- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / V. Maja. Frøken Lybæks Pensionatskole. Hos farfar på Løvly /
103

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103

OLE SANDS BREV

Da frøken Lybæk den følgende morgen hadde holdt andagt,
holdt nun følgende tale:

„Jeg har hørt hvad der hændte igaaraftes. I maa
ikke tro, smaapiker, at jeg vil negte eder en uskyldig glæde
— det vet I ogsaa alle saa inderlig vel at jeg ikke vil. Men
det er skjultheten jeg vil drage tilfelts imot!

Vær aapne, barn! Bort med al denne stygge
hemmeligholdelse og skjulthet. Det sætter pletter paa karakteren. Skjuler
du smaa ting som barn, saa skjuler du store ting som voksen.
Dette: Ikke si det — Ikke si det, det er som rust paa blankt
staal.

Naturligvis er naturene forskjellige, nogen falder det let at
være aapne, andre har vanskelig for det; det er heller ikke
det jeg mener naar jeg taler om skjulthet. Jeg mener blot
denne hemmelighetsholdelse av al eders glæde og moro for os
voksne og gamle.

Væk med den!

Snak ut om alt! Vi gamle vil fryde os og leve
barndoms-glæden op igjen, og I barn vilde ikke tape paa det — tro mig
paa mit ord!"

De følte alle igjen den overbevisende magt i frøken Lybæks
ord, og da lille Else blev alene med de andre, sa hun:

„Frøken Lybæk er knakende kjæk, dere." Og det syntes
de alle, hver paa sin vis.

— Det var morgenen efter, at Else idet hun skulde trække
paa sig sin støvle, fandt et sammenfoldet, rosenrødt papir
liggende nede i den. Det var til og med skrevet med rødt blæk
og en flytende haand, og indeholdt følgende poem:

„Rosenrød,
Saa deilig og sød,

Den yndigste blandt de blommer smaa,
Som øiet kan falde paa,
Du smiler og ler,
Jeg paa dig ser,

Snart stedes jeg for din moder i bøn,
Vil du vara min,
Saa er jag din."

Oprigtigst

Ole Sand.

Seksten aar og to maaner gammel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/5/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free