Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedræt - Aandedrætskure - Aandedrætsorganer - Aandenød, se Aandedræt - Aander, se Andor - Aandssvageskole, se Abnormskolevæsen - Aandssvaghed - Aandssvækkelse - Ångermanelv - Ångermanland - Ångstrom, Anders Jonas - Ångstrom, Knut Johan - Aann - Aanrud, Hans - Ordbøgerne: A - abash ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som løftes. A.besvær, aandenød (dyspnoé)
fremkommer, naar blodet i lungerne ikke optager tilstrækkeligt
surstof. Aarsagen kan være mangelfuld lufttilstrømning
ved lidelser i struben, i luftrøret, i lungerne eller i
lungehinden. Ogsaa hjertesygdomme, hvor blodcirkulationen
er mangelfuld, kan ofte være aarsagen; sjelden
ophold i surstoffattig luft («fjeldsyge»). Ved luftens
bevægelse gjennem luftrørsgrenene fremkaldes en lyd,
aandelyd, som kan høres, naar man lægger øret til
brystvæggen eller hører gjennem et hørerør (stethoskop).
Denne lyd forandres let ved sygelige forandringer i
lungerne og paa forskjellig maade ved forskjellige
sygdomme, saaledes at man i a.lydens karakter har et
hjælpemiddel til at skjelne sygdommene fra hverandre.
Af a.organernes sygdomme skal de alm. forekommende
nævnes her, idet der iøvrigt henvises til de enkelte
artikler om disse ord: snue, akut og kronisk,
strubebetændelse (laryngitis), luftrørsbetændelse (tracheitis),
«slim paa lungerne» (bronchitis), kighoste (tussis
convulsiva), astma, emfysem, lungebetændelse (pneumonia),
lungetuberkulose, lungehindebetændelse (pleuritis).
— A. bestaar ogsaa hos planterne i surstofoptagelse og
kulsyreudskillelse. Processen foregaar uafbrudt og i alle
plantens dele. For planternes vedk. først paavist af
Ingen-Houss (1786) og Saussure (1804), efterat dog
italieneren Malpighi (1687) og svensken Scheele (1777) allerede
havde opdaget luftens nødvendighed for frøenes spiring.
Aandedrætskure. Visse lungesygdomme behandles
ved ind- og udaanding i fortættet eller fortyndet luft,
enten i dertil indrettede rum, pneumatiske kabinetter
(«klokken»), eller ved hjælp af mindre apparater. Til
a. henføres ogsaa ophold paa fjeldet, hvor det dog
neppe er luftens fortynding, som er det væsentligste,
men de forandrede klimatiske forhold, som temperatur,
fugtighed, vindstille o. a.
Aandedrætsorganer. Mange lavere dyr (protozoer,
polypdyr, mange krebse og orme med tynd hud) har
ingen særskilte a., men aander med hele legemets
overflade, idet det surstof, som findes i vandet eller luften,
optages ved endosmose gjennem huden og trænger videre
ind i legemet, ligesom kulsyren afgives ad samme vei
(hudrespiration). Hos de dyr, som har et karsystem,
spiller dette en vigtig rolle under respirationen, idet
blodet i hudkarrene optager surstoffet og fører dette
rundt til legemets forskjellige dele, hvorfra igjen
kulsyren føres ud til huden. Ogsaa tarmkanalen spiller en
vigtig rolle hos de lavere flercellede dyr under aandingen,
idet der altid med føden nedsvælges noget luft el.
luftholdigt vand, hvis surstof under fødens vandring gjennem
tarmkanalen optages af denne (tarmrespiration). Er
organismens surstofbehov betydeligt, findes altid særegne
a., gjeller for aanding i vandet, lunger og trachéer for
luftaanding, samtidig som dog huden og tarmkanalen
vedbliver at fungere som hjælpeorganer af større eller
mindre betydning. Gjellerne (s.d.) er tyndvæggede, ofte
pladeformige, sterkt forgrenede el. foldede vedhæng,
som har stor overflade og er rigelig forsynet med
blodkar. De sidder enten frit paa legemets overflade paa
saadanne steder, som let kommer i berøring med friskt
vand (mange snegle og orme), el. er indesluttet i
særskilte hulheder (gjellehuler), gjennem hvilke der ved
særlige indretninger er sørget for, at der stadig passerer
en vandstrøm (mange høiere krebsdyr, skjæl, fiske).
