Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 59-60 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acacia - Academy - Acadien - Acagin - Acajougummi - Acajutla - Acanthia lictularia, se Væggelus - Acanthopteri, se Pigfinnefisk - Acanthus - A cappella - A cappriccio - Acapulco - Acarina, acarus, se Midder - Acc... Artikler, som ikke findes her, maa søges under Akc... eller Akk... - Acca Larentia - Accarezzevole - Accelerando - Acceleration - Acceptanter, se Jansenisme - Access - Accession - Accessionstraktat - Accessit - Accessorisk - Ordbøgerne: A - accordeur ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medicinsk nyttige. Af a. catechu faaes garvemidlet (og
lægemidlet) kateku; gummi udvindes af flere arter f. eks.
af a. Senegal, «gummi arabicum», og af a. pycnantha,
«australsk gummi».

Academy [œcœdəmi], The (siden 1900 «The academy
and literature»), engelsk tidsskrift for litteratur,
videnskab og kunst, grundet 1869. Udkommer hver 8de dag
og bringer siden 1896 portræter af Englands ledende
mænd paa aandslivets omraade.

Acadien, det gamle navn paa Kanadas kystland mod
Atlanterhavet, især paa Nyskotland (Nova Scotia).
Koloniseret i 1604 af franskmændene, afstaaet i 1713 til
englænderne, hvorefter tusender acadiere udvandrede. —
Acadian highlands: de to høidedrag, som
gjennemskjærer Nyskotland.

Acagin, rensemasse for acetylen, blanding af klorkalk
og blykromat.

Acajougummi [akažú-] er en ravlignende gummi,
der faaes af stammen af det i Vestindien og Sydamerika
almindelige træ anacardium occidentale. Det ligner
acaciagummi. — Acajounødder, se Elefantlus.
— Acajoutræ:

1. Det egte mahognitræ (swietenia
mahagoni), der benyttes til snedkerarbeider.

2. Det ovennævnte anacardium occidentale, som
væsentlig benyttes til skibsbygning og til kasser.

Acajutla, havneby, Mellemamerika, Salvador, vestligst
paa kysten. Aaben red, havn for Sonsonate.
Jernbanestation.

Acanthia lictularia, se Væggelus.

Acanthopteri, se Pigfinnefisk.

Acanthus slegt af acanthaceernes familie,
væsentlig hjemmehørende i Middelshavsegnene. To af arterne,
a. spinosus og a. mollis, er særlig bekjendte ved sin
anvendelse i den gamle græske og romerske ornamentik.
De skjønne, bugtet indskaarne og mørkegrønne, glinsende
blade har saaledes været forbilledet for den (af grækeren
Kallimachus skabte) korinthiske søiles kapitæl.

Acanthus.

A cappella (it.), i kirkestil, flerstemmig sang uden
instrumental medvirkning eller i enklang (unisont) med
instrumenterne. I kirkemusik betyder det undertiden det
samme som alla breve.

A capriccio [akaprítšo] (ital.), efter behag, tillader fri,
skjemtsom behandl, af et musikstykkes tempo og foredrag.

Acapulco, Mexicos bedste havn, over 6 km. bred,
40—60 m. dyb, ved det Stille hav, 4 900 indb.
Kulstation og dok, men ingen jernbaneforbindelse. Hyppige
jordrystelser. I sin tid berømt som udgangspunkt for
de spanske sølvflaader, nu liden handel.

Acarina, acarus, se Midder.

Acc... Artikler, som ikke findes her, maa søges under Akc... eller Akk...

Acca Larentia omtales i romerske sagn som gift med
hyrden Faustulus og som Romulus’ og Remus’ amme;
efter et andet sagn var hun gift med en rig etrusker
Farutius og lod romerfolket arve sine eiendomme. Hun
dyrkedes i Rom (særlig ved en fest (23/12) Larentalia)
sammen med larerne.

Accarezzevole [akaretsévōle] (ital.), med indsmigrende
musikalsk foredrag.

Accelerando [atšelerándo] (ital.), med stigende
hurtigt musikalsk tempo. Accelerere, acceleration.

Acceleration (lat.), fremskyndelse, forøgelse af
hastighed:

1. (Astr.) Fiksstjernernes a., det tidsrum af
3 min. 56 sek., som en middelsoldag er længere end
en stjernedag. Det ser nemlig under himmelens rotation
ud, som om stjernerne daglig faar dette lille forsprang
mod vest. Maanens a., en ubetydelig forøgelse af
maanens hastighed, hvorved dens omløbstid i hvert
aarhundrede aftager 3/100 sek., er tildels en følge af
langvarige periodiske forandringer i jordbanens ekscentricitet.

2. Man siger i mekaniken, at et legemes bevægelse
accelererer, naar dets hastighed tiltager. Hastighedens tilvekst
pr. tidsenhed (f. eks. sekund) kaldes accelerationen.
Revæger legemet sig uden friktion, er accelerationen
proportional med de virkende kræfters resultant og omvendt
proportional med legemets masse. Hvis hastigheden
aftager, regnes accelerationen negativ; eller man taler om
retardation, og bevægelsen siges at retardere. Et
legeme, som falder i lufttomt rum under 45° bredde
har en acceleration af 980.6 cm. pr. sek. (ved polerne 983.1,
ved ækvator 978.1).

Acceptanter, se Jansenisme.

Access (lat.), tiltræden, adgang til at overvære f. eks.
en retslig handling.

Accession, tilvekst, (jur.) en erhvervsmaade, hvorved
eieren af hovedtingen ogsaa bliver eier af bitingene f. eks.
ved paabygning og saaning.

Accessionstraktat, en traktat, hvorved en stat
tiltræder en mellem andre stater sluttet overenskomst
angaaende bestaaende eller fremtidige forhold.

Accessit (lat.), «han er kommet nær til». En slags
2den præmie for løsningen af en prisopgave, «hæderlig
omtale».

Accessorisk, som følger med hovedsagen. I retssproget
kaldes pant og kaution a. rettigheder, fordi de er
afhængige af selve fordringens eksistens. I mineralogien
kaldes mineralier a., naar deres tilstedeværelse eller
mangel ikke forandrer bergartens karakter. I botaniken
kaldes de knopper a., som hos visse planter findes over
eller ved siden af hovedskuddet i et og samme
bladhjørne. De tjener som reserveorganer i det tilfælde, at
hovedskuddet dør. Retegnelsen a. har ogsaa været
anvendt om særlig omdannede plantedele som ranker og
torne og paa haardannelser overhovedet.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>