Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
CYKKELTUREN
Nogen dage efter kom cyklene. Flunkende nye, skinnende
blanke. Der blev en cykling over alle grænser. Hvert
eneste friminut var der stor øvelsesopvisning ute paa den
store gaardsplads. Det varte ikke saa længe før de vaaget sig
saa smaat ut paa landeveien, og fjorten dage efter cyklenes
ankomst red en til stationen efter posten hver eneste dag.
Anne Katrine var som forvandlet. Hun var aldrig egentlig
livlig eller morsom, det laa ikke for hende, men hun talte
mere, især til Else, om aftenerne oppe paa deres værelse. Da
likte hun at tale om hvad hun skulde gjøre naar hun blev
voksen og konfirmert og kom hjem til sin far.
„Jeg vil lære bokholderi for at hjælpe far," sa Anne Katrine,
„saa skal jeg arbeide," vedblev hun med lysende øine, „for
arbeide er det bedste i verden, sier far. Ingenting hjælper en
saa godt gjennem livet, sier far."
Saa fortalte hun ogsaa Else om sin mor. At hun var datter
paa en stor gaard oppe i dalene, en av disse gamle ættegaarder,
hvor slegten hadde sittet i menneskealdre. Dengang hendes
mor hadde villet gifte sig med den simple, fattige gut, vilde hendes
stolte slegt ikke vite noget mere av hende. Da saa moren var
død, var al forbindelse avbrutt, Anne Katrines far vilde ingen
arv ha, da svigerforældrene døde, og Anne Katrine hadde aldrig
hat noget at gjøre med sin slegt deroppe i dalene.
„Før jeg vil gaa indenfor døren i det hus hvor de forstøtte
min mor, før tror jeg jeg vil dø," sa Anne Katrine.
„Du er akkurat like stolt som den slegten oppe i dalene
du," sa Else.
Anne Katrine studset. Den tanke hadde aldrig faldt hende
ind.
„Det er vist sandt det," sa hun eftertænksomt.
Else Beck beundret Anne Katrine fra den aften hun hadde
graatt fordi hun var saa glad i sin far. Og mere og mere,
eftersom hun talte mere med hende. Og saa var hun likesom
saa fast og saa sikker.
Nogen egentlig moro, saan med knis og latter var det ikke
med hende — nei, det var ikke paa den maate Anne Katrine
hadde det — men Else likte hende allikevel.
Bare det at naar Anne Katrine hadde lovt en ting, saa
kunde en være saa fuldt tryg paa det.
8 — Dikken Zwilgmeyer. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
