Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A - a el. aa - a. a. - Aa (Å) - Aa (elv) - Aa (herred) - Aa (fiskevær) - Aabel, Hauk Erlendsøn - Aabel, Morten Andreas Leigh - Aaben lyd - Aabenbaring - Aabenraa - Ordbøgerne: A - a ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forklaring til lydskriften.

Lang vokal betegnes ved ^- kort ved ^⌣.

ə: engelske lyd i her, under (ɔ: mell. æ og ø).

ɒ:        — »—         but, come (ɔ: » a » ø).

Nasalering (næselyd) betegnes ved ~

ã som i fransk en (nogenlunde som ang)

ǣ        » - »        vin (         —        » æng)

õ         » - »        on (         —        » ong)

ø-tilde » - »        un (         —        » øng)

i-tilde » - port. sim (         —        » ing)

ð: engelsk the. þ: engelsk thing,

z: tysk singen, engelsk zeal, fransk rose.

ž: fransk je (tonende eller stemt sj).

š: skilling.

ᶄ: kjende, tysk ich, ach.

ñ: fransk signe (mouilleret n, nogenl. s. nj).

ᶇ: lang (nasaleret g).

w: engelsk was, fransk oui.

hw: engelsk when.

Betonet stavelse betegnes ved ˊ efter stavelsens vokal.

A.

A, det første bogstav i alfabetet (i den ældre runerække
det 4de, i den yngre det 10de tegn), er en aaben lyd (s. d.).

— I den julianske kalender er A det første søndagsbogstav (s. d.).

— I Lloyds register er A betegnelse paa skibe af 1 kl.

— A som tonetrin var oprindelig udgangspunktet for hele
tonesystemet, men fik i det 16 aarh. sin nuværende plads
som det 6te trin i den diatoniske skala. Det enstrøgne
A, kammertonen, som er udgangspunktet for
instrumenternes stemning, skal, efter bestemmelse af en
videnskabelig fransk kommission i 1858, have 435 dobbelte
svingninger i sek.

— Paa mynter betegner A landets
hovedmyntsted (f. eks. Paris, Berlin).

— A bruges i mange
forkortelser: Paa franske kurssedler betyder A argent,
(d. e. rede penge); paa ure avancer, den retning, hvori
der skal stilles, forat uret skal gaa hurtigere. I
tidsangivelser betegner A el. a anno (i aaret); paa romerske
mynter betyder A Augustus (keiser), ∀ Augusta
(keiserinde), som romersk fornavn er A Aulus.

ā el. āā, d. e. ana, s. d.

a. a., d. e. ad acta, s. d.

Aa (Å). Denne selvlyd er opstaaet af oprindelig langt
a, idet længden betegnedes ved bogstavfordobling. I
oldn. brugtes tegnet á. «Svensk» å blev almindelig i
Sverige gjennem Olavus Petri’s katekisme og «Nya
testamentet», begge fra 1526; tegnet findes af og til i enkelte
ældre svenske haandskrifter efter 1450. Ca. 1450—1600
brugtes å oftere i Norge. Til begge lande er tegnet
vistnok kommet fra Danmark, hvor det spores allerede
henved 1300, sandsynligvis laant fra en tysk akcentbrug.
Retskrivningsmødet i Stockholm 1869 foreslog å indført
istedenfor aa.

Aa (elv, især en mindre) er samme ord som
mellem-og nedertysk -a (Werra) og høitysk -ach (Salzach).

Aa, herred i Søndre Trondhjems amt, 915 km.² med
2 541 indb., d. e. 2.9 pr. km.² Herredet, der svarer til
Aa sogn under Aafjorden prestegjeld, ligger paa udsiden
af Fosenhalvøen omkring og østenfor Aafjorden og den
nordenfor værende Skraatjord. Herredet er bekjendt
for de herfra leverede aafjordbaade, der meget nærmer
sig til nordlandsbaaden. (Se ogsaa Lyngdal herred,
Lister og Mandal amt.)

