Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Else blev stupende rød. Tænk, at hun bad hende om det.
„Vil du gjøre det?" sa konen og saa hende med de matte
øine ind i ansigtet.
„Ja," sa Else og nikket som hendes maate var naar det
var noget som var sikkert.
Da hun sat bak paa karjolen hos faren igjen, bad hun for
konen. At Gud vilde gjøre hende frisk igjen. Skjønt igrunden
syntes Else at det maatte være bedre for hende at komme i
himmelen.
Det var første gang lille Else hadde bedt for andre end far
og mor og brødrene. Men dem bad hun for hver aften, naar
hun da ikke sovnet altfor fort og glemte det.
Da hun hadde været hjemme tre dage, kom der telegram
fra Anne Katrine. At nu maatte hun endelig komme.
De syntes nok alle at hun hadde været svært kort hjemme
— men saa var det jo det at ferien kom snart for alvor — og
saa hadde hun jo ogsaa lyst til at besøke Anne Katrine.
Hun fik en stor buket pinseliljer og perleblomster med paa
dampskibet fra haven hjemme. Og Christen Nygaard var paa
bryggen og bad hende kaste en blomst ned til ham da hun
var kommet op paa skibet. Hun kastet en pinselilje, men den
faldt i sjøen. Saa sa Christen:
„Pyt, den synker ikke saa fort, naar dampen er gaat, tar
jeg en pram og fisker den op."
Og virkelig saa hun ikke der længst agter fra skibet at
Christen Nygaard sprang i en pram efter pinseliljen.
Christen Nygaard var virkelig hyggelig. Og han likte hende
bedst, det skjønte hun godt. Og dette var fælt gildt, likesom
til at more sig over indvendig, saa ingen andre visste om det.
Skjønt hun vilde fortælle Anne Katrine det, trodde hun.
Anne Katrine møtte hende paa bryggen i Kristiania, og
Else syntes at hun var meget vakrere end nogen av veninderne
hjemme. Bare det, at hun bar hodet saa høit.
„Hvor jeg har længtes efter dig," sa Anne Katrine, „tænk,
jeg har aldrig længtes saa meget efter nogen før, ja undtagen
far da."
„Og saa er det saa deilig at jeg kjender dig saa godt at
jeg kan si dig det," vedblev Anne Katrine.
Som de gik opover gaten, kom der en landauer med to
hester kjørende. Baade Else og Anne Katrine saa med engang
at det var Maria og hendes mor som sat oppe i vognen.
Else stoppet op, ropte og vinket ivrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
