Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Accidens - Accipitres, se Rovfugle - Acciser - Accius, Lucius - Accolade - Accompagnato - Accordion - Accrescendo, se Crescendo - Accrington - Acer, Aceraceæ, se Løn, Lønfamilien - Acerbi, Giuseppe - Acerra - Acetabulum, se Hofteskaal - Acetal - Acetaldehyd - Acetamid, se Amid - Acetanilid, se Antifebrin - Acetater, eddikesure salte, se Eddikesyre - Aceteddikesyre - Acetin, se Eddikesyre - Acetometer - Aceton - Acetophenon - Acetum - Acetyl, se Eddikesyre - Acetylen - Ordbøgerne: A - acculer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Accidens,
1. (filos.) en tilfældig egenskab ved en
substans, i modsætning til attribut: en egenskab, der
ikke skilles fra substansens væsen;
2. (bogtr.) mindre
tilfældige arbeider som visitkort, løbesedler, regninger etc.
Accipitres, se Rovfugle.
Acciser (af lat. accisa, nemlig pars, afskaaren del,
d. v. s. den af det offentlige oppebaarne del af en vares
værdi) kaldes endel forskjellige forbrugs- og
transportafgifter, navnlig af indførte varer. De er i vore dage
som regel forbrugsafgifter, afkrævet inden landets
grænser, til forskjel fra told, afgiften af den over
landsgrænsen indførte vare. Historisk fremtræder a. som en
indtægtskilde for byerne, men efterhaanden bemægtigede
ogsaa provinserne og staterne sig dem, navnlig i det
17 og 18 aarh., da staternes stedse voksende behov
nødvendiggjorde indtægternes forøgelse. A. fandt især
udbredelse i de tyske og de skandinaviske lande samt i
England. De blev i Danmark og Norge opkrævet af
saakaldte ziesemestere (ogsaa i ældre tysk kjendes
formen Ziese eller Zeise). I England tvang finansnød Karl I
til i 1643 efter hollandsk forbillede at indføre a. (excise)
paa øl, frugtvin, brændevin og endel andre artikler.
Disse excises indgik snart som en fast bestanddel i det
engelske skattesystem.
Accius (Attius), Lucius (170—104 f. Kr.), regnedes
af romerne for deres største tragiker. Af hans verker,
der ogsaa omfatter lærde litteraturhistoriske skrifter paa
vers, er blot levnet ubetydelige brudstykker.
Accolade [akålád].
1. Oprindelig den omfavnelse, hvormed en ny ridder
hilstes ved ridderslaget; senere selve ridderslaget.
2. (Mus.). Den klammer, som forbinder
to og flere stemmer eller systemer i noteskrift.
Accompagnato [akkompanjáto] (ital.), sangrecitativ
med fortløbende akkompagnement, modsat
seccorecitativet.
Accordion, trækspil, haandharmonika, opfundet 1829
af prof. Damian i Wien. De forarbeides nu med et
udstyr, der i nogen grad muliggjør virkelig musikalsk
udførelse.
Accrescendo [akrešéndo], se Crescendo.
Accrington [ækringtən], fabrikby i Lancashire
(England), 8 km. øst for Blackburn, 43 000 indb.
Bomuldsvæverier.
Acer, Aceraceæ, se Løn, Lønfamilien.
Acerbi [atšérbi], Giuseppe (1773—1846), den første
italienske reisende, som besøgte de skandinaviske lande.
Hans verk: «Travels through Sweden, Finland etc. to the
North Cape» (London 1802) beskriver en i 1798—99
foretagen reise til Danmark, Norge, Sverige og Lapland.
Acerra [atšérra], by med bispesæde i den italienske
provins Caserta, 15 km. fra Neapel eller Vesuv.
Mineralske kilder. 16 000 indb.
Acetabulum, se Hofteskaal.
Acetal (ætylidendiætylæter) dannes ved
oksydation af alkohol og findes bl. a. i raaspiritus og vin.
Det er en farveløs vædske, lidt opl. i vand, kgp. 104°;
sp. v. 0.82.
