Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
gaa. Ingen visste jo at jeg var gaat derned. Bare jeg hadde
sagt det til Monsen!
Men onkel Jonas maatte da komme engang! Jeg la mig
paa den skindbetrukne sofa i det indre kontor — nu vilde jeg
ligge her og tælle til fem hundrede, saa kom nok onkel Jonas!
Vil dere tro at jeg sovnet! Ja hvor længe jeg sov, vet jeg
ikke. Men jeg vaaknet med et sæt. Du storeste verden, her
hadde jeg ligget og sovet, og endda ingen onkel Jonas.
Pludselig husket jeg at onkel Jonas ved aftensbordet
igaar-aftes hadde sagt til farfar at han og hans kontorist skulde ut
paa en reise idag, og at han vilde være borte hele dagen.
Jeg blev aldeles kold. Og her sat jeg. Jeg maatte kanske
være her i hele riat ogsaa, like til onkel Jonas kom imorgen.
Tænk, naar det blev mørkt inat!
Jeg for hen og rusket i døren, skrek og ropte. Ikke en
lyd at høre.
Men vinduene — jeg hadde jo vinduene. Kanske jeg kunde
hoppe ut! Nei det var for høit — jeg turde ikke.
Men kanske jeg turde rope paa nogen som gik forbi.
Jeg sat der og vogtet paa alle dem som gik opover og
nedover gaten.
Nei den manden saa saa ældgammel ut — ham turde jeg
ikke rope til. Og den slusken turde jeg ikke rope paa. Og
den damen var altfor fin — og den gamle konen var saa
skrøpelig! Tilslut bestemte jeg mig til at rope paa en pike med
en kurv. Men inden jeg kom mig til, var hun forbi huset.
Klokken var vist mange, for solen skinte ikke længer i
gaten. Jeg maatte — jeg maatte rope paa den lille piken som
kom der. Hun gik paa den anden side gaten, og var omtrent
paa min alder.
Jeg heldte mig saa langt jeg kunde, ut av vinduet:
„Du der — du der" — ropte jeg.
Hun saa forbauset op.
„Du — jeg er stængt inde — kan du ikke hjælpe mig,"
ropte jeg.
Hun saa forfærdet paa mig, svarte ikke, bare stirret. „Kom
her hen under vinduet, skal jeg forklare dig det," ropte jeg
igjen.
Hun kom over gaten. Saa forklarte jeg hende ut av vinduet
altsammen meget nøiagtig.
„Men jeg har ingen nøkkel," sa hun.
„Du skal finde op den væmmelige konen naturligvis —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
