Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandria - Alexandria (Skotland) - Alexandria (USA) - Alexandrija (Rusland) - Alexandriner - Alexandriner-dadler - Alexandrinske bibeloversættelse - Alexandrit - Alexandropol - Alexandros, se Paris - Alexandrovsk - Alexej Michailovitj - Alexej Petrovitj - Alexejev Jevjenij Ivanovitj - Alexinatz - Alexios I Komnenos - Alexis, Willibald - Alexius den hellige - Alf Erikssøn, se Alv Erikssøn - Alf Knutssøn, se Alv Knutssøn - Ordbøgerne: A - alcove ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og jødiske litteratur samledes. Biblioteket led sterkt
ved ildebrand, da Cæsar blev beleiret i A. (47 f. Kr.);
men kort efter blev det pergamenske bibliotek (se
Pergamos) ført til A. som erstatning; i det 3 og 4
aarh. e. Kr. ødelagdes biblioteket omtrent fuldstændig;
nogle rester blev vistnok senere ført til Konstantinopel.
Beretningen om, at araberne skulde have opbrændt
biblioteket under kalif Omar, er en krønike; der var
paa den tid neppe noget tilbage at brænde.
Kristendommen fik tidlig fast fod i A. Gnostikernes sekt havde
sit sæde der, ligesom byen blev et sæde for den ældste
kristelige teologi. I tiden efter den tyrkiske erobring
(1517) laa A. nede, indtil det efter 1806 under Mehemed
Ali begyndte at tage sig op. Af dens gamle storhed og
pragt er nu kun faa ruiner tilbage.
Alexandria, Skotland, by i grevsk. Dumbarton, ved
Leven, mellem Loch Lomond og Clyde. 8 000 indb.
Med det paa den anden (v.) bred af Leven liggende
Bonhill 12 000 indb.
Alexandria, Nordamerikas Forenede stater. Virginia,
ved Potomac, 12 km. nedenf. Washington 15 000 indb.
Alexandrija, Rusland.
1. By, guv. Kherssons n. del. 14 000 indb.
2. By i guv. Volhynien, 7 km. n. n. ø. f. Rovno.
3. By ved Kuma, i Terek-provinsen.
Alexandriner, et fransk versemaal, første gang anvendt
i et heltedigt om Alexander (omtr. 1180) og i klassisk
fransk litteratur brugt i alle digtarter undtagen den
lyriske. Det er jambisk, og verset bestaar af 12 el. 13
stavelser, i regelen to og to vers afvekslende med
mandligt og kvindeligt rim. I Frankrige er anapæster blandet
ind mellem jamberne. I den dansk-norske litteratur
indføres a. af Arreboe (s. d.); her overholdes strengt, at
der skal være 6 jamber. Anvendt i Holbergs «Peder
Paars», Wessels «Kjærlighed uden strømper» etc.
Alexandriner-dadler kaldes de ægyptiske dadler.
Alexandrinske bibeloversættelse, den ældste græske
oversættelse af det gamle testamente (og en af de ældste
oversættelser overhovedet), opstaaet blandt de hellenistiske
Jøder i Alexandria, som efterhaanden mistede kjendskabet
til hebraisk; ifølge «Aristeasbrevet» fremkommet paa
foranledning af den ægyptiske konge Ptolemæus II
Philadelphus (284—47), som i den anledning skal have ladet
ca. 70 jødiske lærde hente fra Jerusalem; den kaldes
derfor ogsaa Septuaginta (LXX, « 70 »). Ældst og
bedst er oversættelsen af Pentateuchen. Ca. 130 f. Kr. var
ogsaa profeterne og delvis hagiograferne oversat (jfr.
prologen til oversættelsen af Ben Sirachs bog). Septuaginta,
som ogsaa indbefatter apokryferne, blev meget anseet;
benyttedes ved synagoge tjenesten udenfor Palæstina og
af kirkefædrene; citeres i det ny testamente, hvis
sprogform den har paavirket; har formidlet den antike verden
kjendskabet til jødernes hellige skrifter (af betydning
for kristendommen!). Tekstkritisk særdeles vigtig:
gjennem den kan man slutte tilbage til en hebraisk tekst
ca. 1200 aar ældre end det ældste hebraiske
bibelhaandskrift. [F. Buhl, «Den gammeltestamentlige
skriftoverlevering» .]
