Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktie - Aktinisk - Aktinium - Aktinoelektricitet - Aktinolit, straalesten, se Hornblende - Aktinometer - Aktinomorf - Aktinomykose - Ordbøgerne: A - against ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har beslutningsret (stemme) i selskabets anliggender.
Lyder a. paa ihændehaveren, kan den skifte eier uden
videre, medens den a., der lyder paa navn, ved
overdragelse til ny eier maa forsynes med en erklæring
herom (transport endossement), hvorhos eierskiftet maa
anmeldes hos selskabet. Er a.s paalydende (a.-kapitalen)
kun delvis indbetalt, ledsages den oftest af en
saakaldt grundfondsforskrivelse. Herved forstaaes en
erklæring fra aktionærens side om, at han paa anfordring
fra selskabets side er villig til at indbetale de resterende
terminer. Preferance- el. prioriterede a. er saadanne,
hvis eiere i tilfælde skal erholde et paa forhaand bestemt
udbytte, før der kan udbetales noget af overskuddet til
de øvrige. Den paa hver a. faldende andel i a.-selskabets
til uddeling bestemte nettofortjeneste kaldes dividende.
Denne udbetales som regel mod indlevering til selskabets
kontor eller repræsentant (f. eks. en bank) af trykte
kvitteringer (kaldt «kuponer»), som vedføies a. i et
særskilt ark, indeholdende et større antal af dem, en
for hver udbyttetermin, der tænkes at forfalde en
aarrække fremover. Ved terminens indtræden har a.s eier
da blot at fjerne den bestemte kupon til indveksling
mod det kontante udbytte (deraf benævnelsen
«kuponklipper» om en kapitalist, der har sine midler
anbragt i a,). — Da a.-væsenet kan give anledning til
megen misbrug saavel af samvittighedsløse grundlæggere
(saakaldte «gründere») af a.-selskaber som af andre, der
spekulerer i almenhedens interesse for denne form for
kapitalanbringelse, er der i de fleste lande i nyere tid
skjænket de herhen hørende forhold megen opmerksomhed fra
lovgivningsmagtens side. Hos os har man endnu kun
ovennævnte lov, der maa betragtes som ganske
utilstrækkelig og forældet; der foreligger imidlertid et af
en særkommission udarbeidet forslag til lov om
a.-selskaber m.v., men dette har hidtil ikke vundet stortingets
bifald. — A.-væsenets historie kan føres tilbage til det
14 aarh., da spirerne til det findes i de norditalienske
handelsbyers bankselskaber (montes). De første egentlige
a.-selskaber er imidlertid omkr. 1600 de store hollandske
og engelske kompanier for handel med de oversjøiske
lande, navnlig Ostindien. Disse fandt snart i stor
udstrækning efterligning; det 1616 oprettede «Dansk-ostindiske
kompani» var saaledes et a.-selskab. I løbet af det 17
og i begyndelsen af det 18 aarh. tog a,-væsenet et raskt
opsving, men det ledede i aarene omkr. 1720 i England,
Frankrige og Holland til en overhaandtagende svindel,
der for lang tid bragte det i miskredit og foranledigede,
at det længe, navnlig i Frankrige, var omgjærdet af
indskrænkninger fra lovgivningens side. Det er særlig i
tiden efter den fransk-tyske krig, at a.-væsenet har faaet
en vældig udbredelse. Den saakaldte «gründerperiode»
i Tyskland 1871—75 blev i saa maade epokegjørende.
Medens der saaledes i Preussen 1851—71 var oprettet
335 a.-selskaber, blev der alene i 1871—73 grundlagt
797 nye selskaber, og 1903 fandtes tilsammen 2 554
a.-selskaber med en samlet a.-kapital af 5 892 mill. kr.
I Danmark fandtes 1903 omkr. 2 000 a.-selskaber med
500—600 mill. kr. i kapital, i Finland 1 251 med 239
mill, kr., i Schweiz 2 440 med 1 247 mill. kr. i kapital.
