- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
195-196

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldén, Gustaf Alfred - Alden - Aldenhoven - Alderdomsforsikring - Alderdomssvaghed - Alderen - Alderman - Alderney - Alderney-ko, se Kvægracer - Aldersgrænse - Aldershot - Alderspræsident - Alders tid, se Arilds tid - Aldhelm - Aldïnere - Aldobrandini - Ordbøgerne: A - airage ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aldén, Gustaf Alfred (1852—), sv. journalist,
tidligere lærer, har bl. a. udarbeidet «Medborgarens bok»
(1884—88, i 7 bind, enkelte bind gjentagne gange optrykt),
et praktisk anlagt samlerverk med oplysninger om
Sveriges forfatning, lovgivning, kommunalvæsen etc.

Alden, ogsaa kaldt den Norske hest og Blaamanden,
liden ø i Askvold herred. Paa øen er eller var en
mængde udgangerfaar.

Aldenhoven [-hofen], flekke i Rhinpreussen, 20 km.
n.n.ø. f. Aachen.

Alderdomsforsikring kaldes forskjellige arter af
forsikring, som alle har til formaal at dække det behov
for hjælp til forsørgelse, der regelmæssig opstaar som
følge af den formindskede eller helt ophævede arbeidsevne
ved en høiere alders indtræden. Denne forsikring kan
opnaaes gjennem private forsikringsselskaber og er da
en form af livsforsikring, som den forsikrede af egen fri
vilje skaffer sig ved at afse endel af sin indtægt i yngre
aar, og som han erholder enten i form af en ved et
bestemt tidspunkt en gang for alle udbetalt kapital eller
som en fra en given tid løbende aarlig rente (pension).
Eller a. kan være en form af social-forsikring.
Den tjener da øiemed af offentligretslig karakter og er
paabudt ved lov for bestemte klasser af befolkningen,
nemlig som regel arbeidere og andre personer i afhængige
kaar, henvist til at leve af sin arbeidskraft. Den sociale,
tvungne a. blev første gang indført i Tyskland ved rigslov
af 22 juli 1889, udvidet og revideret ved lov 13 juli
1899, en lov der intet sidestykke kjender. Denne lov
sikrer en meget betydelig del af Tysklands arbeiderbefolkning
en aarlig pension efter fyldte 70 aar, stor 110
—230 mark (100—206 kr.), under forudsætning, at den
forsikrede har oplevet 1200 bidragsuger og ydet det
i loven foreskrevne antal bidrag. Midlerne til denne
forsikring tilveiebringes foruden ved de forsikredes egne
bidrag ogsaa ved tilskud af riget og af arbeidsgiverne.
For enhver pensionsberettiget yder nemlig staten et
aarligt tilskud af 50 mark, medens de øvrige omkostninger
bestrides af arbeidsgiverne og arbeiderne i forening med
halvdelen hver. Størrelsen af arbeidernes bidrag
fastsættes efter fem lønningsklasser paa grundlag af opgaver
over den forsikredes aarsindtægt. Bidragenes indbetaling
konstateres ved hjælp af de herfor bestemte merker, der
efter loven skal opklæbes paa kvitteringskort (deraf i
odiøs betydning betegnelsen «Klæbeloven»). Af saadanne
alderdomsrenter var der i Tyskland i jan. 1904 156 618
løbende. Gjennem de 31 offentlige forsikringsanstalter
blev der i 1903 udbetalt i a. 22 mill. mark. Ved siden
af denne sociale tvangsforsikring kjender loven ogsaa en
frivillig forsikring, hvis organisation dog endnu lader
vente paa sig. Den sociale a. maa ikke forveksles med
den af veldædighed baarne eller gjennem fattigvæsenet
formidlede alderdomsforsørgelse. I Norge er paatænkt
indførelsen af en a. som almindelig folkeforsikring (s. d).

Alderdomssvaghed begynder at vise sig i meget
forskjellig alder. Som aarsager, der fremskynder
udviklingen af alderdomssvaghed, kan for mænds
vedkommende navnlig nævnes misbrug af alkoholiske drikke,
daarlig kost og haardt arbeide, og for kvinders
vedkommende mange, hastig paa hinanden følgende fødsler.
Ogsaa syfilis og andre sygdomme fremskynder den.

Alderen, en 19 km.2 stor, temmelig høi ø med 156
indb. i Lurø herred, Nordlands amt.

Alderman [å’ldəmæn], hos angelsachserne en
oprindelig folkevalgt, senere kongevalgt høvding for et større
distrikt. De var kronens vigtigste raadgivere med sæde
i rigsforsamlingen. Stillingen gik senere efter dansk
paavirkning over til jarlerne. — Nu udgjør a. i England,
Wales og Irland den øverste fjerdedel af kommunestyret.
De vælges af de øvrige tre fjerdedele, som er folkevalgte.
— I de Forenede stater kaldes alle medlemmer af
kommunestyret for a.

