Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Ordbøgerne: A - affliger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(nær jernbanen Djibuti—Ankober) for Galla- og Somallandene,
Kong i Vestsudan (Elfenbenkysten) o. a. — Som penge gaar i
store dele af Nordafrika Maria Theresia-daleren (særlig med
aarstallet 1780). I Vestsudan bruges som penge
kaurimuslingen fra Malediverne. Salthandelen spiller en stor
rolle bl. a. i Abessinien (Sokota i n.ø.), hvor saltstænger
bruges som betalingsmiddel. — Talrige telegrafkabler
forbinder A. med Europa; gjennem det indre A. vil den
første linje blive den méridionale Kairo-Kapstad-linje via
Ujiji (ved Tanganjika i 1905).
Afrikas nuværende politiske inddeling er fremgaaet
af den europæiske kolonisation. Denne begynder 1402
med spaniernes besættelse af de Kanariske øer. I 1415
begyndte den portugisiske kolonisation med besættelsen
af Ceuta. Allerede 1454 havde Portugal faaet paveligt
brev paa herredømmet over de afrikanske opdagelser.
I begyndelsen af 17 aarh. sætter imidlertid først
hollændere, saa englændere og franskmænd sig fast i
Øvreguinea og Senegambien. (Ogsaa Danmark-Norge byggede
forter paa Guldkysten.) 1652 byggede hollænderne
Godehaabsfortet, af hvilket Kapstaden opstod. Allerede
Richelieu havde taget sigte paa erobringen af Madagaskar.
Men helt til 1876 er de europæiske kolonier i Afrika
(brit., portug., franske, holl.) kun spredte omraader, af
hvilke alene Algeri, de portug. vest- og østkyster og
den britiske og nederlandske kolonisation i Sydafrika
har en nogenlunde stor udstrækning. Det europæiske
kolonialomraade udgjorde i 1876 11 pct. af Afrikas
overflade, efter aar 1900 udgjør det over 90 pct. «Afrikas
deling» fremskyndedes dels ved Stanleys opdagelse af
Kongos løb 1877, dels ved Tysklands indtræden i de
koloniserende magters kreds 1884. Nu er Nordøstafrika
kun med undtagelse af Abessinien og de fleste af de til
dette stødende kystlande under britisk herredømme,
ligesaa Sydøstafrika, naar det portugisiske kystland
indenfor Mosambikkanalen undtages. Kun tysk Østafrika
skiller det britiske indflydelsesomraades to store hoveddele
fra hverandre. Nordvestafrika ligger under fransk
indflydelse med undtagelse af Marokko. I midten af
verdensdelen ligger Kongostaten omgivet af britiske, tyske,
franske og portugisiske besiddelser. Øvreguinea er stykkevis
fransk, britisk og tysk koloniland. Tripolis er tyrkisk.
Abessinien skilles fra det Røde hav og det Indiske hav
af italienske kolonilande, som falder i to dele skilt ved
mellemliggende fransk og britisk omraade. Kun Marokko,
Abessinien og Liberia er at regne for suveræne stater.
Af øerne er Madagaskar og Réunion franske, Mauritius
og St. Helena britiske, de Kapverdiske øer og Madeira
portugisiske og de Kanariske øer spanske, øerne i
Guineabugten dels spanske, dels portugisiske.
Afrikanske staters og koloniers størrelse og
folkemængde i begyndelsen af det 20 aarh. (Efter Supan.)
| Nordøstafrika. | Km.2 | Folkemængde. | Paa 1 km.2 |
| Tripolis (tyrkisk 1551) | 1 051 000 | 1 000 000 | 1 |
| Ægypten (tyrkisk 1517,
under brit. forvaltning 1882) | 642 000 | 9 717 000 | 15 |
| Sudan (Mahdi-rige 1881—1898,
siden under ægypt.-brit. fællesstyre) | 2 035 000 | 4 000 000 | 2 |
| D. Libvske ørken
(brit. indflydelsesomraade 1899) | 1 337 000 | 700 | — |
| (i Kufra-oaserne) | |||
| Eritrea (ital. 1890) | 110 000 | 331 000 | 3 |
| Abessinien | ubestemt. | 8 000 000 | — |
| Fransk Somalikyst (1884, Obok 1862) | 21 000 | 50 000 | 2 |
| Britisk Somalikyst (1884) | 155 000 | 153 000 | 1 |
| Sokotra (brit. 1876) | 3 579 | 12 000 | 3 |
| Ital. Somaliland (1889) | 380 000 | 400 000 | 1 |
| Brit. Østafrika (1886) | ubestemt. | 4 908 000 | — |
| Nordvestafrika. | |||
| Tunis(fransk protektorat 1881) | 167 400 | 1 800 000 | 11 |
| Algeriet (fransk 1833 fg.) | 890 000 | 4 801 475 | 5 |
| Marokko | 456 000 | 7 000 000 | 15 |
| Øerne (portug., span.) | 15 588 | 953 137 | — |
| Vest- og Midt-Sahara
(under fransk indflydelse) | 5 037 400 | 790 000 | 0,1 |
| Fransk Vestafrika | 1 737 400 | 12 700 000 | 7 |
| Britisk Vestafrika | 1 212 700 | 26 590 404 | 22 |
| Republiken Liberia (1847) | 95 400 | 1 000 000 | 10 |
| Tysk Guinea(Togo 1884, Kamerun 1884) | 582 200 | 4 400 000 | 7,6 |
| Spansk Guinea | 27 700 | 161 000 | 6 |
| Fransk Kongo (Gabun 1839) | 1 762 000 | 8 500 000 | 5 |
| Sydafrika. | |||
| Kongostaten (1885) | 2 382 800 | 19 000 000 | 9 |
| Tysk Østafrika (1884 fg ) | 946 500 | 6 855 000 | 7 |
| Sansibar (britisk 1890) | 2 486 | 250 000 | 100 |
| Portugisisk Østafrika | 2 031 300 | 6 100 000 | 3 |
| Tysk Sydvestafrika (1884) | 823 500 | 210 000 | 0,2 |
| Britisk Sydafrika | 3 083 000 | 7 063 800 | 2 |
| Madagaskar og tilliggende franske øer | 596 000 | 2 877 000 | — |
| De ved Madagaskar liggende britiske øer | 2 501 | 396 412 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