Acetaldehyd, alm. kaldt «aldehyd», kem. forb. af
kulstof, vandstof og surstof (C2H4O), er det til
eddikesyre og ætylalkohol svarende aldehyd og opstaar let ved
oksydation af alkohol, f. eks. med en blanding af
kaliumbikromat og svovlsyre. Farveløs vædske, kgp. 21°
gjennemtrængende, eiendommelig lugt. A. virker sterkt
reducerende, farves mørkt af alkalier under dannelsen af
s. k. aldehydharpiks, der ikke kjendes nøiere. A.
«polymeriseres» let til paraldehyd ((C2H4O)3), en farveløs
vædske, der først koger ved 124° og som ved
destillation med svolvsyre gaar over til alm. a. Paraldehyd
anvendes som sovemiddel. Et andet stof, som a. kan
polymeriseres til, er metaldehyd, der er et hvidt, fast
legeme, som ogsaa ved destillation med svovlsyre atter
giver alm. aldehyd.
Acetamid, se Amid.
Acetanilid, se Antifebrin.
Acetater, eddikesure salte, se Eddikesyre.
Aceteddikesyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og
surstof (C4H6O3), spaltes let. Dens ætylester,
aceteddikeester (C6H10O3), bruges bl. a. til fremstillingen
af antipyrin og har mange videnskabelige anvendelser.
Acetin, se Eddikesyre.
Acetometer, apparat til bestemmelse af eddikes
syreholdighed. Det bestaar af et i den ene ende lukket
og med skala forsynet glasrør, hvori der er eddike,
som er farvet rød med lakmus; der tilsættes saa
salmiakspiritus af bestemt styrke (17 gr. ammoniak pr. liter),
til den røde farve bliver blaa. Skalaen angiver da
eddikens styrke (1 streg, d. e. 1 pct. vandfri eddikesyre).
Aceton, kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof
(C3H6O), farveløs vædske, kgp. 56.5°, sp. v. 0.81.
A. blandes med vand, alkohol og æter i alle forhold og
har en behagelig lugt. Dannes sammen med træspiritus
og eddikesyre ved tør destillation af træ, men vindes
navnlig ved ophedning af eddikesyrens kalciumsalt.
Bruges navnlig som opløsningsmiddel for mange
organiske stoffe, f. eks. harpiks, skydebomuld. I kemisk
henseende er a. en keton.
Acetophenon, kem. forb. af kulstof, vandstof og
surstof (C8H8O), er en keton, der faaes ved ophedning af
en blanding af eddikesur og benzoesur kalk. Farveløs,
krystallinsk, smp. 20.5°, eiendommelig lugt. Anvendes
under navnet hypnon som sovemiddel.
Acetum (lat.), eddike; a. concentratum, koncentreret
eddike; a. crudum, alm. eddike; a. plumbi, blyeddike;
a. pyrolignosum, træeddike; a. vini, vineddike.
Acetyl, se Eddikesyre.
Acetylen, kem. forb. af kulstof og vandstof (C2H2).
Farveløs gasart, ubehagelig lugt. Sp. v. i forhold til
atm. luft 0.91. Fortættes under sterkt tryk til vædske,
kgp. - 82.5° Kan dannes direkte af bestanddelene.
Reagerer let med andre stoffe. Danner med kobber og
sølv eksplosive forb. Spaltes let og er endotermisk.
1 kg. a. udvikler ved spaltning 2 040 kal. Eksploderer
let ved tryk over 2 atm.; ufarlig ved tilstrækkelig
fortynding med andre gasarter eller i opløsning. — Vand
opløser sit lige volum a. A. og atm. luft danner
eksplosive blandinger indenfor grænserne 3—82 pct. a.
Brænder sterkt sodende; i særlige brændere med intensivt
hvidt, meget homogent lys. — Hedeste af alle gasflammer.
1 kg. a. udvikler ca. 12 000 kal. Lysstyrken 15 gange
alm. belysningsgas. Fremstilles siden 1895 teknisk af
kalciumcarbid og vand til belysning. Maa renses før
brugen. 4 dele a. og 3 dele oljegas sammenpresset i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