Lungerne er tyndvæggede sækformige el. træformig
forgrenede indposninger, som ved aabninger (ofte kanaler)
staar i forbindelse med overfladen. I lungernes væg
findes ligesom i gjellerne et fint karnet. En eiendommelig
slags a. er de hos insekterne forekommende trachéer,
et system af luftfyldte rør, som omspinder og
gjennemtrænger organerne og ved flere aabninger (aandehuller)
staar i forbindelse med omverdenen. Se forøvrigt de
særskilte artikler.
Aandenød, se Aandedræt.
Aander, se Andor.
Aandssvageskole, se Abnormskolevæsen.
Aandssvaghed kaldes den medfødte ringe udvikling
af de aandelige evner samt den i barndommen opstaaede
svækkelse af disse.
Aandssvækkelse kaldes i modsætning til
aandssvaghed den senere i livet opstaaede svækkelse af de
aandelige evner. Den kan opstaa efter eller i tilslutning til
en række forskjellige sygdomme f. eks. alkoholisme,
morfinisme og de forskjellige sindssygdomme samt
optræder som regel i alderdommen.
Ångermanelv, i Sverige, udspringer i Norge, i det
sydøstlige Helgeland, løber gjennem Åsele Lapmark og
Ångermanland og munder ud i den Bottniske bugt
mellem flere øer nord for Hernösand. Fra Nyland (ca. 40 km.
ovenfor mundingen) er den bred som en fjord og seilbar
endnu længere op (til Sollefteå, 48 km. ovenfor Nyland).
Fra Norge kommer ogsaa dens sydligste kildeelv. Faxeelven.
Ångermanland, et af de vakreste landskaber i
Sverige, ved den Bottniske bugt, 20 952 km.2 med 150 000
indb., er et skogklædt bjergland, gjennemskaaret af en
mængde elve med sjøer og fosser. Flere af Sveriges største
sagbrug (Kramfors o. a.). Med byerne Hernösand og
Örnsköldsvik samt handelsstedet («kyrkbyn») Sollefteå.
Stor eksport af trælast.
Ångstrom, Anders Jonas (1814—74), sv. fysiker,
var 1843—58 astronomisk observator og fra 1858 til sin
død professor i fysik i Upsala. Arbeidede med
varmeledning og fornemmelig spektralanalyse. Klassisk er
hans bestemmelse af bølgelængderne for de Fraunhoferske
linjer i solspektret. I 1872 tildelte det engelske «Royal
society» ham den Rumfordske medalje, som tidligere
ikke var tildelt nogen svenske.
Ångstrom, Knut Johan (1857—), søn af A. J. Å.,
er siden 1896 professor i fysik ved Upsala universitet.
Aann el. onn, om arbeide med jorden va ar, sommer
og høst (oldn. onn).
Aanrud, Hans (1863—), n. forfatter, er født paa
gaarden Aanrud i Vestre Gausdal. Han blev student i
1882. Med den lunefulde humoreske «Hvordan
Vorherre fik høet til Asmund Bergemellen» (trykt i «Nyt
tidsskrift», 1887) debuterede han som forfatter. I 1891
udsendte han sit første bind fortællinger. Aaret efter
fulgte et nyt under titelen «Fra Svipop til Venaasen»,
1896 «En vinternat og andre fortællinger» og 1901
«Seminaristen og andre fortællinger». Samtlige disse
skildringer og berettelser foreligger nu i en smuk
tobinds udgave (1905). Desuden kom der i 1896 en
samling fortællinger for store og smaa : «Storkarer»
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
