Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afghanistan - Afglasning, se Réaumurs porcellæn - Afgud - Afhjemle - Afholdssagen - Ordbøgerne: A - afdrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(saaledes fiendtlige mod de i almindelighed schiitiske perser).
Indiske kjøbmænd og jøder i stort tal fuldender det
brogede folkebillede.
Kvægavl er den vigtigste næringsvei i dette bjergrige
land, og der findes foruden de sedvanlige kvægsorter
fortræffelige heste samt kameler. Der høstes dog byg, hvede,
hirse m. m. Særlig er frugtavlen ældgammel; berømt er
de store deilige ferskener og aprikoser. Den merkeligste
plante er den i fjeldene voksende ferula, af hvis rodsaft
faaes «dyvelsdræk» (asa foetida) ; den stinker rigtignok saa,
at den ikke kan forsendes sammen med nærings- eller
nydelsesstoffe. Ubetydelig bergdrift; der skal dog ligge
rige kobberfelter i nord. Bly er fundet. Udmerket
jernmalm udvindes, ligesom ogsaa smaa mængder guld. I
Badaksjan (i nord) findes kostelige stene, især lasursten.
Synderlig anden industri end tilvirkning til eget behov
af beklædning og redskaber er der ikke. I de større
byer tilvirkes dog ogsaa silke- og filtvarer og, tildels
under europæernes ledelse, andre artikler.
A. har altid været et vigtigt gjennemgangsland i den
sydvest-asiatiske samfærdsel. Ældgammel er vareførselen
paa karavaneveien fra Indien gjennem Chaibar-passet
(paa sydsiden af Kabuldalen) og derpaa forbi (D)jellalabád
og Kabul langs sydsiden af Hindukusj og videre
vestover til det Kaspiske hav og Mesopotamien. (Fra
Mesched i Persien løber nu «den engelske handelsvei»
vestover til Teheran og videre.) Gjennem det berømte
Bamian-pas (5 000 m.) n. f. Kuhibaba tager veien af fra
Kabul over Hindukusj til Balch (Baktra) og videre til
Buchara. Andre veie er Herat—Merv—Buchara; 110 km.
fra Herat træffes endepunktet for jernbanen fra Merv.
Fra Indien fører foruden hovedveien gjennem Kabuldalen
(hvor jernbanen ender ved Peschawar, 230 km. fra
Kabul) Gumalpasset (gjennem Suleimanbjergene til Ghazni).
Fra Kandahar er det kun 110 km. til Chaman,
endepunktet for jernbanen i britisk Belutschistan (North
Western Railway). Veien til Østturkestan tager over
Chitral.
Medens briterne (muligens) har den største politiske
indflydelse i A., har russerne forstaaet at lægge handelen
under sig. Handelen med Rusland gaar gjennem
tadsjikernes hænder, medens det er Powindastammen,
som ved hjælp af sine kameler formidler vareførselen
til og fra Indien. Skjønt der findes nogle kjøreveie
(ja endog en liden lokal jernbane ved Kabul), foregaar
al transport paa kamel- eller hesteryg. Hovedbyerne er
Kabul (140 000 indb.?), Herat (12 000 indb.) og Kandahár
(indbyggertallet opgives høist forskjellig, fra 20 — 100 000!
— ligesom i det hele alle angivelser af folketal i A. er
skjønsmæssige).
A. har havt en meget vekslende politisk historie.
I en ældre periode var det Persien og Mogulriget i Delhi,
som helt eller delvis havde landet under sig. I 1747
dannedes under persergeneralen Achmed et større afghansk
rige. I den nyere tid har kampen om overtaget staaet
mellem Rusland og England. I 1830-aarene begynder
den britiske indblanding, som efter talrige krige (berømt
er Lord Roberts’ marsch til Kandahar i august 1880), oprør
og myrderier foreløbig er endt med en række
overenskomster (den sidste af mars 1905), hvorved Englands
stilling overfor A. bl. a. belyses ved, at det yder emiren
en betydelig aarlig hjælpepenge. Emiren holder nu en
staaende hær, som er istand til at holde stammehøvdingerne
i ave.
A. er et monarki under en emir (amir). Riget deles
i 4—7 provinser, hver under en hakim (guvernør).
Foruden Kabul, Herat og Kandahar (med hovedstæder
af samme navn) nævnes som saadanne guvernørdistrikter
afghansk Turkestan med hovedstaden Mesar-i-Scherif
(ø. f. denne ligger fæstningsbyen Tasjkurgan, før Khulm,
i landskabet Kundus), Badaksjan (muligvis kun en del
af provinsen Turkestan) med hovedstad Faisabad,
pamirlandskabet Wakhan (efter den russisk-britiske
overenskomst af 1895 en neutral zone mellem det russiske
Pamir og det britiske Chitral) og Farah (i s.v., med
sumpsjøerne).
Afglasning, se Réaumurs porcellæn.
Afgud, den jødiske og kristne religions betegnelse
for alt, hvad der ydes religiøs dyrkelse istedetfor den
aabenbarede sande Gud.
Afhjemle, juridisk udtryk for den handling, at
opnævnte syns- eller skjønsmænd for retten bekræfter og
afslutter en afholdt syns- eller skjønsforretning.
Afholdssagen. Alkoholnydelsen stammer fra de
ældste tider. Menneskene lærte derfor ogsaa tidlig rusens
følger at kjende, men erkjendelsen af forskjellige
sygdommes og samfundsonders sammenhæng med
vanemæssig alkoholbrug er forholdsvis ny. Meget tidlig
begyndte religionsstiftere og morallærere at ivre mod
beruselse, og til alle tider har der sikkerlig været strengt
nøgterne eller endog totalafholdne mennesker (rekabiterne
hos jøderne, den græske filosof Pythagoras’ tilhængere
m. fl.). Af de store religionsstiftere foreskrev Buddha
og Muhammed totalafhold.
I oldtiden og middelalderen kjendtes kun «naturlig
gjærede» drikke (øl, vin o. s. v.) med forholdsvis lav
alkoholstyrke (sjelden over 15 pct.), og vinen brugtes
som regel kun blandet med vand. Mangesteds (f. eks. i
Grækenland) maatte børn og kvinder ikke drikke vin.
De gamle kulturfolk fordømte rusen.
Efter destillationens opdagelse blev brændevin, omtrent
fra det 16 aarh., et almindeligt nydelsesmiddel; dets
fordærvelige virkninger bragte fyrsterne til i en række
lande (Tyskland, Norge, Sverige o. s. v.) at forbyde dets
fremstilling og salg, dog med liden virkning, da
politivæsenet ikke var tilstrækkelig udviklet. I det 18 aarh.
begyndte der under «oplysningstidens» vækkelsesarbeide
ogsaa en kamp mod brændevinsbrugen, ved folkeskrifter,
nye forbud mod brændevinsbrænden o. l. Det nu
verdensomspændende organiserede afholdsarbeide er dog
hovedsagelig det 19 aarh.s verk. Som dets «fader»
regnes den amerikanske læge Benjamin Rush, fordi hans
skrift om «Brændevins virkning paa menneskets legeme
og sjæl» gav stødet til stiftelsen af de første amerikanske
maadeholdsforeninger 1808 og 1813. Da maadeholdsprincipet
ikke viste sig praktisk for drankeres redning,
opstilledes senere afholdsprincipet for brændevinets
vedkommende, medens maadeholden brug af øl og vin
tillodes. Paa dette program stiftedes 1826 i Boston
«American temperance society», som hurtig fik stor
tilslutning og øvede mægtig indflydelse paa den offentlige
mening baade i de Forenede stater og Europa.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
