Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Akropolis
- Akrostikon
- Akroterion
- Akrylaldehyd, se Akroleïn
- Aks
- Aksajskaja Stanitsa
- Aksakov
- Akse
- Aksel
- Aksel, se Skulder
- Ordbøgerne: A
- afvente ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. gjerne af kongen; i den historiske tid fandtes
paa A. gjerne kun templer, saaledes f. eks. i Athen.
A. uden tilføielse betegner mest borgen i Athen (s. d.).
 |
| (Theseustemplet) Akropolis og en del af Athen. |
Akrostikon (græ.), vers, hvis begyndelses- el.
ende-bogstaver danner et ord el. en sætning.
Akroterion, en bekroning, der ved de græske og
romerske bygverk anbragtes paa gavlens spids eller
dens begyndelse. Uddannedes ofte som en dyre- eller
menneskeskikkelse.
|
| Akroterion. |
Akrylaldehyd, se Akroleïn.
Aks, blomsterstand med lang hovedakse,
siddende blomster og midtpunktsøgende udvikling.
Aksajskaja Stanitsa (Akssaisk), by i Rusland
ved Don i det Donske distrikt, 20 km. ovenfor Rostow,
ved Akssais’ udløb. 6 000 indb.
Aksakov [-ákaf].
1. Ivan Sergejevitj (1823 — 86), søn af S. T. A., panslavistisk
russ. forfatter og journalist, udgav bladene «Denj» (Dagen),
«Moskva» o. a. samt ugeskriftet «Rusj» (Rusland); hovedleder
for det panslavist. parti. —
2. Konstantin Sergejevitj (1817—60), søn af S. T. A.,
hørte til de panslavist. ledere, forfattede lystspil og
historiske verker i panslavist. aand. —
3. Sergéj Timofejevitj (1791—1859) gik embedsveien
til 1839, men begyndte saa, paavirket af Gogolj, en
naturalistisk digtning, med ypperlige skildringer af naturen
og det rolige liv paa herregaardene. Mest kjendt er hans
«Familiekrønike og erindringer», delvis oversat paa dansk.
Akse.
1. I geometrien. En linje, hvorom en figur el. et legemes
dele er symmetrisk beliggende.
2. I mekaniken. Naar et legeme dreier sig (roterer),
forstaar man ved omdreiningsaksen en linje gjennem de
punkter af legemet, hvis plads ikke forandrer sig ved
omdreiningen.
3. I Optiken. En linses akse er en ret linje, som
forbinder de brydende fladers krumningscentrer.
En optisk akse i en krystal er en retning, langs
hvilken der ikke finder dobbeltbrydning af lyset sted.
De dobbeltbrydende krystaller har enten en eller to
optiske akser,
4. I botaniken. Enhver plantedel, som bærer sideorganer,
fremtræder som disses akse. Saaledes er f. eks.
stængelen akse i forhold til bladene, blomsterbunden
for blomstens bladkredse (bæger, krone, støvblade
og frugtblade).
5. I zoologien. Gjennem et dyrs legeme kan svarende til
rummets 3 retninger lægges 3 paa hinanden lodrette
retningslinjer el. saakaldte akser, og efter
disses forhold til legemets dele kan man til en vis
grad karakterisere vedkomende dyrs bygning.
Man skiller saaledes mellem:
a. asymmetriske (anaxone) dyr, hvis dele ikke
viser nogetsomhelst lovmæssigt forhold til disse a.
(svampe og mange protozoer),
b. sfæriske (homaxone) dyr, hvis a. er ligeværdige,
ligestore og forløber gjennem dyrets midtpunkt (radiolarier),
c. radiær-symmetriske (monaxone) dyr, hvis dele
er ordnet radiært om en fælles a., den saakaldte
hovedakse (pighudede, visse polypdyr),
d. bilateralt-symmetriske dyr, hos hvilke vi adskiller
3 uligeværdige a., længdeakse, tverakse, sagittalakse. Dyrets
dele er ordnet symmetrisk i forhold til et plan (midtpl.)
gjennem længdeakse og sagittalakse, saaledes at dyret ved
et snit gjennem dette plan kan deles i 2 symmetriske
halvdele, en venstre og en høire, som danner speilbilleder
af hinanden (hvirveldyr og de fleste høiere hvirvelløse dyr).
Aksel er en maskindel, som bærer roterende dele.
Aksel, se Skulder.
[1]
[1]
afvente — ⓣ abwarten — ⓔ wait el. stay for, abide, wait to see — ⓕ attendre.
afverge — ⓣ abwehren, abparieren, abwenden — ⓔ ward off, parry; avert, prevent — ⓕ parer; détourner, prévenir; repousser; empêcher ; défendre.
afvergelse — ⓣ Abwehrung f, Abwendung f — ⓔ warding off osv. — ⓕ parade f; détournement m.
afvige — ⓣ abweichen — ⓔ swerve; depart, deviate, diverge; (være uoverensstemmende) differ, disagree (with), vary — ⓕ s’écarter, dévier; (være forskjellig fra) différer; (fra regelen) sortir. afvigende — ⓣ abweichend — ⓔ different, discrepant — ⓕ différent, divergent.
afvigelse — ⓣ Abweichung f, Abschweifung f — ⓔ swerving osv., deviation, departure ; difference, disagreement — ⓕ écart m; (fra vei) déviation f; (fra regel) exception f, anomalie f; (i mening) divergence f.
afvikle — ⓣ abwickeln — ⓔ unroll, unwind; (en forretning) wind up el. settle — ⓕ dérouler; (garn) dévider; (opgjøre) liquider; (betale) pajer, régler.
afvikling — ⓣ Abwickelung f — ⓔ unrolling osv.; settlement, winding up — ⓕ déroulement m; (af gjæld) liquidation f.
afvinde interesse — ⓣ Geschmack abgewännen — ⓔ make interesting — ⓕ rendre intéressant, prendre intérêt à.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0099.html
