Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Agassiz, Alexander
- Agassiz, Louis
- Agat
- Agatglas
- Agatha
- Agathin
- Agathokles
- Agathologi
- Agathon
- Agatsch
- Agau
- Agave
- Agde
- Agdenes (befæstninger)
- Agdenes (herred)
- Ordbøgerne: A
- afkald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
| Agasias : Den borghesiske fegter. |
«Museum of comparative zoology», og hvor han har
grundlagt en bekjendt zoologisk station i Newport
paa Rhode-Island. Har især indlagt sig fortjeneste
ved sine studier over de amerikanske haves dyreliv.
2. Louis A.(egentl. Ludwig Johann Rudolf A.), berømt
naturforsker, særlig paa geologiens og palæontologiens
felter. Født 28/5 1807 i Schweiz, d. 14/12 1873 i
New-Cambridge i Nordamerika, hvortil han udvandrede 1846.
Medens han virkede i Europa som professor i Neuchatel,
udgav han betydelige verker over fossile pighuder og fiske;
men det er dog fremfor alt hans istidsteori (s. d.), der
har skabt ham varig berømmelse, selv om hans teori har
undergaaet mange forandringer. I Amerika grundede han
det store museum i New-Cambridge for sammenlignende
zoologi og foretog, foruden en reise til Brasilien, en større
dybhavsundersøgelse. Da darwinismen i A.s sidste levetid
rykkede seierrig frem, var han dens mest anseede bekjæmper.
Agat (kommer af elven Achates paa Sicilien, hvor a.
først blev fundet), en halvædelsten, der er opbygget af en
stor mængde tynde skikter af kiselsyremineraler. Disse
skikter kan have en meget forskjellig farve og
beskaffenhed, hvorefter der i stenarten fremkommer
forskjelligartede tegninger, dels som baand, striber, skyer, stjerner,
ringe o. s. v. Kemisk bestaar a. af næsten ren kiselsyre,
der kun i ringe mængde er forurenset f. eks. af
jernoksyd. Den forekommer paa gange især i porfyr og
gneis, dog mest i de i disse bergarter forekommende
blæreagtige hulrum, de saakaldte druser. Ved slibning
antager a. en smuk og varig politur og benyttes derfor
til forskjellige mindre nipsgienstande og smykker. De
mest bekjendte a.-sliberier haves i Idar, Oberstein
(fyrstendømmet Birkenfeld) og Firenze. Raamaterialet
faaes fra Sydamerika, Ostindien, Sibirien, Böhmen,
Sachsen samt Sicilien, hvor a. først skal være fundet.
I de senere aar faaes den største mængde af mineralet
fra Brasilien og Madagaskar.
Agatglas er en efterligning af mineralet agat i farvet glas.
Agatha (græ. agathē, lat. bona, god), den hellige,
siciliansk helgen, ifølge legenden en adelig jomfru, der
under Decius’ forfølgelser afviste statholder Quintianus’
tilnærmelser, hvorfor denne lod hendes bryster afrive
med gloende tænger. Om natten lægede St. Peter og
en engel hendes saar, hvorfor hun blev dømt til døden,
men døde i fængslet i Catania 5 feb. 251. Hun æres
især paa Sicilien og Malta som øernes beskytterinde.
Agathin, en salicylforbindelse, som af og til anvendes
mod reumatisme.
Agathokles, hersker i Syrakus (361—289 f Kr.), f. i
Thermæ paa Sicilien; oprindelig pottemager, derefter
soldat og 317 feltherre for Syrakus; ved et statskup gjorde
han sig til enehersker (tyran), herskede godt, skabte en
sterk hær og førte mange krige, navnlig med karthagerne.
Blev forgiftet af en sønnesøn og besteg baalet
for at faa dø hurtigere.
Agathologi (græ.), læren om det høieste gode.
Agathon, græ. digter, optraadte 416, d. ca. 400 f. Kr.,
paavirket af sofisterne, ven af Euripides, Sokrates og Platon,
som omtaler ham i «Symposion» og «Protagoras». Skrev
kunstlede tragedier med blide, følsomme lyriske partier.
Agatsch, tyrk. mil (pers. farsang) à 3 barry =
5001 m. el. omtr. 2/3 geogr. mil.
Agau, folkestamme i Abessinien, sandsynligvis
Abessiniens urbefolkning. Renest i landskaberne Agaumeder
(s. f Tana) og Agau. Agaufolket udgjør de brede lag af
folket, som ikke har været paavirket af semitisk
indflydelse, men har bevaret sit berber- og negerpræg og
sit hamitiske sprog.
