Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 111-112 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Ordbøgerne: A - affiler ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

løbet, som følger af gjennemgravningen af plateauet eller
dets randbjerge. Elvene i ækvatorstrøget har stadig stor
vandmængde, saa at de, hvor bredderne er flade, danner
talløse forgreninger. Nilen gjennemløber alle zoner og
danner ligesom Niger og Sambesi et stort delta ved
mundingen. Ørkenen gjennemfures af talrige vadi’er
(vadi, arab., elv, dal), i hvilke der kun rinder vand
efter regnfald. A. indeholder nogle af jordens største
elve. Saaledes staar Kongos vanddistrikt kun tilbage for
Amazonas (som rigtignok er dobbelt saa stort) og Nilen
(med Kagera) i længde kun for Mississippi (med Missouri),
ja Nilen er blandt jordens hovedelve (altsaa uden hensyn
til bielvene) den længste. Naar vi undtager den
afløbsløse Tsadsjø i Sudan, de saakaldte Schotts i Tunis og
Algeriet, Stanley Pool, Tumbasjø og Leopold II sjø i det
nedre Kongobassin, samt Ngamisjøen i Sydafrika, saa
ligger A.s indsjøer paa det store østafr. plateau. Bortseet
fra Njassasjøen, som har afløb til Sambesi, hører alle
her liggende sjøer dels til Nilens, dels til Kongos
vanddistrikt. Til Nilens hører saaledes Viktoria Njansa, som
med sin vandflade paa 70 000 km.² kun staar tilbage for
Øvresjø i Nordamerika (det Kaspiske hav stillet udenfor
sammenligningen), til Kongos Tanganjika, A.s næststørste
indsjø, 35 000 km.² jordens længste.

Klima. Det tropiske klima gjør sig gjældende næsten
over hele verdensdelen. Kun randegnene i n.v. og i s.v.
har en lavere aarsmiddelvarme end 20 ° C. I det indre
af Nordafrika mellem 10 ° n. br. og den nordlige
vendekreds har en stor landstrækning, som forøvrigt i ø. naar
helt frem til kysten ved det Røde hav mellem Massaua
og Tadjura, en aarsmiddelvarme over 30° G. og er
saaledes det hedeste strøg paa jorden. I Sydafrika finder
der en betydelig forskjel sted mellem vest- og østkystens
klima som følge af havstrømningerne. Eiendommelig for
de indre dele af A.-høilandet er den store forskjel mellem
dagens og nattens temperatur, som i løbet af et døgn
kan opvise afvigelser paa 30 ° eller endog mere. — Ved
vestkysten fra Liberia til Kap fremhersker
sydvestvinde. I det Indiske hav blæser som bekjendt
monsunerne, om vinteren nordøst-, om sommeren
sydvestmonsun. Medens de fremherskende vinde er havvinde,
blæser f. eks. i Senegambien undertiden den saakaldte
Harmattan, en trykkende støvfyldt landvind fra n.ø. Fra
Sahara blæser over Atlaslandene til sine tider tørre hede
vinde med sand og støv (Samum, sammenlign den
ægyptiske Chamsin). I de ækvatoriale dele af Vestafrika er
det de lokale land- og sjøbriser, som gjør opholdet
udholdeligt for europæerne. Mellem Seychellerne og
Mauritius raser de saakaldte Mauritius-orkaner. — De
nærmest ækvator liggende dele af A. har en dobbelt regntid,
vaar og høst. Egnene umiddelbart nordenfor og søndenfor,
begrænset henholdsvis af Sahara og af Kalahari,
har regntid om sommeren og tørke om vinteren (hvilken
aarstid falder forskjellig n. og s. f. ækvator). Omvendt
har Atlaslandene vinterregn og sommertørke, varm høst
og kjølig vaar. Ørkenstrøgene lider naturligvis af
regnmangel. For Nordafrikas vedkommende er ulempen den,
at regnet kun falder den ene halvdel af aaret, medens
den anden danner en sammenhængende tørketid. Særlig
regnrige strøg er Sierra Leone og Liberia, kystlandet
om det inderste af Guineabugten og Nilegnene mellem
Lado og Fasjoda (altsaa omkring Bahr el Ghazal og Sobat).
I det sydligste A. aftager regnmængden fra ø. til v., idet
østenvindens nedbør ikke naar langt indenfor randbjergene
og vestenvindene er tørre. Det tropiske A.s kyster,
særlig de vestlige, med sine mangrovesumpe og sit
«drivhus»klima, har altid været farlige for den hvide mand
(malaria, dysenteri). Høilandet gjælder for at være
sundere, dog optræder ogsaa der feberen, ialfald i egne
under 1 500 m. Egnene om Viktoriasjøen betragtes som
den berygtede «sovesyges» egentlige arnested. Ved at
følge den moderne hygienes forskrifter kan europæeren
i vore dage betydelig formindske sundhedsfaren.

Plantelivet. Paa de store plateauer er
græsvegetationen fremherskende. Paa savannerne med det høie græs
staar trær kun enkeltvis eller i smaa lunde eller kun
langs elveløbene. I elvene siv-, rør- og papyrusplanter. De
til Atlanterhavet gaaende elve løber tildels gjennem store
urskoge med slyngvekster, hvoriblandt den vigtige
kautschukliane. Det for savannerne eiendommelige træ er
baobab, abebrødfrugttræet (adansonia digitata).

Negerhytter.

Til det tropiske Afrikas trær hører ogsaa kolanødtræet
og sykomoren. Til de faa, men til gjengjæld saa meget
videre udbredte palmearter hører oljepalmen
(Kongo-bassinet og Guineakysterne). Ørkenerne har et fattigt
planteliv, som foruden i oaserne, hvor daddelpalmen
vokser, og hvor der dyrkes mange slags nyttevekster,
holder sig til vadierne. Kaplandet har ingen større
træarter. Det østafr. høiland har sit i flere henseender
eiendommelige planteliv. A. har oprindelig havt faa
nyttevekster. Særlig udbredt er hirsen, saaledes den for A.
karakteristiske durrahirse, verdensdelens vigtigste brødkorn.

Hvad dyrelivet angaar, saa træffer vi i det tropiske
Vestafrikas skoge chimpansen og (i Nedreguinea)
gorillaen. Paa de store savanner tumler sig zebraer og bøfler
og mange slags antiloper (især talrige i Sydafrika), her
græsser ogsaa giraffen. Næshorn, elefant og flodhest har
hjemme overalt i det trop. A.s skoge og savanner. Endnu
videre udbredt er løven, sjakalen og hyænen, og
krokodillen forekommer næsten i alle elve. Langs
elvebredderne især i Nilsudan vandrer ibis, flamingo, stork
o. s. v. Fra Tanganjika sydover optræder den særlig

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>