Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aabenraa - Aabent bid - Aabent brev - Aabit - Aabjøra - Aabjørga - Aabne dørs politik - Aabne hylder - Aabning - Aabningsstrøm, se Induktion - Åbo (Turku) - Aabod - Aabredsel - Aabrekkebræen - Aabry - Aabufoss - Aaby - Aachen - Ordbøgerne: A - a ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i dets sted slottet Brøndlund. 1864 blev byen besat af
preusserne.
Aabent bid, en abnorm stilling af tænderne, i hvilken
kun de bagerste kindtænder berører hinanden, naar
munden lukkes, medens de forreste tænder ikke naar
sammen.
Aabent brev. 1. Et udtryk for henvendelser fra den
øverste statsmyndighed til undersaatterne. 2. Indlæg i
diskussionen i dagspressen, skrevet i form af brev til
privatmand.
Aabit, dialektord for frokost (sml. tysk Imbiss).
Aabjøra, høiere oppe kaldt Tisleia, en fra vest
kommende bielv til Valdresvasdraget (Begna), i hvilket
det udmunder i Nordre Aurdal.
Aabjørga (Abjøra), en fra egnen om fjeldet
Majaklumpen kommende elv, der falder ud i Bindalsfjorden
i nærheden af Bindalen hovedkirke (Vassaas), sydligst i
Nordlands amt.
Aabne dørs politik. En stat siges at forfegte den
aabne dørs politik, naar den, for at hindre andre stater
fra at opnaa særrettigheder ligeoverfor et bestemt land,
opstiller kravet paa, at dettes handel og skibsfart skal
aabnes for fri international konkurrance (saaledes
navnlig fra engelsk side ligeoverfor Kina og de russiske
besiddelser i Østasien). Denne politik kommer praktisk
kun til anvendelse ligeoverfor lande, der har ligget
udenfor regelmæssigt samkvem med udenverdenen. Den blev
med styrke hævdet af Tyskland i marokkospørsmaalet
1906.
Aabne hylder (open shelves) betegner publikums
adgang til selv (under visse garantier) at finde bøger i
hylderne i et offentligt bibliotek.
Aabning, d. e. afføring, se Afførende midler.
Aabningsstrøm, se Induktion.
Åbo (finsk Turku), hovedstad i guvernementet
Åbo-Björneborg (24 171 km.2 465 000 indb.), kort ovenfor
Aurajokis udløb i den Bottniske bugt. 42 000 indb.
Sæde for en erkebiskop og Finlands høiesteret; domkirke;
observatorium. God havn ved det i nærheden beliggende
Bäckholm; betydelig handel. Norsk vicekonsulat under
konsulatet i Helsingfors. Åbo, Finlands ældste by,
er grundlagt 1157 af den svenske konge Erik den hellige;
var Finlands hovedstad, saa længe landet stod under
Sverige, og havde et universitet, som aaret efter branden
1827 flyttedes til Helsingfors. I august 1812 mødtes i Å.
tsar Alexander I og kronprins Karl Johan af Sverige
og bekræftede traktaten af St. Petersburg samme aar:
tsaren skulde hjælpe Karl Johan med erhvervelsen af
Norge, mod at Karl Johan stillede sig paa Ruslands side
mod Napoleon.
Aabod (fordansket form af oldn. ábúð, egentl. beboelse),
bruges i retssproget i noget forskjellige betydninger, men
betegner navnlig den pligt til at vedligeholde huse og
gjærder paa fast eiendom eller til i modsat fald at betale
erstatning, som i visse jordleieforhold (bygsel, brug af
embedsgaarde) paahviler leilændingen eller besidderen.
Aabodsansvarets Størrelse fastsættes ved en
aabodsforretning, der bestyres af sorenskriveren.
Aabredsel, sengeklæde.
Aabrekkebræen, bekjendt høitliggende bræ sydøst
for Oldenvandet i Nordre Bergenhus amt.
Aabry, skinsyge, jalousi (oldn. ábrýði).
Aabufoss, vandfald (6.3 m.) i Laagen, Hedrum herred,
Jarlsberg og Larvik amt.
Aaby, sædegaard i Tossene sogn (Bohus län), eiedes
fra slutningen af det 15 aarh. af ætterne Galde og Kane.
Ved Kristoffer Tønnessøn Galdes død 1631 gik Aaby
med tilhørende gods ifølge testamente over til kronen,
som i 1648 solgte det til private. I 1661 kjøbtes godset
(ca. 48 fuldgaarde) af Margrete Huitfeldt, som
testamenterede det til det kgl. gymnasium i Göteborg. (Se ogsaa
Sundsby.)
Aachen [akhen] (lat. Aquisgranum, fr. Aix-la~chapelle),
by i Rhinprovinsen nær grænsen af Belglen ved jernbanen
mellem Köln og Lüttich, var allerede i romertiden kjendt
for sine varme svovlkilder.
 |
| Domkirken i Aachen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
