Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 171-172 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akselblad, se Blad - Akselhule - Akselknop - Akserai - Aksiom - Aksu - Akt, se ogsaa Acht - Akt (retssprog) - Akt (kunst) - Aktaion - Aktie - Ordbøgerne: A - afvente ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akselblad, se Blad.

Akselhule (lat. axilla), armhulen, den hule, der
ligger under skulderleddet og dannes af overarmen,
brystvæggene og muskler, som hefter sig paa overarmen.
I a. findes en del lymfekjertler, som angribes ved lidelser
i haand, arm og brystvæg. I a. løber de store blodkar
til armen.

Akselknop, sideknop, knop i hjørnet (akslen) af et
blad; modsat endeknop.

Akserai, oldtidens Archelais, Lilleasien (tyrk.), by i
vilajet Konia, 1060 m. o. h., ved Irmak, kort ovenfor
dens udløb i Tus Tschølly («Saltsjøen»).

Aksiom (græ.) betyder en paastand, som ansees for
umiddelbart indlysende og intet bevis kræver. Enhver
eksakt videnskab bygger paa saadanne aksiomer. Et
system af a. er for matematikens vedkommende
opstillet af Euklid. Ved moderne undersøgelser har man
prøvet andre systemer, ogsaa saadanne, hvor et enkelt
a. er udelukket, hvilket fører til en videnskab, der
ikke stemmer med erfaringen og derfor kun har
videnskabelig interesse.

Aksu, Østturkestan, kinesisk provins Hsiu-kiang,
distrikt og by ved elven Aksu, som løber fra Tiensjan
til Tarim. Byen A. er meget gammel, hed Arpadil
(Ardabil); knudepunkt for karavanehandelen. Leverer
tobak, sadler, stentøi.

Akt, se ogsaa Acht.

Akt. I retssproget en af dommeren eller retsskriveren
udfærdiget udskrift af det i en retssag eller ved en
enkeltstaaende retshandling (f. eks. et tingsvidne)
passerede og fremlagte. I straffesager udfærdiges som regel
ikke akt, idet den originale retsbog med bilage sendes
mellem de offentlige myndigheder.

Akt.

1. I dramaet et afsluttet hovedafsnit, der ender
med teppets fald.

2. I malerk., en tegnet eller malet studie efter
nøgen model. Aktstudiet, der nu overalt indtager
en vigtig plads i den kunstneriske undervisning,
optræder sent i den antike kunst, som havde et
rigt studiefelt paa gymnastikpladsen. Først ved
renaissancen faar det fuld hjemstavnsret i kunsten.

Aktaion (græ. mytol.), søn af Aristaios og Kadmos’
datter Antonoe; saa engang paa jagten Artemis (Diana)
bade med sine nymfer; fortørnet over at være blevet
beluret, forvandlede Artemis ham til en hjort, hvorefter
hans egne hunde sønderrev ham. (Se billede næste sp.)

Aktaion. (Metope fra Heræon i Selinunt.)

Aktie (holl, fr. action, eng. share), undertiden benævnt
a.-brev, er et dokument, som afgiver hjemmel for
den retmæssige indehavers medeiendomsret til en i a.
opgiven andel i et a.-selskab. Et a.-selskab er i
retslig henseende en selvstændig «juridisk person», der
bestaar og virker uafhængig af den enkelte a.-eiers
personlige forhold. Et saadant foretagende opstaar derved,
at et større eller mindre antal personer ved sammenskud,
som regel af lige andele, hvoraf hver enkelt deltager
kan bidrage med en eller flere, tilveiebringer en bestemt
kapital i det øiemed dermed at drive en økonomisk
virksomhed, hvis mulige overskud tilfalder a.s eiere. Et
særkjende for det moderne a.-selskab som retsligt institut
er, at aktionæren kun er ansvarlig ligeoverfor dets
kreditorer med den del af sin formue, som a. repræsenterer. —
Denne form for kapitalsammenslutning har i den nyeste
tid fundet overordentlig stor udbredelse: a.-væsenet
muliggjør mange økonomiske foretagender, der kræver
større kapitalmagt, end den enkelte kapitalist formaar
at tilveiebringe eller ønsker at vove; det fordeler
resikoen, gjør kapitalen upersonlig og bevægelig, øger i
mange tilfælde dens evne til at virke paa den mest
frugtbringende maade. Et a.-selskab grundlægges gjerne
efter initiativ af en eller flere personer, som har interesse
af, at vedkommende foretagende kan komme igang, og
som har gjort sig op en begrundet mening om
udsigterne for dets held. Paa grundlag af deres plan eller
«prospektus» indbydes lysthavende til at «tegne» a. i
det selskab, der tænkes dannet. Lykkes det at sikre
den ønskede kapital, sammenkaldes samtlige tegnede
aktionærer til en grundlæggende («konstituerende»)
generalforsamling, der har at beslutte, hvorledes og naar
selskabet skal træde i virksomhed, vedtage grundreglerne
for denne (vedtægter eller «statuter») og indsætte dets
ledende myndigheder. Disse bestaar som regel af en
inden eller udenfor selskabet valgt, fast ansat, lønnet,
undertiden af flere personer sammensat bestyrelse, der
har at varetage selskabets drift og daglige
forretningsførsel, og, som støtte for og kontrol med denne, en
forsamling af valgte tillidsmænd inden aktionærernes kreds,
det saakaldte repræsentantskab eller tilsynsraad. Efter
norsk lov af 17 mai 1890 skal ethvert a.-selskab
anmeldes til et i byerne af magistraten og paa landet af
fogden ført handelsregister. I anmeldelsen skal foruden
selskabets navn («firma») angives vedtægternes dato,
forretningens art, forretningskontorets sted, a.-kapitalens
størrelse og fordeling i a., hvorvidt disse er udstedt
paa navn eller ihændehaver, er fuldt indbetalt og i
modsat fald naar indbetaling kan kræves,
bestyrelsesmedlemmernes fulde navn og adresse, samt hvem der er
berettiget til at tegne selskabets firma (har dets «prokura»),
hvilket skal behørig legitimeres, hvorhos som bilag skal
følge selskabets vedtægter. Da a. repræsenterer
eiendomsretten til selskabet, vil det stedse være dens
retmæssige ihændehaver, som i dets aktionærforsamlinger

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>