Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
„Naa reiser’n Flekkeperle," var det en som sa.
Men tænk, ingen graat. Det var grulig rart — ikke sandt?
Ja nok er det, der kjørte kjøbmand Jørnsen, Flekkeperle og
jeg. Ellers hadde jeg jo ikke brydd mig det pluk om at kjøre
med Jørnsen — men alting var jo blit anderledes nu.
Vi hadde ikke skyssgut. Jørnsen kjørte og smattet og sa
ikke et ord, vi var sidst i rækken av allesammen.
Flekkeperle laa i bunden av kjærren med det yndige hode
ut av sækken og saa op paa mig med fløjelsbrune, sagtmodige
øine.
Til at begynde med laa den næsten rolig, bare et og andet
litet spræt inde i sækken.
Men ret som det var, begyndte moroen.
Den dunket, den sparket, og den bar sig derinde i sækken
og slog hodet mot bunden av kjærren. Dere skulde aldrig set
slikt spektakel den holdt.
„Hvad skal jeg gjøre med den, kjøbmand Jørnsen," sa jeg.
„Neimen om jeg vet det," sa Jørnsen paa sit stilfærdige
vestlandsk, „jeg har ikke noget egentlig kjendskap til slike —"
Kanske den blev rolig om jeg tok den op i fanget.
Aa langtifra — den blev værre og værre — den sparket
og spændte som et vildt dyr.
Saa satte jeg mig ned i dumpen hos den, men ingenting
hjalp — kjøbmand Jørnsen sa ikke et ord, men bare stirret
paa mig og Flekkeperle.
„Skal jeg ta den ut av sækken, kjøbmand Jørnsen."
„Efter min formening —" begyndte Jørnsen langsomt —
mere hørte jeg ikke, for da blev Flekkeperle aldeles rasende,
og dermed tok jeg den ut av sækken med en eneste gang.
Da blev den pludselig aldeles yndig, som den før hadde
været, stod med forbenene oppe i mit fang og var deilig.
„Hmm, hmm," kremtet kjøbmand Jørnsen — „hvorlænge
varer dette?"
Hvad mente han nu med det —
I samme nu gjorde Flekkeperle et kast paa sig, faldt først
bort paa hesten og siden kant i kant bortover grøftekanten.
„Du store alverden — stop — stop, kjøbmand Jørnsen —"
Men det var nok lettere sagt end gjort — hesten var blit
skræmt da Flekkeperle faldt bort paa den — løp gjorde den,
og det saa det forslog.
Dette var jo akkurat hvad tante Mia hadde forutsagt — det
er ekkelt ogsaa at tanter altid skal faa ret —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
