Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aall, Jacob - Aall, Jørgen - Aall, Nils - Aalreken - Aalrekstad, se Aarstad - Aalst, se Aelst - Aalvikfoss - Åmål - Aamand - Aamdals - Aame - Aamli - Aamlifoss - Aamnesøen - Aamot - Aamot, jernbanestation, se Modum - Aamotfoss - Aan buespænder - Aand - Aandalsnes - Aande - Aandedræt - Ordbøgerne: A - aare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han som medlem af konstitutionskomiteen tog
fremtrædende del i grundlovens udarbeidelse og, «i den
overbevisning, at fædrelandets vel fordrede dette offer», i
oprettelsen af den svensk-norske union. Han undslog
sig for at indtræde i den nye regjering, men mødte fra
sit amt paa de fleste storting mellem 1815 og 1830.
A. var tillige en flittig pennens mand. Hans hovedverk:
«Erindringer som bidrag til Norges historie 1800—15»,
(3 bd., 1844—45, ny udg. ved rigsarkivar Chr. Lange 1859),
er et kildeskrift af stor betydning. 1832—36 udgav han
et hefteskrift: «Nutid og fortid», navnlig af
nationaløkonomisk indhold, og 1838—39 oversatte han «Snorre
Sturlassons kongesagaer», som han udgav i en god
oversættelse, sproglig interessant og særdeles smukt udstyret.
Aall, Jørgen (1771—1833), n. forretningsmand og
politiker, var 1814 medlem af rigsforsamlingen, hvor
han skrev en dagbog, der foreligger trykt i Y. Nielsen’s
«Bidrag til Norges historie i 1814», og repræsenterede
1814—16 sin fødeby Porsgrund paa stortinget.
Aall, Nils (1769—1854), n. statsmand og godseier, blev
2 mars 1814 af prinsregenten udnævnt til regjeringsraad
og chef for handels- og tolddepartementet samt medlem
af overproviderings-kommissionen. Efter at være
udnævnt til statsraad 19 mai s. a. blev han medio juni,
sammen med sorenskriver Christie og konsul Rosenkilde,
sendt til England for at forhandle om opretholdelsen
af Norges selvstændighed, en mission, der mislykkedes,
som uforenelig med det britiske kabinets politik.
14 august s. a. underskrev han sammen med
statsraad Jonas Collett konventionen til Moss.
28 november s. a. gik han af som statsraad, men mødte
1815—16 paa stortinget, hvor han valgtes til præsident
i lagtinget. Han trak sig tilbage fra det politiske liv,
for helt at ofre sig for sine interesser som eier af Ulefoss
jernverk og en betydelig forretningsvirksomhed.
Aalreken, «Ulriken» (652 m.), bekjendt fjeld med
storartet udsigt i nærheden af Bergen.
Aalrekstad, se Aarstad.
Aalst [āl-], se Aelst.
Aalvikfoss (Bjølvefoss), stort, smukt vandfald i
nærheden af dampskibsanløbsstedet Aalvik paa nordvestsiden
af Hardangerfjorden.
Åmål, by paa Dal i Sverige, paa vestkysten af Vänern,
som her kaldes Dalbosjön, 3 500 indb.
Aamand (omtrent d. s. s. nøk), væsen, der ifølge dansk
folketro bor i aaer og med bestemte mellemrum kræver
«offer», d. e. menneskeliv. Faar han ikke det, gjør han
ulykker, idet aaen da gaar over sine bredder.
Aamdals kobberverk i Mo herred, Bratsberg amt.
326 indb. Verket, som ligger i en egn med grubetradition
helt fra midten af det 16 aarh., har i løbet af
de sidste 3 aarhundreder oftere været nedlagt og atter
gjenoptaget. Siden 1857 har det dog været i konstant
drift, men har flere gange været dels paa norske dels
paa engelske hænder. I 1903 blev det indkjøbt af Skafsaa
herredstyre, som i 1904 solgte det til et amerikansk selskab.
Aame, kaalmark, stor og lodden larve.
Aamli, herred i Nedenes amt, 1182 km.2 med 2 788
indb., d. e. 2.5 pr. km.2 Herredet, der svarer til Aamli
prestegjeld med Aamli, Gjevedal og Lille Topdal sogne,
ligger temmelig langt inde i landet, dels omkring
Nidelvens dalføre og en dertil stødende sidedal (Gjevedal),
dels ogsaa omkring Topdalselvens dalføre. Der er under
arbeide en jernbane fra Arendal til Aamli (ca. 58 km.),
fra hvilken en privat sidebane skal føre ned til Grimstad.
