Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Mens de sat ved spisebordet, kom der en aldeles overstadig
regnskur, regnet pisket i marken, og hele verandaen flommet
av vand.
Og hele klæsbylten deroppe bak granen —
„Uh, for et avskylig regn," sa Else.
„Avskylig," sa frøken Lybæk, „tal ikke saan om det deilige
regn Vorherre sender os."
Det styrtregnet den hele aften, og Hervor, Else og Jutta
maatte gaa til bekjendelse likeoverfor de andre medeiere av
bylten.
„Hys, si ingen ting, men alle klærne ligger bak et grantræ
ret op for den gamle smien."
„Saanne idioter dere har været," sa Kristiane.
„Ja, i den grad," sa Marena.
„Hvad skulde vi gjort da?" sa Else.
„Dere skulde naturligvis underhandlet med den væmmelige
konen —"
Saa var de rykende uvenner allesammen. Kristiane var
sint paa Else fordi hendes graa kjole med kornblaa
silkebesætning nu laa dyngvaat oppe i skogen, og Else var fortørnet over
at Kristiane skjendte for det som hun aldeles ikke kunde
noget for.
„Du er jo bindegal, at du skjender paa mig for regnet som
kommer fra himmelens skyer," sa Else og kneiste, for det
syntes hun var godt sagt.
„Jeg skjender aldeles ikke paa himmelens skyer, men paa
idiotiske mennesker," sa Kristiane. Og det syntes hun paa
sin maate var likesaa godt sagt.
Det var ikke tale om at hente bylten i aften i det pøsende
regnveir. Hele natten pisket det paa ruterne og trommet i
takrenderne.
Næste morgen skinte solen blank og skarp over al væten.
Det glitret i blomst, og det glitret i straa, og himmelen var
dypblaa med store, hvite uldskyer.
Straks det var mulig at komme uset avsted, løp Hervor og
Else opover til smien.
De var dyngvaate langt opover kjolen, slik de løp i det
høie græs — trættet gjorde de hele tiden — og der laa bylten
gjennemvaat fra ende til anden.
Saa pakket de op stykke for stykke, hvert eneste plag maatte
vrides — men saa kom latteren —
De hikstet av latter, den trillet bort gjennem skogen, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