Over de norske, ligesom over de fleste øvrige landes
a.-selskaber, foreligger ingen udtømmende statistik;
ifølge det Statistiske centralbureau (i meddelelser fra det
Statistiske centralbureau 1905) «maa de antages (i 1903)
at repræsentere en kapital paa flere hundrede mill. kr.».
Der blev i vort land i aarene 1901—03 anmeldt
henholdsvis 478, 487 og 480 nye a.-selskaber med indbetalt
kapital 24.55, 34.68 og 30.56 mill. kr.; mere end to
tredjedele af disse selskaber var meget smaa, med a -kapital
under 50 000 kr. I de samme aar anmeldtes i Danmark
168, 191 og 229 selskaber med indbetalt kapital 9.44,
13.63 og 16.46 mill. kr., og i Sverige 383, 412 og 441
selskaber med 40.89, 64.02 og 75.16 mill. kr. i kapital.
A.-selskabsformen benyttes altsaa i vort land i
sammenligningsvis stor udstrækning.
Aktinisk har man kaldt lys, som er kemisk virksomt,
særlig lys af korte bølgelængder, som blaat, violet
og ultraviolet.
Aktinium, et radioaktivt element, som i 1900 blev
fundet af A. Debierne i begblende. Det forekommer
imidlertid i saa smaa mængder deri, at man endnu ikke
har kunnet fremstille det i veibare mængder. Det er
ligesom de andre radioaktive elementer ikke bestandigt;
det forvandler sig først til aktinium X, som kan skilles
fra modersubstansen ved fældning med ammoniak.
A. X forsvinder efterhaanden og aftager til det halve i
10.2 dage, idet det leverer en emanation, som aftager til
det halve i 3.7 sek. Denne gaar da over til a. A,
som aftager til det halve i 36 min. A. A giver a. B.
som aftager til det halve i 1.5 min. og leverer a. C.
A. udsender baade α- og β-straaler; de sidste
udmerker sig ved, at de er homogene, d. e. de har samme
hastighed. Det er meget, som tyder paa, at a. er et
mellemprodukt mellem uran-X og radium.
Aktinoelektricitet, det fænomen, at en krystal,
navnlig en kvartskrystal, bliver elektrisk ved at udsættes
for varmestraaler. Elektricitetsudviklingen skyldes de
spændingsforandringer, som opstaar ved krystallens
opvarmning, hvorfor a. er det samme som piezoelektricitet.
I den senere tid kaldes det fænomen, at visse med
elektricitet ladede legemer udlades, naar de udsættes for
lysstraaler, for aktinoelektrisk eller lyselektrisk. Dette
fænomen gaar ogsaa under navn af Hallwachs-effekten.
Aktinolit, straalesten, se Hornblende.
Aktinometer el. aktinograf, betegnelse for forskj.
instrumenter til maaling af straalers, navnlig solstraalers
styrke (intensitet). De beror paa iagttagelse dels af
varmevirkningen, som i Violle’s a., dels af kemiske virkninger
f. eks. fotografisk papir (sml. heliotermometer,
pyrheliometer), dels ogsaa elektriske virkninger (Maréchals a.).
Aktinomorf (græ.), straaleformet (regelmæssig) blomst.
Aktinomykose (straalesopsygen) er navnet en især
hos hornkvæget, men ogsaa hos heste og svin samt hos
mennesket forekommende sygdom, der skyldes en
indtrængen af den saakaldte aktinomykosesop (straalesop).
Hos kvæg optræder sygdommen især i kjæven, hvor
den begynder som en svulstdannelse, der lidt efter lidt
trænger gjennem fra kjævebenet til huden og munden,
hvor den da danner bløde, svampede masser. Under
sin fremtrængen æder den sig gjennem benet og danner
bugtede gange i dette. Ogsaa til svælget, luftrøret og
til fordøielseskanalen kan soppen bane sig vei og herfra
igjen trænge videre ud til legemets overflade.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