Aamli herred er, siden artikelen blev skrevet, ved kgl. res.
af 17 juni 1907 delt i 3 herreder: Aamli, Gjevedal og Lille
Topdal, svarende til sognene af samme navn. Det nye A. herred
udgjør den sydøstlige del af det tidligere A. herred og ligger
omkring Nid(Nisser)elvens dalføre, hvorigjennem hovedveien
Tvedestrand—Nissedal fører. Herredet havde (1900) 1793 indb.;
areal m. m. er endnu ikke beregnet.
Aamlifoss, vandfald (12 m.) i Topdalselven straks
nedenfor udløbet af Herefossfjorden, Herefoss herred, Nedenes amt.
Aamnesøen, en 28 km.2 stor ø med temmelig høie
fjelde i Melø herred. Nordlands amt. 279 indb,
Aamot (d. e. det sted, hvor to elve mødes), herred i
Hedemarkens amt, 1 325 km.2 med 3 408 indb., d. e. 2.7
pr. km.2 Herredet, der svarer til Aamot prestegjeld
med Aamot og Nordre Osen sogne, ligger i Østerdalen
omkring elvene Glommen og Rena med Osa. Aamot er
en af Østerdalens bedste skogbygder.
Aamot, jernbanestation, se Modum.
Aamotfoss, vandfald (3.3 m.) i (Gudbrandsdals-)Laagens
bielv Sjoa, lidt ovenfor sammenstødet med hovedelven,
Nordre Fron herred, Kristians amt.
Aan buespænder, n. sagnhelt fra Ravnista (Ramsta)
ved Njardey (Nærø i Namdalen), omtales af Saxo og i
en egen, eventyrlig saga («Ans saga bogsveigis»),
nedskrevet paa Island i det 14 aarh.
Aand. Grundbetydningen af ordet er aandedræt. Ofte
findes a. brugt i samme betydning som sjæl og
betegner da bevidsthedslivets usynlige og ustoflige bærer,
der har evne til at fornemme, føle og ville. Ofte
betragtes a. ogsaa som eneste bærer af bevidsthedslivet.
Sjælen synker da ned til at betegne «livet», det
organiske liv, som ogsaa dyrene er i besiddelse af. Aanden
er derimod menneskets særeie. Den ansees at være
udødelig og at fortsætte sit liv, naar den, ved døden,
forlader menneskelegemet. Aander kaldes derfor de afdøde.
Aandalsnes (Nes), strandsted og bekjendt turiststation
ved Raumas udløb i Romsdalsfjorden, Grytten
prestegjeld, Romsdals amt. 167 indb.
Aande er det almindelige navn paa den udaandede
luft, se Aandedræt.
Aandedræt (respiration — hos mennesket) er den
virksomhed, hvorved organismen gjennem lungerne optager
surstof fra luften og afgiver kulsyre. Ved indaandingen
sammentrækkes musklerne paa brystkassen og i
mellemgulvet; herved udvides brystkassen, lufttrykket
bliver mindre, hvorfor luften udenfra trænger ind
gjennem struben, luftrøret og ud i luftrørsgrenene. Disse
ender i smaa blærer, luftrørsblærer, alveoler, omkring
hvilke der findes et net af fine blodkar, førende det
kulsyreholdige («venøse») blod, som er kommet tilbage
fra legemet. Her afgiver det mørke blod kulsyre og
optager surstof og gaar som friskt, lyserødt («arterielt»)
blod til hjertet. Den kulsyreholdige luft udaandes,
dels ved at brystkassens vægge falder tilbage, dels ved
at mellemgulvet slappes og trykkes opad, hvorved
rummet formindskes, og luften presses ud af lungerne. A.
foregaar under almindelige forhold uvilkaarlig, udgaaende
fra a.centret i den forlængede marv. Normalt sker
bevægelsen ca. 18 gange i minuttet hos voksne, ca. 40
gange hos børn. Under sygdomme i lungerne og hjertet,
under feber, ved sindsbevægelser o. a. foregaar
a.bevægelserne hurtigere. Hos mænd er det især mellemgulvet
og den nederste del af brystkassen, som deltager i
bevægelsen, hos kvinder er det navnlig de øverste ribben.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
