Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 197-198 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldobrandini - Aldoser - Aldr. - Aldrich, Thomas Bailey - Aldridge, Ira - Aldringer, Johan - Aldrovandi, Ulisses - Aldrovandia, se Kjødædende planter - Ale, se Avle, Avling - Ale - Alea - Aleander, Hieronymus - Aleardi, Aleardo - Alecsandri, Vasile - Aleksiner - Alekto - Aleman, Mateo - Alemanner, se Alamanner - Alembert, Jean Lerond - Alemtejo - Alen - Alencar, José Martiniano de - Alençon - Alene saliggjørende - Ordbøgerne: A - akcise ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aldobrandinske bryllup (brudstykke).

fremstilling, men opfattes nu som et almindeligt
genrebillede, udført efter et græsk originalverk.

Aldoser kaldes kulhydrater, der er aldehyder og
alkoholer paa én gang (i modsætning til «ketoser»).

Aldr., naturvidenskabelig fork. for Aldrovandi,
Ulisses.

Aldrich [å’ldritš], Thomas Bailey (1836-), amer,
forfatter og journalist, har udgivet endel samlinger af
følte, formsikre digte og meget læste fortællinger i
humoristisk retning, «The story of a bad boy», «Marjorie
Daw», «Prudence Palfrey», «The Stillwater tragedy» o. fl.

Aldridge [å’ldridž], Ira, f. 1804 (el. 1810) i Baltimore,
d. 1867 som skuespiller, bekjendt mulat. Kom paa
missionsskole i Glasgow, men havde lyst til teatret, blev
tjener hos Edm. Kean og debuterede 1826 i London
som Othello. A. gjorde stor lykke i England udenfor
London og paa fastlandet, mindre i London og slet ikke
i sit fødeland. Han udmerkede sig især i Shakespeareske
roller.

Aldringer (Aldringen), Johan (1591—1634), greve,
keiserlig feltherre, traadte ind i krigstjenesten og tjente
sig 1622 op til oberst. 1626 blev han paa grund af sin
tapperhed rigsfriherre, 1631 greve og felttøimester. Efter
Tillys fald 1632 blev han chef for Ligaens tropper.
1634 bidrog han som keiserligsindet til Wallensteins
fald, slog senere samme aar svenskerne i omegnen af
Donau, men beseiredes og faldt ved Landshut.

Aldrovandi, Ulisses (1522—1605), ital. naturforsker,
prof. med. og grundlægger af den botaniske have i Bologna.
A. var frugtbar naturhistorisk forfatter og ansaaes
for sin samtids ypperste naturforsker.

Aldrovandia, se Kjødædende planter.

Ale, se Avle, Avling.

Ale [ēl], eng. øl, tilvirket af lyst malt og humle.

Alea (lat.), terning. A. est jacta, (loddet) er kastet,
et udraab, som tilkegges Cæsar, da han 49 f, Kr.
overskred Rubicon og førte sin hær mod Rom.

Aleander, Hieronymus (1480—1542) pavelig
statsmand, f. i det nordøstlige Italien, søn af en læge.
Studerede saavel medicin som humaniora og teologi og blev
1508 professor i græsk ved universitetet i Paris. 1516
blev han Vatikanets bibliotekar og sendtes senere som
pavelig legat til Tyskland, hvor han ivrig bekjæmpede
protestanterne. 1524 blev han erkebiskop i Brindisi,
1537 medlem af den pavelige reformkommission, 1538
kardinal.

Aleardi, Aleardo (1812—78), ital. digter og
politiker, skrev digte præget af værdigt alvor og
gjennemstrømmet af friheds- og fædrelandskjærlighed; de vakte
begeistring under den italienske frihedskamp.

Alecsandri, Vasile (1821—90), rumænsk politiker
og digter, opholdt sig i længere tid i Frankrige,
arbeidede stadig for sit lands sag, har havt stor betydning
for rumænsk litteratur ved sin samling af rumænske
folkesange og ved sine egne vakre digte, hvoriblandt
udmerkede ballader; hans krigssange under den
russisktyrkiske krig 1877—78 blev stadig sunget; mindre
betydelig som dramatiker.

Aleksiner er stoffe, som forekommer normalt i
blodserum hos dyr og mennesker, og som har en
væsentlig betydning for organismens naturlige
immunitet (s. d.) for smittestoffe.

Alekto («den aldrig hvilende»), i den græ. mytologi
en af Erinyerne (s. d.).

Aleman, Mateo, f. før 1550, d. efter 1609, sp.
forfatter, har skrevet den bekjendte eventyrerroman «Vida
y hechos del picaro Guzman de Alfarache», j’pperlig
som tidsbillede og i stilistisk henseende.

Alemanner, se Alamanner.

Alembert [alãbœr], Jean Lerond (1717—83), fr.
matematiker og filosof, f. i Paris. Han har særlig
arbeidet for udviklingen af integralregningen og
matematikens anvendelse i mekaniken. 1741 blev han medlem
af «Académie des sciences» og 1746 af akademiet i Berlin.
Han deltog i arbeidet paa Diderots encyclopædi, til
hvilken han skrev indledningen, hvor han søger at udvikle
gangen i videnskabernes udvikling og maalet.

Alemtejo [alẽtéķo] (d. e. hinsides Tejo), Portugal, den
største, men slettest befolkede provins. 24 390 km.²
med 416 000 indb. Skoge af korktrær, dyrkning af korn,
gode græsgange og mineralforekomster; næsten ingen
industri. Hovedstad Evora.

Alen (sv. aln, t. Elle o. s. v.;, længdemaal (som nu er
afskaffet i Norge og mange andre lande), inddelt efter
duodecimalsystemet i tommer. Længden er forskjellig i
de forskjellige lande, saaledes i Norge 0.6275, Danmark
0.6277, Sverige 0.5938, Bayern 0.8330, Preussen 0.6669
o. s. v. meter.

Alencar, José Martiniano de (1829-77),
brasiliansk politiker og forfatter, har skrevet romaner med
stof fra brasiliansk historie og kultur: «O Guarany
«Iracema>, «O Gaucho» o. m. a., samt skuespil:
«O Demonio familiar».

Alençon [alãsõ’], Frankrige, hovedstad i depart. Orne
(Normandie), 17 000 indb.; tidligere berømt kniplingsindustri.
Hovedby i det for sin hesteavl bekjendte
distrikt Perche (percheronracen). Tidligere grevskab,
hertugdømme.

Alene saliggjørende er en af de egenskaber, som
den romersk-katolske lære tillægger kirken.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>