Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aasen (herred) - Aasene - Aaser, Peter Hansen - Aaseral - Aasgaard - Aasgaardsrei - Aasgaardstrand - Aasmundtveit, Tallef Thorkelsen - Aasnes - Aasnes Finskog - Aasta - Aasta Gudbrandsdatter - Aasted - Aastfjorden - Aastrup (Ober-, Nieder-) - Åström - Aastøfoss - Aasvær - Aasædesret - Aat el. aate - Ordbøgerne: A - ablution ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aasen, herred i Nordre Trondhjems amt, 143 km.2
med 2 173 indb., d. e. 17.6 pr. km.2 Herredet, der svarer
til Aasen sogn under Frosten prestegjeld, ligger paa
nord- og østsiden af Trondhjemsfjordens arm
Aasenfjorden. Inden herredets grænser ligger flere ganske store
vande.
Aasene, herred i Søndre Bergenhus amt, 75 km.2
med 1 625 indb., d. e. 21.6 pr. km.2 Herredet, der
svarer til Aasene sogn under Hammer prestegjeld, ligger
paa nordspidsen af Bergenshalvøen imellem Sørfjorden
og Byfjorden med Salhusfjorden. Ved Salhus i
herredets nordre del er en ganske stor trikotagefabrik.
Aaser, Peter Hansen (1848—), n.læge, blev i
1882 bylæge og i 1891 overlæge ved epidemisygehuset
paa Ullevaal ved Kristiania. Bekjendt ved talrige
bakteriologiske undersøgelser f. eks. af tyfoidfeber, men særlig
af difteri og difteriserum, hvilket sidste han bl. a. har en
væsentlig fortjeneste af at have faaet indført i Norge. Har
taget initiativet til og har i en række aar bestyret
Kristiania kommunale difteriseruminstitut paa Ullevaal.
Aaser er den første, som har forsøgt at stanse
begrænsede difteriepidemier f. eks. i kaserner ved at undersøge
samtlige individer paa difteribaciller for ogsaa at faa
isoleret «bacillebærerne», d. e. individer med
difteribaciller, men uden sygelige symptomer.
Aaseral (forudsætter oldn. Ásaráll, af áss, gud,
særlig guden Tor, og et ord for tempel, svarende til gotisk
alhs ; her har altsaa været et tempel for Tor ; hermed
kan sammenlignes Ulleraal i Norderhov herred, egentlig:
guden Ulls tempel), herred i Lister og Mandal amt,
869 km.2 med 1 303 indb., d. e. 1.6 pr. km.2 Herredet,
der svarer til Aaseral prestegjeld og sogn, er en
fuldstændig fjeldbygd omkring Mandalselvens øvre del.
Kvægavl er hovednæringsvei. Ved nordvestsiden af Lagnevandet
ligger Aaseral sanatorium.
Aasgaard, herred i Romsdals amt, 64 km.2 med 629
indb., d. e. 9.9 pr. km.2 Herredet, der svarer til
Aasgaard sogn under Stangvik prestegjeld, ligger paa
østsiden af Halsefjorden (længer inde kaldt Stangviktjorden)
omkring dennes arm Aasgaardfjorden.
Aasgaardsrei, urigtig litterær form, skabt af A. Faye
efter Willes forklaring (1786): «Asernes færd», optaget
af P. A. Munch og af Welhaven i hans bekjendte digt,
se Oskorei.
Aasgaardstrand, ladested med 412 indb. ved
Kristianiafjorden i Jarlsberg og Larvik amt noget søndenfor
Horten. Stedet, der allerede nævnes som ladested i
midten af det 17 aarh., er nu særlig bekjendt som et
yndet sommeropholdssted (badested).
Aasmundtveit, Tallef Thorkelsen (1785—1843),
træskjærer i Telemarken, skar paa skabe, senge, tiner
etc. Hans arbeider udmerker sig ved originalitet i
motivvalg, smagfuld udførelse og ren skur.
