Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarstad - Aarstider - Aartid - Aartifosserne se Aarlifosserne - Aarvak, se Alsvinn - Aarø - Aarøe, Bendt Chr. Mogens - Aarøsund - Aas, John - Aas (gud) - Aas (geol.) - Aas (herred i Akershus amt) - Aas (jernbanestation) - Aas landbrugsskole, se Norges landbrugshøiskole - Aasebrekkerne - Aasen, Hans Olsen - Aasen, Ivar - Ordbøgerne: A - Abhang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op til Bergens by, og en stor del af herredet er
nærmest at betragte som en forstad til samme. Her er
ikke liden fabrikdrift. En af herredets største gaarde,
Aarstad (tidligere Aalrekstad), var i oldtiden kongsgaard.
Af dennes eiendomme afstod Olav kyrre i 1070 den
fornødne grund til anlæg af kjøbstaden Bergen.
Aarstider betegner aarets hovedafsnit, hvis
forskjelligheder beror paa solens skiftende stillinger. De 4
astronomiske a. vaar—sommer—høst—vinter
(21/3 — 21/6 — 23/9 — 21/12) er skarpt adskilte i modsætning til de
naturlige el. meteorologiske a., hvis karakter
især afhænger af stedets beliggenhed paa jordoverfladen,
høideforhold o. l. I den hede zone er der faktisk
kun to a. : regntiden og tørketiden.
Aartid, forældet (dansk), aarlig sjælemesse for en
afdød (oldn. tiðir, gudstjeneste).
Aarvak, se Alsvinn.
Aarø, ø i Slesvig, i Lillebelt, udenfor Haderslevfjord.
Aarøby, poststation paa indsiden af øen, Aarøsund,
havn og jernbanestation paa fastlandet.
Aarøe, Bendt Chr. Mogens (1828—86), d. officer,
der udmerkede sig saavel i treaarskrigen som i krigen
1864, hvor han udnævntes til kaptein og var fører for
«Aarøes flyvende korps».
Aarøsund, navn paa sundet mellem Nøtterø i vest
samt Store og Lille Aarø i øst, Nøtterø herred. Tillige
navn paa en samling huse paa vestsiden af dette sund,
149 indb.
Aas, John (1793—1867), født paa Røros, indskrevet
1813 som den første student ved det norske universitet.
Død som sogneprest til Gjerstad. Skrev bl. a. «Gjerestads
præstegjæld og præster» (Risøer 1869).
Aas, flertal æser, det norrøne ord for «gud». Ordet
gjenfindes i alle germanske sprog. De bor med aasynjerne
(gudinderne) i Aasgaard. Deres tal angives
forskjellig; i sin Edda siger Snorre, at der er 12 æser, men
næwner 14 (Odin, Tor, Balder, Njǫrd, Frøy, Ty, Brage,
Heimdal, Hǫd, Vidar, Vale, Ull, Forsete og Loke) og
15 aasynjer (Frigg, Saga, Eir, Gevjon, Fulla, Frøyja, Sjovn,
Lovn, Var, Vaar, Syn, Hlin, Snotra, Gnaa og Hnoss).
Aas (geol.). Ved aaser forstaaes lange, indtil 70 m.
høie rygge af grus og sand. De er i samme egn
omtrent parallele og sender ud smaa sidegrene. De findes
i tidligere isdækkede lande og er parallele med
bevægelsesretningen for istidens bræer. Deres retning er
uafhængig af mindre ujevnheder i tærrænet; men de følger
de større dale. Aaser i sin mest typiske form findes i
det mellemste Sverige, hvor enkelte har en længde af over
200 km. De er ogsaa beskrevet fra vort land, saaledes
fra Jæderen, Rørostrakten og Finmarken. Sin oprindelse
skylder de virksomheden af de under bræerne rindende
vandløb, og de er sandsynligvis afleiret lige i brækanten.
Aas, herred i Akershus amt, 92 km.2 med 2 990 indb.,
d. e. 33 pr. km.2 Herredet, der svarer til Aas
prestegjeld med Aas, Kroer og Nordby sogne, ligger lidt øst
for Drøbak. Det er for en stor del en frugtbar egn, og
agerbruget staar ganske høit. Tæt ved Aas hovedkirke
ligger Norges landbrugshøiskole.
Aas, jernbanestation med mange omliggende huse ved
Smaalensbanens vestre linje, Aas herred, Akershus amt
(32 km. fra Kristiania). 228 indb.
Aas landbrugsskole, se Norges landbrugshøiskole.
Aasebrekkerne, et af Telemarkens vakreste punkter
ved hovedveien gjennem Flatdal i Seljord herred,
Bratsberg amt.
Aasen, Hans Olsen (1559?—1673), opdageren af de
malmforekomster, som 1645 foranledigede anlægget af
Røros kobberverk, var en bonde, som omkr. aar 1600
indvandrede fra Härjedalen til egnen om Røros, hvor
han ryddede gaarden (Hitter-)Aasen, som han af U. F.
Gyldenløve i sin høie alderdom fik til odel og eie som
løn for sin opdagelse. Hans billede findes i Røros kirke.
A. blev stamfar til en udbredt slegt Aas, hvorom se A.
R. Prvtz : «Stamtavle over H. O. Aasens efterkommere»
(Røros 1901).
Aasen, Ivar (1813—96), n. sprogforsker og
forfatter, født paa Søndmør, bereiste 1842—46, 1851—58 omtrent
hele Norge for at indsamle sprogmateriale, udgav 1848
«Det norske folkesprogs grammatik», i 1850 «Ordbog
over det norske folkesprog». I 2 udgave af disse
verker («Norsk grammatik», 1864, «Norsk ordbog med
dansk forklaring», 1872—73) er planen helt bestemt af
bestræbelsen for at skabe et fællesmaal for alle dialekter.
Herved blev Aasen grundlæggeren af «det norske landsmaal»,
der i første linje hviler paa de ældste vestlandske
maalfører, en og anden gang under hensyntagen til
oldnorsken. Som sprogforsker udmerkede Aasen sig ikke bare
ved sin selverhvervede sikre metode, men ogsaa ved sin
udprægede kunstneriske sans. Hertil kommer en aldrig
svigtende paalidelighed samt de klareste og konciseste
definitioner. Foruden de nævnte hovedverker udgav han
ogsaa flere høist fortjenstfulde specialarbeider, som
«Prøver af landsmaalet i Norge» (1853 og 1899), «Norske
ordsprog» (1856 og 1887),«Norsk navnebog» (1878).
 |
| Ivar Aasen. Efter Joh. Nordhagens radering. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
