Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 14
Ikke likesom Hervor, som naar hun hadde lovt ikke at si
en ting — saa tut-tut, saa blaaste hun det med det samme ut
til jordens fire hjørner.
„Det bedste i verden er at være bra og arbeide," sa Anne
Katrine.
Else funderte svært med sit lille fregnete ansigt. ,Ja, du
har vist ret, Anne Katrine, for jeg synes aldrig jeg er saa
for-nøiet som naar jeg har været rigtig flittig -— endda det ikke er
det pluk moro at lappe, synes vel du, Anne Katrine?"
„Ja, men det er rigtig," sa Anne Katrine, „for det sier far,
og han har oplevet det selv."
Nei, cykle, det var moro det, syntes Else. Og endda det
ikke var oppe i nogen av smaapikernes tanke, saa var det
allikevel som de to skinnende cykler og al den moro de hadde
ved dem, faldt tilbake paa Anne Katrine. For det var jo hende
de kunde takke for dem. Else var især straalende, den lille
lette skikkelse red avsted som en vind.
En dag var Anne Katrine og Else ute paa en lang
cykkel-tur. De hadde redet over de store, flate jorder ved stationen,
hvor solen skinte, saajnd paa smale bygdeveier, hvor det var
kjølig inde i de smaa granholt, og saa susende ned over
smaa bakker ut i solen igjen.
Else var altid foran. Lange stunder maatte hun sitte stille
og vente for at Anne Katrine kunde indhente hende. Anne
Katrine red sindig og rolig og forhastet sig aldrig.
De hadde redet langt og var nu paa hjemveien. Else var
et godt stykke forut for Anne Katrine. Hun kjørte netop sagte
opover en liten bakke før hun red ind i skogen.
Like i skogkanten sat en gut nede i grøftekanten. Da Else
kom nærmere, saa hun at det var Ole Sand.
Hun satte litt sterkere fart paa og vilde ride forbi. Men
Ole Sand reiste sig, gik midt frem i veien og stanset hende.
„Jeg har sittet her og ventet paa dig," sa han, „jeg saa
du red forbi for en stund siden."
Else blev litt ræd. Ole Sand var endda rødere end han
pleide i sit store ansigt, og uttrykket var truende.
„Slip cykkelen min," sa Else.
„Nei tak," sa Ole Sand, „jeg vil holde en liten avregning
med dig, jeg — det var du som fik mig fra tjenesten."
„Nei, der tar du rigtignok feil, Ole Sand," Else gjorde sig
saa kjæk som mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