Aasnes, herred i Hedemarkens amt, 607 km.2 med
4 753 indb., d. e. 8 pr. km.2 Herredet, der svarer til
Aasnes prestegjeld med Aasnes, Gjesaasen og Finskogen
(Gretvik) sogne, ligger omkring Glommen og dens bielv
Flisa (Flisenelven). Den sidstnævnte elv danner den
ganske betydelige Kjeldaasfoss, nogenlunde i nærheden
af det fra krigshistorien bekjendte pas Trangen.
Herredet maa for en væsentlig del betegnes som en skogbygd.
Aasnes Finskog, en del af Aasnes herred.
Hedemarkens amt, der ligger tæt ind til rigsgrænsen, og som
har faaet navn efter de finner, som i begyndelsen af det
17 aarh. nedsatte sig i grænseegnene mellem Solør og
Värmland. Der findes i disse egne flere saadanne
«Finskoger» ; men kun for en liden del har finnerne her
bevaret sit eget sprog og sine egne skikke.
Aasta, en fra vest kommende bielv til Glommen, i
hvilken den munder ud i Aamot herred, Hedemarkens
amt. Ved foreningspunktet af disse to elve ligger Aasta
jernbanestation (58 km. fra Hamar).
Aasta Gudbrandsdatter blev i sit første egteskab
(med Harald Grenske) moder til Olav den hellige og i
sit andet (med Sigurd Syr paa Ringerike) til Harald
Haardraade. Som Olavs moder synes hun i middelalderen
ialfald nogensteds at have været dyrket som helgen.
Aasted bruges i retssproget om det sted paa en fast
eiendom, der er gjenstand for en retstvist, eller hvis
faktiske tilstand er af betydning for en saadan.
Aastedssag, sag, der maa behandles paa aastedet af den
i første instans dømmende ret, og hvor 4 meddomsmænd
deltager med underdommeren i paadømmelsen.
Aastedsforretning, -tingsvidne, enkeltstaaende
retshandlinger paa aastedet. Aastedsforligelseskommission,
den almindelige forligelseskommission, paa
landet tiltraadt af en aastedsforligelseskommissær, der paa
nogen af parternes forlangende afholdes for at prøve
forligsmægling paa aastedet, og som paa landet i vid
udstrækning kan afsige kjendelser; disse kan paaankes.
til underretten.
Aastfjorden, en i nordøstlig retning gaaende arm af
Hevnetjorden, Søndre Trondhjems amt.
Aastrup, Ober-, Nieder-, landsby ved sjøen, Slesvigs
i Haderslev (Hadersleben) kreds.
Åström, brødrene, grundede 1868 i Uleåborg,
Finland, Nordens største garveri. Nu aktieselskab.
Aastøfoss, vandfald (4.8 m.) i Mandalselven, Holme
herred, Lister og Mandal amt.
Aasvær, et af en mængde smaa øer bestaaende
fiskevær med fyr og lodsstation udenfor nordspidsen af øen
Dønna i Dønnes herred. Nordlands amt.
Aasædesret (af oldn. ásæti, sæde paa jordeiendommen)^
den ret, der paa skifte i solvent dødsbo tilkommer nærmeste
livsarving til at fordre sig afdødes jordegods udelt
udlagt for en af denne ved testament fastsat pris eller efter
billig takst, samt med visse lettelser forøvrigt. Efterlader
afdøde sig flere gaarde, kan den aasædesberettigede ikke
fordre mere end én gaard med uundværligt underbrug
udlagt til sig og sin linje, men de øvrige arvinger kan
for sig og sin linje i en lovbestemt orden gjøre
aasædesret gjældende til de andre gaarde. Under visse
omstændigheder maa den aasædesberettigede respektere en af
arveladeren foretaget eller bestemt deling af jordegodset.
Aasædesret kan gjøres gjældende overfor al jord paa
landet, saavel ubebygget som bebygget, men ikke
overfor bergverker, fabriker eller manufakturer eller
overfor jord, der er henlagt til disses drift.
Aat el. aate.
1. Lokkemad for vilde dyr (som bjørn
og ulv).
2. Alt, som jages og ædes af fiskene, særlig af
sommersilden, sildeaat, og af hvalerne, hvalaat :
smaa fiske, krebsdyr, bløddyr og orme. Efter aatens
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
