Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen - Afhus - Afhærdning - Afinger, Bernhard - Ordbøgerne: A - afdrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I dette afsnit af ædruelighedsarbeidets historie (omtrent
1830—60) tog overklassen, tidt med landets fyrste i
spidsen, ivrig del i kampen mod brændevinet, som førtes
baade ved oplysningsarbeide, organisation af foreninger
og offentlige forholdsregler (beskatning og indskrænkende
bestemmelser om brændevinsfremstilling og -salg).
Imidlertid viste erfaring, at brugen af vin og øl (delvis som
følge af bayerølindustriens opsving) tiltog paa en for
ædrueligheden faretruende maade, og at drankeres redning,
som spillede en stor rolle i det ældre ædruelighedsarbeide,
ikke var sikret alene ved afhold fra brændevin.
Saaledes opstod tanken om totalafhold fra alle
alkoholiske drikke. Totalafholdsprincipet, som nu hyldes
af de fleste foreninger for ædruelighedens fremme, har
aldrig bygget paa, at selv det mindste spor af alkohol
skulde virke skadelig; dets begrundelse er: «brug» og
«misbrug» er, socialt seet, uadskillelige, enhver dranker
er gjennem brugen ført til misbrugen, ondet rammes i
roden, naar selve drikkeskikken afskaffes; da alkohol er
et for friske mennesker overflødigt stof, tilsiger menneskelig
samfølelse at frasige sig en nydelse, som fører til saa
megen ulykke for den enkelte og samfundet. I slutningen
af 19 aarh. har videnskabelige undersøgelser af alkoholens
virkninger paa hjernearbeidet, livsvarigheden m. m. i høi
grad skjærpet kravene til ædrueligheden, men
totalafholdsprincipets hovedhjørnesten er hensynet til
alkoholbrugens følger for samfundet. Totalafholdsprincipet fik
først større tilslutning i de Forenede stater 1840—50 og
førte snart til arbeidet for forbud mod alkoholtilvirkning
og -salg (Maineloven 1851 er ældst).
Den «Internationale goodtemplarorden» stiftedes 1851 i
staten New York, den tæller nu over 1/2 mill, medlemmer
i alle verdensdele og har desuden været forbilledet for
mange lignende selskaber. Der findes nu flere millioner
totalister; overhovedet har den maade, hvorpaa
afholdsforeningerne har forstaaet at organisere masserne
i varige sammenslutninger om en fælles idé, neppe andre
sidestykker end de religiøse samfund og
arbeiderorganisationerne.
I Norge var øllet fra gammel tid en almindelig drik,
desuden brugtes endel mjød, mindre vin. Brændevin
nævnes først 1531 som medicin, men kom neppe i
almen brug som nydelsesmiddel før det 17 aarh. Da
husbrændingen blev almindelig, blev forholdene saa
slemme, at der 1757—58 udstedtes forbud mod al
brændevinsbrænding, senere tillodes atter brænding i
byerne. I 1812 anslaaes brændevinsforbruget til ca. 6.8
liter pr. indb. Stortinget ophævede 1816 forbudet mod
brændevinsbrænding paa landet, og husbrændingen blev
igjen almindelig. Herunder steg brændevinsforbruget raskt
til 16 liter pr. indb. i 1833, og ædruelighedsforholdene
forværredes paa en foruroligende maade. Under
paavirkning fra England og Amerika stiftedes de første
maadeholdsforeninger i 1830-aarene; snart optoges
programmet: afhold fra brændevin, og der stiftedes 1845 en
landsorganisation den «Norske forening mod brændevinsdrik»
med stor tilslutning fra overklassen. Bevægelsens
leder var Kjel Andresen. Ogsaa statsmagterne begyndte
et kraftigt arbeide mod brændevinet, hvis brug man
ønskede afskaffet. Stortinget vedtog endog 1842 en ikke
sanktioneret forbudslov mod brændevinsfremstilling.
1845 og 1848 vedtoges love om fremstilling og salg af
brændevin, som umuliggjorde husbrænding og
vanskeliggjorde salget. Brænderiernes antal sank fra 1387 i 1840
til 40 i 1850 (nu 24), brændevinsforbruget sank fra ca. 10
liter i 1843 til 6.3 liter i 1851—55. Samtidig steg dog
forbruget af øl og vin meget, dog ikke i den grad, at
det opveiede nedgangen i brændevinsforbruget.
Totalafholdsprincipet indførtes i Norge af Asbjørn
Kloster, som stiftede den første totalafholdsforening i
Stavanger 1859 med 30 medlemmer; derfra nedstammer
det «Norske totalafholdsselskab», som 1906 tæller 130 064
medlemmer, deraf 45 836 mænd, 54 781 kvinder og
29 447 børn under 15 aar.
Goodtemplarordenen indførtes 1877 og tæller 1906
48 304 medlemmer, deraf 15 712 mænd, 15 828 kvinder
og 16 764 børn. I alt anslaaes antallet af voksne
afholdsfolk til ca. 180 000 eller 12 pct. af befolkningen
over 15 aar; hertil kommer ca. 55 000 børn i
afholdsforeninger eller totalafholdne religiøse samfund.
I 1871 indførtes samlagsinstitutionen, ved hvis hjælp
den private brændevinshandel knækkedes.
I 1880-aarene agiteredes der ivrig for indførelse af
forbud; den derved vakte diskussion førte til revision
af brændevinslovgivningen. Brændevinsloven af 24 juli
1894 indførte strengere bestemmelser om brændevinssalg
og gjorde samlagenes bestaaen afhængig af folkeafstemning;
den voldte en langvarig strid, som førte til loven
af 17 mai 1904, som i det væsentlige opretholder loven
af 1894 og indfører strengere bestemmelser for øl- og
vinhandel. Grundtankerne i den nugjældende norske
afholdslovgivning er: 1. Ingen brændevinshandel paa
landet, 2. kun samlagshandel i byerne, afhængig af
folkeafstemning, 3. handel med øl og vin afhænger af
kommunestyrets bevilling, og der er aabnet adgang til ogsaa
at monopolisere den i samlag.
Ædruelighedsarbeidet hertillands har altid været drevet
samtidig ved offentlige foranstaltninger og privat
oplysningsarbeide, og det er ikke muligt at afgjøre, hvormeget
af resultaterne skyldes hver af disse faktorer. Medens
der i 1833 brugtes ca. 8.5 liter 100 pct. alkohol pr. indb.,
har forbruget efter 1850 svinget mellem 2—4 liter; efter
1880 har det aldrig været over 3 liter. Norge hører til
verdens mindst alkoholbrugende lande og indtager en
førerstilling paa alkohollovgivningens omraade. Samtidig
med nedgangen i alkoholforbruget er sindssygdom paa
grund af drik og dødsfald af alkoholisme blevet meget
sjeldnere, ligeledes er antallet af straffanger og selvmord
aftaget. Folkets middellevetid og legemshøide er steget,
dødfødslerne og spædbarndødeligheden aftaget, men her
kommer ogsaa andre hygieniske fremskridt i
betragtning.
Der er en kraftig afholdsbevægelse i de Forenede
stater, det Britiske rige, Sverige, Finland og Danmark,
i de senere aar ogsaa i Tyskland, Schweiz og Japan.
Afhus, særskilt rum i en bygning. Navnet brugtes
i fortiden for den del af hovet, hvor ofringen foregik og
gudebillederne var opstillet.
Afhærdning er en operation, hvorved hærdet staal
gjøres blødt; den bestaar i ophedning til glødning med
paafølgende langsom afkjøling.
Afinger, Bernhard (1813—82), t. billedhugger, har
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
