Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 19-20 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aanrud, Hans - Aanuglen - Aar - Aar og dag - Aar - Aarau - Aarbuk - Aarburg - Aarbøger, se Annaler - Aardal (herred i Stavanger amt) - Aardal (herred i Nordre Bergenhus amt) - Aardals kobberverk - Aardalsfjorden - Aare (anatomisk) - Ordbøgerne: A - abash ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i 1903 den yndefulde idyl «Sidsel Sidsærk ».
Aanruds fortællinger hører til det bedste og betydeligste,
som den yngre norske digtning har ydet paa
bondelivsskildringens omraade. De er lige fortrinlige fra
indholdets som fra formens side. Fælles for dem alle er
en lys, godmodig humor og et spillende friskt lune.
Men at A. ogsaa kan behandle tragiske motiver, viser
den mesterlige novelle «En vinternat». Som noget
særlig udmerket hos A. bør fremhæves hans fine, lyrisk
beaandede naturskildringer. Ogsaa som dramatiker
indtager A. en høi rang i den yngre norske litteratur.
«Storken» (1895) er en af vore faa helt gjennemførte og
vellykkede komedier, et med Holbergsk skalkagtighed
og satire aftegnet virkelighedsbillede fra det
folkelige Kristiania. Ringere af værd og virkning er
«Høit tilhest» (1901), enslags fortsættelse af
«Storken». I den nylig (april 1906) udkomne lille
komedie «Hanen», hvis naive form er laant fra
folkeeventyret, polemiserer A. paa sin lune,
stilfærdige maade mod den teologiske rettroenhed.

Hans Aanrud. Fot. af L. Forbech.

Foruden som skjønlitterær forfatter har A. udfoldet
adskillig virksomhed som teater- og litteraturkritiker.
1899—1900 var A. teaterehef i Bergen.

Aanuglen, liden ø med rig vegetation yderst i
Kvinnherredfjorden, Tysnes herred. Søndre Bergenhus amt.

Aar, det tidsrum, i hvilket jorden fuldender sit løb
om solen. Det sideriske a. er det uforanderlige
tidsrum af 365 dage 6 timer 9 min. 11 sek., som solen
bruger for at vende tilbage til samme fiksstjerne. Det
tropiske a., efter hvis udløb samme længde af dagene,
samme aarstider og andre heraf afhængige naturforhold
kommer igjen, er tidsrummet mellem to paa hinanden
følgende foraarsjevndøgn ; dets længde er underkastet
smaa, langsomme variationer om middelværdien 365 d.
5 t. 48 m. 45 s. = 365.2422 middelsoldøgn, jfr. Kalender.
Ved maaneaar forstaaes 12 maaneskifter, der
udgjør 354 d. 8 t. 48 m. 35 s.

Aar og dag betyder i retssproget et tidsrum af et aar
og seks uger (N. L. 5—2—4). Denne frist benyttes
væsentlig ved skifterettens indkaldelse af fraværende
arvinger.

Aar el. Aare [ār-], fr. Arole, en af de største elve i
Schweiz, udspringer paa Berneralperne, løber i stryk
og fosser gjennem Haslidalen, saa gjennem Bréenzer- og
Thuner-sjøerne, optager Reuss og Limmat m. fl. tilløb
og falder i Rhinen ved landsbyen Koblenz i Aargau.

Aarau [árau], hovedstaden i kanton Aargau i Schweiz
ved Aar, 8 000 indb. Silke- og bomuldsvæverier, kanon-
og klokkestøberier, fabrikation af fysikalske instrumenter
(bestiker).

Aarbuk (leuciscus cephalus), karpefisk, 300—400 mm.
lang. Forekommer i Norge kun i Glommens sydligste
del, i Vormen samt i brakvandet mellem Fredrikstad
og Fredrikshald. Almindelig i Syd- og Mellemeuropa.
Uden økonomisk betydning.

Aarburg [ár-], by i kanton Aargau ved Aar, 2 300 indb.

Aarbøger, se Annaler.

Aardal, herred i Stavanger amt, 505 km.² med 819
indb., d. e. 1.8 pr. km.² Herredet, der svarer til
Aardal sogn under Hjelmeland prestegjeld, ligger indenfor
Boknfjordens lille arm Aardalsfjorden og omfatter den
midtre del af halvøen mellem Jøsenfjorden og
Lysefjorden. Aardal gjennemstrømmes fra øst til vest af
Aardalselven eller Storaaen, der danner Hiafossen, som
regnes for Ryfylkes betydeligste vandfald.

Aardal, herred i Nordre Bergenhus amt, 995 km.²
med 1 301 indb., d. e. 1.4 pr. km.² Herredet, der svarer
til Aardal prestegjeld og sogn, ligger indenfor
Sognefjordens østligste arm, Aardalsfjorden, og strækker sig
op til Horungerne og indsjøen Tyin, altsaa til den
vestlige del af Jotunheimen. Herredet gjennemstrømmes af
Aardøla og Utlaelven (Vettiselven), hvilke, efter at have
forenet sig, danner Aardalsvandet, som derpaa gjennem
en kort elv falder ud i Aardalsfjorden, en arm af Sognefj.

Aardals kobberverk, nu nedlagte kobbergruber
nordvest for Aardalsvandet i Aardal herred. Nordre
Bergenhus amt.

Aardalsfjorden, en af Sæterdalsvasdraget (Otra)
dannet indsjø, der i sin nordlige del kaldes Byglandsfjorden.
Ved Aardalsfjordens sydende ligger Sætersdalsbanens
nordligste station, Byglandsfjord. (Se ogsaa Aardal
herred, Nordre Bergenhus amt.)

Aare (anatomisk), blodkar, puls- og blodaare, se
Menneskets anatomi. A.betændelse (phlebitis) er
en sygdom i blodaarerne (venerne). Aarsagen er oftest en
infektion. Den angrebne blodaare føles som en øm,
haard streng. Blodet i den løber sammen (koagulerer),
hvorved blodcirkulationen hindres. Aaarebt. træffes ret
hyppig som komplikation til barselfeber og andre
infektionssygdomme, men kan ogsaa skyldes benbrud, saar,
svulster o. l. Den har sedvanlig sit sæde i læggens el. laarets
blodaarer. Er en større blodaaregren angrebet, hovner
benet op, undertiden meget betydelig, paa grund af
ansamling af en vandig vædske i bindevævet under
huden (ødem). Ofte er der sterke smerter paa grund
af spændingen. Undertiden løsner en del af blodkoaglet
sig og gaar over i blodstrømmen, op til hjertet og ud i
lungerne («blodprop»). Behandlingen er streng ro,
fugtige omslag og tildels forhøiet, skraat leie af benet.
A. brok (varicocele) er en udvidning af de blodaarer,
som findes i pungen langs sædstrengen. Det føles som
halvbløde, snoede strenge («regnorm») og kan have et
betydeligt omfang, hvorved testiklen bliver dybt
hængende. Lidelsen er ufarlig, men kan fremkalde smerter ved
tyngden og trykket. Den behandles med opbærebind
(suspensorium); stundom kræves operation. A.knuder
(varicer) er en sygelig udvidning af blodaarer. Findes
hyppigst paa benene, paa den indvendige side af
skinnebenet, undertiden ogsaa paa laaret. Aarsagen er ofte
ukjendt. I mange tilfælde dreier det sig om tryk paa
blodaarerne i bækkenet eller underlivet (svangerskab,


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>