Alexandrit, en varietet af krysoberyl, er et
smaragdgrønt, glasglinsende mineral, bestaaende af lerjord og
beryljord, der især forekommer ved Takowaja i Ural
samt paa Ceylon og i Brasilien.
Alexandropol, Rusland, Transkaukasien. by og
fæstning i guvernementet Erivan. 32 000 indb.
Alexandros, se Paris.
Alexandrovsk, navn paa flere byer i det russiske rige.
1. Sydrusland, guvernementet Jekaterinoslav, ved
Dnjepr, 70 km. nedenfor Jekaterinoslav, 16 400 indb.
2. Nordrusland, paa Kolahalvøen, ved Kolabugten paa
Murmanskysten, anlagt 1899 ved Jekaterinahavn for at
træde istedetfor den længere inde i bugten, ved
mundingen af Tuloma liggende by Kola. Kan holdes aaben
aaret rundt.
3. Paa øen Sakalin, paa vestkysten ved den Tatariske
Golf. Sæde for forvaltningen af den russ. (nordlige)
del af øen.
4. Kystprovinsen, ved De-Kastribugten, ligeoverfor øen
Sakalin. Havn af samme navn sammesteds (Alexandrovski Post).
Alexej Michailovitj (1629—70), tsar af Rusland,
fulgte 1645 faderen Michael Feodorovitj Romanov paa
tronen. Han kjæmpede heldig med Polen, dæmpede
med strenghed de donske kosakkers opstand og fik bugt
med forskjellige tronprætendenter. Med sin anden hustru
Nathalia Narisjkin havde han sønnen Peter den store.
Alexej Petrovitj (1690—1718), ældste søn af Peter
den store og Eudoxia Lapuchin, var, paavirket af
gammelrusserne, en ivrig modstander af faderens reformer,
hvorfor Peter vilde udelukke ham fra tronfølgen. 1717
flygtede A. til udlandet, men blev lokket tilbage ved
løfte om tilgivelse. Efter sin hjemkomst arresteredes
han, dømtes til døden, benaadedes, men døde i fængslet,
maaske som følge af knut. Hans søn med Charlotte
Christine Sofie af Braunschweig-Wolfenbüttel Peter II
var keiser 1727—30.
Alexejev Jevjenij Ivanovitj (1843—), rus.
admiral, traadte tidlig ind i marinen, blev efter at have
deltaget i flere lange ekspeditioner 1883—92
marineattache i Paris. Under den japansk-kinesiske krig
1894—95 ledede han som chef for den russiske
stillehavseskadre okkupationen af Port Arthur. 1903
blev han generalstatholder (vicekonge) i Mantsjuriet og
øverstkommanderende baade tilsjøs og tillands i det fjerne
Østen. Da han i begyndelsen af den russisk-japanske
krig 1904 viste sig uduelig, blev han afsat og afløstes af
Kuropatkin.
Alexinatz, Serbien, by ved den ø. Morava. 5 800 indb.
I omegnen tobaksavl og paraffinskifer.
Alexios I Komnenos (1048—1118), søn af Johannes
Komnenos, blev 1081 af sine soldater udraabt til keiser
og styrtede Nikeforos III. Han paakaldte Vesteuropas
hjælp mod tyrkerne og gav herved anledning til det
første korstog. Da han saa, hvilke mægtige kræfter han
havde sat i bevægelse, blev han bange, tvang de kristne
fyrster til at aflægge lensed til ham for de lande, som
de maatte erobre i Asien, og modarbeidede dem hemmelig.
1103 fik han besøg af Erik Eiegod og dennes
dronning Bodil og senere af Sigurd Jorsalfar.
Alexis, Willibald, se Häring W.
Alexius den hellige, i begyndelsen af 5 aarh., søn
af en rig rom. senator. Døde i yderste fattigdom under
trappen til sin faders palads. Over hans grav paa
Aventinerbjerget staar St. Alexiuskirken, Mindedag 17 juli.
Alf Erikssøn, se Alv Erikssøn.
Alf Knutssøn, se Alv Knutssøn.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
