Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
farvel du deiligste maskine i verden — og lille froken Beck
maa bruke sine smaa pusselanker og spasere en halv mil hjem —"
„Ja, du ter bare —"
„Om jeg tør," grinte Ole Sand.
Saa begyndte lille Else at graate.
Uh, hu hu, hvor lei han var, og aldrig kom Anne Katrine
heller!
Det lot til at fornøie Ole Sand i høi grad at Else graat.
Han klukket og lo.
Else satte sig plat ned paa veikanten og storgraat — og
der kom Anne Katrine meget adstadig og rolig ridende.
Else graat og fortalte om „den avskylige Ole Sand".
Anne Katrine hoppet av sadlen og gik like paa ham: „Du
slipper cykkelen øjeblikkelig."
Ole Sand blev saa forfjamset ved Anne Katrines uventede
optræden paa scenen — han trodde hende nemlig i forveien
— at han aldeles ikke var situationen voksen. Han bare gapte.
Anne Katrine tok cykkelen ganske rolig fra ham og kjørte
den hen til Else paa veikanten.
„Du skulde passe dig du, Ole Sand," sa Anne Katrine
alvorlig.
Else var i et nu i sadlen, og med en gang var det likesom
hun blev kjækkere.
„Du kan komme i stor straf, Ole Sand," sa Else kjækt.
Ole Sand rørte ikke en haand mere. Da de hadde cyklet
et par skridt, kunde ikke Else motstaa fristelsen, men vendte
sig i sadlen:
„Og du som skrev paa stalddøren at du tilgav alt," ropte
hun muntert.
„Hvor dumt av dig at si det," hvisket Anne Katrine.
1 samme nu bøide Ole Sand sig ned og tok en liten sten
som han kylte efter Else.
Den traf hendes hat, som fik en tryk saa den laa ned paa
det ene øret.
De satte fuld fart paa og suste avsted.
Men efter den tur var det som Else og Anne Katrine blev
endda bedre venner. Mest viste det sig i det at de stolte paa
hinanden. Og Anne Katrine skrev hjem til sin far:
„Det er en jeg liker her fremfor de andre, det er Else
Beck. For Else sier bestandig sandt og lyver aldrig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