Aa, bekjendt fiskevær og dampskibsanløbssted paa
sydøstsiden af Moskenesøen i Lofoten, Nordlands amt.

Aabel, Hauk Erlendsøn (1869—), n. skuespiller,
debuterede paa Christiania theater 1897, slog først helt
igjennem 1899 paa Sekondtheatret med sin storkomiske,
letbenede og dumlystige antikvitetshandler Snild i Gustav Wied’s
«Erotik». 1900—04 var han knyttet til Nationaltheatret,
fra 1904 til Centraltheatret, hvor han som den troværdige
og komisk naive bondegut Ola Lia har formet en ligesaa
god som populær skikkelse. Aabel er et udpræget mimisk
talent og eier en djerv naturlighed i replikbehandlingen.

Aabel, Morten Andreas Leigh (1830—1901), n.
læge, foregaaendes fader, skrev leilighedsdigte :
«Rimstubber» (1862), «Høstblomster», «Rimstubber II» (1896).
Særlig bekjendt er visen: «Se Norges blomsterdal!»

Aaben lyd kaldes lyd, ved hvis udtale munden
holdes aaben. Alle vokaler er mere eller mindre aabne, a
mest. Blandt konsonanter er f, v, s, 1, j, r, h aabne.

Aabenbaring, Guds selvmeddelelse til mennesket for
at kundgjøre det sit væsen og sin vilje. 1. Den
naturlige a., d. e. Guds meddelelse gjennem naturen,
historien, fornuften og samvittigheden. 2. Den
overnaturlige a., d. e. Guds meddelelse gjennem profetier, mirakler
og inspiration. Jesus Kristus er Guds fuldkomne a.

Aabenraa, t. Apenrade, by I Tyskland, prov.
Schleswig-Holstein i Sønderjylland ved
Aabenraa fjord, ca. 6 500 indb. God havn, en del fiskeri
og tidligere betydelige skibsbyggerier, maskinfabrikation.
Navigationsskole. Omtales i 12 aarh. Det gamle slot
Aabenraahus lod dronning Margrete nedbryde og byggede

[1]

[1]

ⓔ = engelsk.
ⓣ = tysk.
ⓕ = fransk.
f. = femininum,
m. = maskulinum
n. = neutrum.

a, an ⓔ en, et.

à ⓕ til, paa.

aa — ⓣ Bach, m, Bächlein n — ⓔ rivulet, streamlet — ⓕ ruisseau m.

aakande — ⓣ Wasserlilie f, weisse Seerose, gelbe Teichrose f — ⓔ water-lily, brandy-bottle — ⓕ nénufar m.

aamot — ⓣ Zusammenfliessung(sort) f (m) — ⓔ confluence, joining-place, junction, meeting (of rivers) — ⓕ confluent m.

aaben — ⓣ offen; aufrichtig, freimütig — ⓔ open ; unclosed, unsealed; (letters) patent; (fig) frank, vacant; ingenuous, overt; blank — ⓕ ouvert, plein; franc.

aabenhjertig — ⓣ offenherzig — ⓔ openhearted, confiding — ⓕ franc; à cœur ouvert.

aabenhjertighed — ⓣ Offenherzigkeit f — ⓔ openheartedness, frankness, — ⓕ franchise f.

aabenlydt — ⓣ (ganz) laut; offen — ⓔ loudly, audibly — ⓕ hautement, à haute voix.

aabenlys — ⓣ offenbar, kund, offenkundig, klar — ⓔ manifest, undisguised — ⓕ manifeste, evident, ouvert.

aabenlyst — ⓣ vor aller Augen — ⓔ openly, avowedly — ⓕ ouvertement, publiquement,

aabenmundet — ⓣ schwatzhaft, geschwätzig — ⓔ loquacious, tattling — ⓕ bavard, indiscret.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ink/1/0009.html

		Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1-2 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|