Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
„Ha ha, hi hi, det er Hervor," lo Else, „hør her, Anne
Katrine, hvad Hervor har sat sammen."
,.Jeg tror det er Ole Sand selv som har skrevet det jeg,"
sa Anne Katrine paa sin troværdige maate.
„Er du gal," sa Else, „nei vet du hvad."
Anne Katrine var forresten saa rar og stille, det var hun
jo altid, hun interesserte sig ikke det spor mere for det
merkelige brev, og hadde ingen lyst til at drøfte det nærmere med
Else.
Desto mere jubel vakte det rosenrøde papir med dets
indhold hos Hervor. Hun streket sig over halsen paa at det ikke
var hende som hadde forfattet det, og saa maatte jo Else tro
hende.
Else gik gjennem hele raden av dem som muligens kunde
ha skrevet det —
Kunde det være Marena? Nei, hun turde ikke gjøre det,
— tænkte Else.
Eller Dina? Det lille mæhæ — langtifra — hende er det
ikke. End Jutta — nei, hun har ikke fantasi skapt —
Og Kristiane — hun hadde ledd saa hjertelig og været saa
oprigtig nyfiken efter at se det, saa hende var det ikke —
Hurra — nu hadde lille Else det — Olava kokke, det var
synderen —
Hun stormet ind i kjøkkenet, hvor Olava og Ole Sand
sammen nød sin morgenkaffe ved det hvitskurte bord.
„Aa du fæle Olava, som lægger slikt i min støvle —" og
Else foldet den mystiske skrivelse ut for Olavas pluskjævede
ansigt.
„Hi hi," lo Olava, „frierbrev til frøken Else — neimen
om jeg er saa utspekulert og kan finde paa slikt, nydelig er
det med rim og al ting — jeg vilde bli vild jeg, Ole Sand,
hvis de skrev navnet mit slik efter mig — se her gut —"
Der reiste Ole Sand sig og styrtet paa dør som en raket.
Men Olava lo sig rent væk: „Der har du ham — sjelve
frieren — nu har jeg ikke set slikt i mine levende dage —
men juling skulde han ha —"
Else blev rent ulykkelig. Uf, hvor det var kjedelig. Tænk,
at det virkelig var Ole Sand som hadde skrevet det — han
kunde saamen passe sig, for han var likesaa rosenrød selv —
Else var yderlig fornærmet, jo mere hun tænkte over
det. Det ulyksalige brev tynget i hendes lomme hele
formiddagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
