Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Alger (plante, tang)
- Ordbøgerne: A
- Alk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at de regnes med dertil. Algerne er i ydre høist
forskjellige, fra mikroskopiske, éncellede former til flere
hundrede meter store, sterkt forgrenede, mangecellede,
med rod-, stængel- og bladlignende dele, og mellem disse
yderpunkter selvfølgelig alle mulige mellemformer. De
lavest staaende formerer sig ved simpel deling af
individet, hos de høiere dannes paa forskjellig vis «sporer»,
dels uden, dels efter forudgaaende befrugtning. Han- og
hunorganerne frembyder forskjelligheder ; eksempelvis
kan nævnes forholdet hos de paa planchen afbildede
blæretang (fig. 4 a) og kransnaal (fig. 1). Hos den første findes
adskilte beholdere med han- (fig. 4 c) og hunorganer (fig. 4 b);
de mørke klumper er eggjemmer hver med 8 egceller,
som udkastes i vandet og der befrugtes af de fra den
hanlige beholder kommende sædlegemer. Hos kransnaal
(se figuren i teksten) findes en enkelt egcelle omgivet af
5 skruesnoede celler, der oventil danner en krone (D);
 |
| Kransnaal (forstørret). |
nedenunder findes hanorganet (C), bygget af 8
skjolde (B), paa hvis inderside talrige, mangecellede
traade med et skruesnoet sædlegeme (E) i hver celle.
De frigjorte sædlegemer trænger gjennem aabninger
i kronen ned til egcellen og den dannede spore
udvikles paa moderplanten. — A. lever saa godt som
alle i vand, salt eller ferskt, eller dog paa fugtige
steder; de udgjør hovedmassen af havets vegetation
(den ved vore kyster saa almindelige «bændeltang»
(s. d.) er dog ingen a., men en blomsterplante).
Af praktiske hensyn beholdes her den tidligere
inddeling i spaltningsalger, grønalger, brunalger
og rødalger; de sidste navne hentyder til planternes
farver i frisk tilstand, som dels skyldes rent
klorofyl, dels dette i forbindelse med brune og
røde farvestoffe.
Spaltningsalgerne (schizophyta) omfatter
bakterierne (s. d.) og de blaagrønne a. (cyanophyceæ),
alle smaa, hyppigst mikroskopiske former; de sidste har
foruden bladgrønt et farvestof, hvorved de bliver mere
eller mindre blaagrønne, og naar de som regel optræder
i massevis, er de noksaa iøinefaldende. Arter af slegten
oscillaria (paa grund af de enkelte individers
pendellignende svingninger) danner saaledes mørkegrønne
overtræk paa fugtig jord (f. eks. blomsterpotter i drivhuse).
Andre nærstaaende arter er røde og kan meddele vandet,
i hvilket de lever (f. eks. det Røde hav), en tydelig rød
farve. Troldgrød (anabæna flos aquæ) svømmer paa
stillestaaende ferskt vand som et spanskgrønt dække,
medens sjøplommen (nostoc) fremtræder som
kirsebærstore, bløde, lysegrønne klumper.
Grønalgerne (chlorophyceæ) er oftest rent grønne.
Her skal nævnes som almindelig kjendte: Sjøsalat (ulva),
store, lysegrønne hinder ved vore kyster, hvor den vokser
sammen med den rørformede enteromorpha. Grønske
er en dagligdags fællesbetegnelse for de fine,
traadformede grøna., der findes saa hyppig i vandet paa stene,
træstykker o. l. En herhenhørende siegt er spirogyra
med smukke, skruesnoede bladgrøntbaand. en anden
(cladophora) danner det som « englæder» bekjendte filt
i græsset paa strandenge. Mellem torvmos og i
vandhuller findes arter af de encellede, symmetriske
desmidiaceer, hvoraf mange har særdeles regelmæssige
og eiendommelige former (f. eks. den paa planchen fig. 5
afbildede micrasterias), som dog kun kan iagttages under
mikroskopet; kun de største arter kan netop sees med
det ubevæbnede øie. I ferskvandshuller og i brakvand
findes ofte tætte bevoksninger af kransnaal (chara)
med indtil 30 cm. lange, eiendommelig byggede og smukt
forgrenede stængler med store, for det blotte øie synlige
befrugtningsorganer (se planchen og figuren i teksten). De
er sterkt inkrusteret med kalk og har en ubehagelig lugt.
Nær besiegtet er den sjeldnere glanstraad (nitella).
Brunalgerne (phæophyceæ) er ligesom røda.
saltvandsplanter; det er gjennemgaaende store, i frisk tilstand
brune a., som lever selskabelig og danner hovedmassen
af den ved vore kyster opskyllede «tang». Af de
almindeligste kan nævnes: Blæretang (fucus vesiculosus)
og grisetang (ascophyllum nodosum) med luftfyldte
blærer i løvet, hvorved de holdes i opreist stilling paa
havbunden. Med grenede, rodlignende heftere er de
ligesom de følgende fæstet til stene o. l. Vorterne paa
spidsen af blæretangens grene indeholder befrugtningsorganerne
(se planchen fig. 4 b—-c). Sagtang (fucus serratus)
ligner blæretangen, men dens grene er sagformet
indskaarne i randen, og den mangler luftblærerne.
Skulpetang (halidrys siliquosus) har ellipsoïdale, rumdelte
luftblærer. Strengtang (chorda filum) danner
meterlange, ugrenede strenge af tykkelse som en strikkepinde.
Bladtare (laminaria) har en flere cm. tyk «stængel»,
der oventil bærer et ofte flere meter langt «blad», som
hos sukkertare (l. saccharina) er udelt, hos stortare
(l. hyperborea) og «fingertang» (l. digitata) grenet (se
planchen, fig. 3). Fremdeles kan nævnes butare (alaria
esculenta), som vokser paa klippebund, ofte paa steder, som
er sterkt udsatte for havets brændinger. Disse tarearter
vokser fjernere fra land end de foregaaende, men findes dog
ofte opdrevne ved kysterne. Deres voksekreds strækker sig
helt op i de arktiske have, hvor de er fundet, saa langt
man er trængt frem. I de sydlige have er der
kjæmpemæssige bruna., der danner hele undersjøiske skoge,
saaledes pæretang (macrocystis pyrifera), som skal
kunne blive 300 m. lang. Blandt de varme landes bruna,
maa nævnes sargassotang (sargassum bacciferum)
(se planchen, fig. 2) med kuglerunde, stilkede luftblærer;
den vokser paa havbunden ved kysterne, men løsrevne
individer træffes drivende som uhyre masser i det aabne
hav. En egen orden danner kiselalger (diatomaceæ).
éncellede a., hvis cellevægge indeholder kisel, der ved
plantens død bliver tilbage som et uforgjængeligt skelet;
da de forekommer selskabelig i talløse mængder, opstaar
efterhaanden hele jordlag af diatoméskaller, der finder
[1]
[1]
Alk ⓣ m, alke.
alkalescent ⓕ udviklende ludsalt.
alkali — ⓣ Alkali n — ⓔ alkali — ⓕ alcali m.
alkalify ⓔ forvandle(s) til et alkali.
alkalisk — ⓣ alkalisch — ⓔ alkaline — ⓕ alcalin.
alkanet ⓔ alkanne (et farvestof).
alke — ⓣ Alk m — ⓔ auk — ⓕ pingouin m. alkekonge — ⓣ kleiner Alk m — ⓔ little auk — ⓕ petit guillemot m.
alkekengi ⓔ jødekirsebær, boborelle.
alkermes ⓔ alkermeskonfekt.
alkohol — ⓣ Alkohol m, Weingeist m — ⓔ alcohol — ⓕ alcool m.
alkoholisere — ⓣ alkoholisieren — ⓔ alcoholize — ⓕ alcooliser.
alkoholisk — ⓣ alkoholisch — ⓔ alcoholic — ⓕ alcoolique.
alkoholist — ⓣ Alkoholist m — ⓔ alcoholist — ⓕ alcoolique m.
Alkov(en) ⓣ m, alkove.
alkove — ⓣ Alkov(en) m, Alkove f — ⓔ alcove — ