Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aga - Aga - Agades - Agadir - Agalmatolit - Agamé - Agamedes - Agamemnon - Agamidæ - Agamogenesis - Agana - Aganippe - Agapanthus - Agape - Agapetus - Agar, Jacob d' - Agar-agar - Agardh, Carl Adolf - Agardh, Jakob Georg - Agarisïn - Agaricus, se Sop - Agasias - Agass. - Agassiz, Alexander - Ordbøgerne: A - afhjælpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i «Slægttavler, væsentlig vedkommende Ullensvang»
(Ullensvang 1878).
Aga (agha) (tyrk.), «herre», anfører, opsynsmand,
hæderstitel for forskjellige tyrkiske embedsmænd.
Agades (Sinchamane), vigtig handelsplads i oasen Aïr
i det sydlige Sahara. 8 000 indb. (tuareg); karavanstation.
Agadir.
1. Europæernes Santa Cruz (de Berberia), by i Marokko,
en af vestkystens faa brugbare havne, kanske dens
bedste red, men overfløiet af det nordligere Mogador.
2. Oase i Marokko, ved Draa, nær sydgrænsen.
3. D. s. s. Arguin, ø og rig fiskebanke i fr.
Senegambien, s. f. Kap Blanco.
Agalmatolit (billedsten, pagodit) er en blød stenart,
der væsentlig bestaar af et vandholdigt lerjord-kali-silikat.
I Kina, hvor mineralet især forekommer, bruges det til
gudebilleder, vaser o. l.
Agamé, landsk, i Tigré (Abessinien), hovedstad Adi-Grat.
Agamedes (græ. mytol.) byggede ifølge sagnet
Apollotemplet i Theben sammen med sin broder Trophonios;
efter templets fuldendelse bad brødrene guden om en løn ;
han lovede dem lønnen paa den syvende dag; da døde de.
Agamemnon herskede ifølge de græske sagn i
Mykene; han var søn af Atreus og broder af Menelaos,
Spartas konge. De to brødre egtede søstrene
(Tyndareos’ døtre) Klytaimnestra (A.) og Helena (Men.). Da
Helena blev bortført af den troiske kongesøn Paris, drog
græske høvdinger under A.s anførsel mod Troja for at
hente hende tilbage. (Om A.s strid med Achilleus, s. d.)
Efter 10 aars kamp erobredes Troja af A. Under hans
fravær havde hans fætter Aigisthos, hvem han havde
betroet ledelsen af landet, forført hans hustru
Klytaimnestra (s. d.); da A. kom hjem, dræbte de ham.
Agamidæ, en øglefamilie af de tyktungedes gruppe
(crassilinguia), analog med leguanerne (s. d.), men
forskjellig fra dem ved, at tænderne er akrodonte, d. v. s.
fæstet til kjæveranden, medens de hos de egte leguaner
er pleurodonte, d. v. s. fæstet til de indvendige
kjævesider. A. findes kun paa den østlige halvkugle, særlig
i Indien og Australlandet, medens de egte leguaner kun
findes i Amerika. Ligesom blandt disse skjelner man
hos a. mellem klodsede jord-a. og slanke, hurtige træ-a.
Blandt de sidste er den ostindiske drage (s. d.) mest
bekjendt.
Agamogenesis (græ.), kjønsløs forplantning ved
deling el. knopskydning.
Agana [aga’ña], by paa vestkysten af den de Forenede
stater tilhørende ø Guam i Marianerne. 6 000 indb.
Her residerede i det spanske herredømmes tid øernes
statholder. A. har øgruppens bedste havn, rigtignok
kun for smaa skibe.
Aganippe, en kilde paa berget Helikon i Bøotien,
helliget Muserne; en drik af den, troede man, begeistrede
digterne.
Agapanthus, kapsk plante af liljefamilien, alm.
dyrket som stueprydplante. Den har lange, smale blade og
alenlangt blomsterskaft med smukke blaa blomster.
Agape (græ., d. e. kjærlighed), kjærlighedsmaaltid, som
den første menighed holdt om aftenen. Maden blev
medbragt af de enkelte familier, og maaltidet sluttede
med, at man nød den hellige nadver. Misbrug af a.
omtales 1 Kor. 11, 17 ff.; 2 Pet. 2, 13; Juda V. 12.
Agapetus.
1. A. I, pave 535—36, ivrig modstander af arianismen.
2. A. II, pave 946—55, var i sin styrelse
af kirken afhængig af den romerske fyrste Alberic, hvem
han skyldte sin stilling, men forøvrigt opfyldt af iver
for en reform i sedelig retning af kirke og klostre.
Agar, Jacob d’ (1642—1715), fransk-dansk
portrætmaler. Som protestant maatte han udvandre fra
Frankrige og nedsatte sig 1682 i Kjøbenhavn, hvor han
udnævntes til «gentilhomme de la cour et premier peintre
du roi». Det skyldes for en stor del ham, at fransk
smag fortrængte den ældre, fra Holland paavirkede
danske malerkunst. (2 portræter i Kunstmuseet, Kbh.).
Agar-agar, forskjellige rødalger fra de syd- og
østkinesiske have koges med vand til en gelé, der benyttes
i husholdningen og (i Europa) til appretur,
hektografmasse etc. Af Rob. Koch er a. indført som
næringssubstrat for bakteriekulturer; hertil bruges især Japan-a.
(vegetabilsk fiskelim, japansk husblas), der kommer i
handelen i indtil 50 cm. lange stykker af tykkelse og
udseende som «sjælen» i en pennepose. Foruden denne
«tilberedte» a. bruges ogsaa Ceylon-a. (Ceylon-mos,
fucus amylaceus) af gracilaria lichenoides og Macassar-
eller Java-a. af euchema spinosum, begge bestaaende af
de blege tørrede alger.
Agardh, Carl Adolf, sv. naturforsker, matematiker
og geistlig, f. 23 jan. 1785, blev i 1807 docent i
matematik og i 1812 professor i botanik og økonomi ved
universitetet i Lund. Senere gik han over i geistlig
virksomhed og blev i 1834 biskop i Karlstad, hvor han
døde 28 jan. 1859. Han leverede en meget omfattende
litterær produktion; hovedverkerne falder inden
botaniken, hvor flere af hans arbeider over algerne har
havt en grundlæggende betydning. Ogsaa udenfor
denne plantegruppe har han forfattet botaniske arbeider
af betydeligt værd. Desuden har han leveret
fremragende arbeider af statsøkonomisk, matematisk og
teologisk indhold.
— Jakob Georg A., foregaaendes søn,
gjorde ligesom faderen algeologien til specialstudium.
Han blev født 8 decbr. 1813, udnævntes 1834 til docent
og 1847 til professor i botanik ved Lunds universitet.
1879 tog han afsked og døde 16 jan. 1901. Hans
hovedverk er: «Species, genera et ordines algarum», som
udgjør en systematisk ordnet fremstilling af algernes store
plantegruppe. Foruden over alger har han ogsaa skrevet
andre botaniske arbeider. Hans herbarium, hvis
algeologiske afdeling sandsynligvis er den betydeligste
samling i sit slags, foræredes i 1895 til Lunds universitet,
hvor det nu forefindes.
Agarisïn, agaricussyre, fremstilles af en paa
lærketrær snyltende sopart (polyporus officinalis). Anvendes
som lægemiddel til at stanse sygelig svedning, særlig
hos tæringspatienter.
Agaricus, se Sop.
Agasias, græsk billedhugger, født i Efesus, levede
vistnok i det første aarh. før Kr. fødsel. Han skal have
udført den borghesiske fegter. Se billedet sp. 129.
Agass., naturvidenskabelig forkortelse for L. Agassiz.
Agassiz [agasī]. 1. Alexander A. (1835—), amer,
zoolog, søn af Louis A. (s. d.), f. i Neuchâtel, fulgte
som barn sin fader til Amerika, hvor han nu beklæder
faderens post som professor ved New-Cambridge’s
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