Agave, slegt af narcisfamilien, omfattende over 100
arter, alle amerikanske. De indtil 3 m. lange, tykke
og stive, i kanten tornede blade danner en stor, tæt
roset, fra hvis midte den mægtige blomsterstand skyder
i veiret. Mest bekjendt er de to arter: a. americana og
a. mexicana, der har stor anvendelse blandt
befolkningen i det tropiske Amerika. Af saften tilberedes
mexikanernes nationaldrik «pulque», som ved destillation
leverer et sterkt berusende brændevin «meskal» el.
«mexikal». Man regner, at en kraftig plante giver 4 — 5
liter saft daglig. Rødderne af a. americana bruges som
lægemiddel ogsaa i Europa (radix agaves). Bladenes
basttrevler leverer agavetraad eller pitahamp, som
bruges til forfærdigelse af taugverk og matter etc. Bladene
bruges af de indfødte til tagdække, tornene til
pilespidser og søm. I folkemunde gaar a. americana ofte under
navnet «den hundredaarige agave»; grunden hertil er, at
medens den i sin hjemstavn blomstrer, naar den er
4—5 aar gammel, bliver den i de europæiske veksthuse
ofte 40—60 aar, før den frembringer sin kolossale
blomsterstand med det 8—12 m. høie, oventil
kandelaberformig grenede skaft, som er indtil 0.3 m. tykt ved
grunden og bærer indtil 4 000 gule, vellugtende blomster.
Efter blomstringen dør hele skuddet, og en sideknop
fortsætter individets liv. A. americana er siden midten
af det 16 aarh. almindelig dyrket som prydplante i
Europa, især i egnene om Middelhavet, hvor den ogsaa
paa mange steder er forvildet.
Agde [agd], by i Frankrige, Languedoc, depart.
Hérault, ved elven Hérault, 5 km. ovenf mundingen, og
Sydkanalen (Canal-du-midi), midt imellem Montpellier og
Narbonne, 8 000 indb. Ved store omkostninger er A.
holdt aaben som havn paa denne grunde kyst, hvor
ogsaa den voldsomme brænding gjør skibsfarten farlig.
Byer som Narbonne og Montpellier, der før laa ved havet,
er nu tilsandede og ligger langt oppe i landet. Kun her
og der er denne lave kyst og dens sanddyner afbrudt af
klipper (oprindelig øer) som f. eks. Kap Agde. A. er
oprindelig en græsk koloni, det gamle Agatha Narbonensis.
Agdenes befæstninger er fællesnavnet for de paa
begge sider af Trondhjemsfjorden i dennes ytre del anlagte
kystbefæstninger: Brettingnes, Hysnes og Hambaaranes.
Agdenes, herred i Søndre Trondhjems amt, 168 km.2
med 1413 indb., d. e. 8.9 pr. km.2 Herredet, der
[1]
[1]
afkald — ⓣ Verachtleistung f — ⓔ deed of release, quit-claim, renunciation, resignation, relinquishment — ⓕ renonciation f, renoncement m (à); désistement m (de). give afkald — ⓣ Verzicht leisten (auf), verzichten (auf) — ⓔ relinquish his claim (to); (negte sig) forego — ⓕ renoncer (à); se désister (de).
afkappe — ⓣ abkappen, kappen, abstutzen — ⓔ cut (lop) off — ⓕ couper.
afkaste — ⓣ abwerfen — ⓔ fling, throw off; (bro) break down; (rytter, kjørende) unseat, unhorse, spill; (yde) yield — ⓕ se débarrasser de; (rvtter) démonter; (aag) secouer; (yde) fournir.
afkastning — ⓣ Abwerfung f — ⓔ throwing off osv.; profits, yield — ⓕ décharge f, déchargement m, débarras m ; produit m.
afkjøle — ⓣ abkühlen, kühlen — ⓔ cool (down) refrigerate — ⓕ refroidir; (svale) rafraîchir.
afkjøling — ⓣ Abkühlung f — ⓔ cooling (down), refrigeration, chilling — ⓕ refroidissement m; rafraîchissement m.
afklare — ⓣ abklären, abläutern — ⓔ clear, defecate, clarifv — ⓕ clarifier, déféquer.
afklaring — ⓣ Abklärung f — ⓔ Clearing, defecation, clarification — ⓕ clarification f, défécation f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0079.html
