Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 113-114 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Ordbøgerne: A - affliger ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for hesten farlige tsetseflue. Græshopper volder
ødelæggelser i flere dele af A. Af husdyrene har sandsynligvis
æslet, katten og hunden sit hjem i A. Den for
ørkenreiserne uundværlige kamel er derimod indført. Høns
holdes overalt. Den egte afr. struds er gjenstand for
opdrætning i Ægypten og Kaplandet.

Befolkningen anslaaes til 141 mill., hvilket udgjør
5 individer pr. km.² Tættest befolket er den ægyptiske
Nildal. En folketæthed, som nogenlunde svarer til den
gjennemsnitlige i Europa, opviser strøget omkring Nigers
nedre løb og omkring bielven Benuë. Ellers er A.
gjennemgaaende sparsomt befolket. Mennesketomme er store
arealer især i Sahara. Den særlig afrikanske race er
negerne. Muligvis forefindes dog resterne af en endnu ældre
befolkning i visse smaa indlandsstammer, som buskmændene
i Sydafrika og dvergfolkene i det trop. A.s urskoge.
Negerne deler sig i et utal af stammer, som imidlertid
kan sammenfattes i to hovedgrupper, den nordlige eller
sudannegerne og den sydlige eller bantunegerne. Negerne
udgjør den alt overveiende del af A.s befolkning.
Stammefeider og slaveeksport har i tidens løb udtyndet negerfolket
i frygtelig grad, og fremdeles kræver brændevinet,
kopperne og syfilis sine talrige ofre blandt dem. I Sydafrika
mødes sydligst den hollandske og engelske indvandring,
og i sydvest, nordenfor denne, har hottentotter og
buskmænd sit tilhold. Sahara og Atlaslandene har en i høi
grad blandet befolkning. Negere, arabere og andre
folkeelementer har her afsat et folkemosaik, som det ikke
er let at udrede. I vest er den oprindelige folketype
at søge blandt berberne, i Ægypten hos de koptiske
fellaher. En del af Madagaskars indbyggere, de
saakaldte hovaer, hører vistnok til den malajiske race.
Europæernes antal udgjør nu antageligvis 1 mill, i
Nordafrika, og ligesaa mange i Sydafrika.

Medens bantunegerne er hedenske fetischdyrkere, har
sudanfolkene og de nordligere boende folk antaget islam,
som her har trængt frem fra n. og i Sydafrika fra ø.
Kopterne og abessinierne er kristne fra ældgammel tid.
Kristendommens udbredelse har selvfølgelig faaet et
mægtigt rygstød i det fremadskridende europæiske
overherredømme. Paa Madagaskar og i Sululandet virker
norske missionærer.

Fetisch.

Afrikas rige jord er kun for en liden del underlagt
moderne kultur og udnyttelse. A., som har næsten
ligesaa mange indbyggere som Amerika, regnes ikke at
have synderlig større aarlig vareeksport alt i alt
end Belgien, i værdi et af de sidste aar omtrent
1/25 af, hvad der er bragt paa verdensmarkedet.
Eksportartiklerne er uld, strudsefjær, elfenben, slaver
(nu kun for det muhammedanske, hovedsagelig det
sydvestasiatiske marked), palmeolje (og jordnødolje),
kautschuk (gummi), bomuld, halfagræs, vin (Madeira),
sukker (Mauritius). Den største handelsvirksomhed
i A. fremkaldes ved forbindelsen mellem
Europa og dets kolonier. For denne forbindelse
findes der nu talrige dampskibslinjer, særlig engelske,
ogsaa tyske, franske, en portugisisk, en italiensk, en
belgisk, saaledes at de fleste afr. kystbyer anløbes af
rutegaaende dampskibe. Aabningen af Suezkanalen (1869)
har ogsaa faaet stor betydning for skibsfarten paa A.,
særlig naturligvis for Ægypten. Paa enkelte af elvene gaar
dampskibe i det nedre løb (Niger, Sambesi, Nilen,
Senegal). Kun to, nemlig Benuë og (ovenfor randbjergene)
Kongo er dog i større udstrækning farbare. Nu gaar
der ogsaa dampskibe paa de større sjøer. Fra mange
af kystbyerne fører jernbanestubber indover; længere
linjer danner brudstykkerne af de fremtidige overlandsruter:
Algeriet—Senegambien (i Algeriet allerede over
Atlas til de første ørkenoaser), Ægypten—Kaplandet (i
Ægypten stykkevis helt op til Kartum, i Sydafrika
allerede forbi Buluwayo, i Matabelelandet over Sambesi), i
britisk Østafrika til Viktoriasjøen, hvortil i v. svarer
den farbare Kongo, hvis stryk i randbjergene allerede
omgaaes af en jernbane (Matadi—Stanley Pool), og hvis
forbindelse med sjøerne fra Stanleyville og Nyangwe er
under arbeide. Forøvrigt følger færdsel og førsel i det
indre A. fremdeles karavaneveie, hvor enten kamelen
(i Nordafrika til Sudan) eller den af okser trukne vogn,
sjeldnere hest og æsel, i store dele af det tropiske A.
bærere besørger transporten.

Negerhytter.

I Nordafrika er Tripolis
og Bengasi udgangspunktet for karavanerne til Sudan
(Kuka ved Tsad), fra de marokkanske havne samles
veiene i Tafilelt s. f. Atlas, hvorfra kursen lægges for
Timbuktu ved Niger. I Nordafrika lægger vi ogsaa
merke til den store pilegrimsvei fra Marokko til Mekka.
Î det tropiske Sydafrika er vigtige karavaneveie linjerne
Loanda—Kimbundu (jernvei Loanda—Malange) og videre
til Mussumba i Kongostaten, og andre fra vestkysten
udgaaende, som i det indre møder arabernes handelsveie
fra østkysten, af hvilke den mest befærdede har
været Sansibar—Bagamoyo (herfra lægges nu jernvei) —
Mpuapua, hvortil bl. a. de store elfenbenkaravaner
kommer fra Tabora og egnene om de store indsjøer.
For en ikke liden del nøier handelsomsætningen sig med
lokale markeder og udvikler sjeldnere større
handelsmidtpunkter. Enkelte af Nordafrikas markeder som
Ghat, Ain Salah, Mursuk, Ghadames har dog ikke liden
omsætning, og foruden de allerede nævnte
handelsknudepunkter kan ogsaa nævnes Harrar

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>