Alderney [å’ldəni], fr. Aurigny, ø i Kanalen, den
nordligste af de brit. Kanal-øer, mellem Cap de La Hague
og de farlige Casquet-skjær. 8 km.2 med 2 100 indb.,
som er protestanter og taler fransk. Berømt melkekvæg.
A.-strædet, kanalen mellem A. og Cap de La Hague.

Alderney-ko, se Kvægracer.

Aldersgrænse er det aldersaar, ved hvilket en tjenestemand
er pligtig til at gaa af fra sin tjeneste. Saadan
er for funktionærer i landbrugets tjeneste fastsat til
68 aar (kgl. resol. 22/6 1903) og for offentlig ansatte
jordmødre til 65 aar (lov 19/12 1898). For faste
lærere ved den høiere almenskole og ved lærerskolerne
har lovene af 27/7 1896 og 18/1 1902 sat en a. af 65 aar,
der dog endnu ikke er gjort gjældende (1906). For de
øvrige civile embedsmænd er regler om a. under
forberedelse (1906). Efter lov 27/7 1895, jfr. lov 22/5 1902
gjælder for armeens og marinens faste officerer en
a., der efter de forskjellige etater, vaaben og grader er
sat til 45, 50, 55, 60, 63, 65 og 68 aar. Hærens fastlønnede
underofficerer kan afskediges dels som 52 og dels
som 60 aar gamle (lov 6/6 1885). Marinens underofficerer
afskediges dels som 52, dels som 63 og dels som
65 aar gamle (2 kgl. resolutioner 9/6 1900, kgl. resol. 27/7
1896, jfr. kgl. resol. 23/3 1901 og kgl. resol. 11/6 1898,
jfr. kgl. resol. 25/3 1901). Ved pensionsvedtægter for
Kristiania kommunale tjenestemænd af 8/1 1902 er
fastsat en a. af dels 60 aar og dels 65 aar.

Aldershot [å’ldəšåt], England, by i Hampshire,
50 km. s.v. f. London. 31 000 indb. Byen er vokset op
i nærheden af A. camp, den største faste leir i England.

Alderspræsident, det medlem af en parlamentarisk
forsamling, som er ældst af aar og derfor indtager
formandspladsen, indtil forsamlingen har konstitueret sig
og selv valgt en præsident el. dirigent.

Alders tid, se Arilds tid.

Aldhelm, angelsachsisk forfatter, d. 709. abbed og
biskop. Hans efterladte arbeider er et større heksametrisk
digt og et skrift i prosa, hvor han forherliger
jomfrueligheden, samt 100 «gaader» paa vers.

Aldïnere kaldes bøger, trykt 1494—1592 hos Aldus
Manutius og hans efterfølgere i Venezia, Rom og
Bologna. Det er meget smukt trykte og udstyrede verker,
hvori bl. a. kursivskriften for første gang anvendes.

Aldobrandini er navnet paa en fornem, nu uddød
florentinsk slegt, som i det 16 aarh. særlig har frembragt
en række anerkjendte retslærde. Et af dens medlemmer,
kardinal A., har som den første eier givet navn til det
Aldobrandinske bryllup, et af de største og bedst
bevarede antike freskobilleder. Det blev fundet i Rom
1606 og var længe betragtet som en mytologisk-allegorisk

[1]


[1]
ajoutage ⓕ m, øgning = ajoutoir m.

ajouté ⓕ m, tilføielse.

ajouter ⓕ tilføie. ajouter foi à ® sætte lid til.

ajustage ⓕ m, tilfiling; justering.

ajustement ⓕ m, sammenpasning; jivnt.

ajuster ⓕ tilpasse; tilfile; justere; tillempe, regulere; afrette; sigte paa; bilægge; ordne; pynte.

ajusteur ⓕ m, justermester.

ajustoir ⓕ m, Justervegt.

ajutage ⓔ & ⓕ m, ajutoir ⓕ m, straale-, reguleringsrør.

ak — ⓣ ach ! — ⓔ alas ! alack-(aday)! — ⓕ hélas!

akacie — ⓣ Akazie f — ⓔ acacia — ⓕ acacia m.

akademi — ⓣ Akademie f — ⓔ academy — ⓕ académie f.

akademiker — ⓣ Akademiker m — ⓔ academist, academic — ⓕ (medlem af akademi) académicien m, (student) étudiant m.

akademisk — ⓣ akademisch — ⓔ acedemic(al) — ⓕ académique.

akcent — ⓣ Accent m — ⓔ accent — ⓕ accent m.

akcentuere — ⓣ accentuieren — ⓔ accent(uate); (fig.) lay stress upon, emphasize — ⓕ accentuer.

akcept — ⓣ Accept m — ⓔ acceptance — ⓕ acceptation f.

akceptant — ⓣ Acceptant m — ⓔ acceptor — ⓕ accepteur m.

akceptere — ⓣ acceptieren — ⓔ accept, honour, pay due honour to — ⓕ accepter, akcepteret veksel, se akcept.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free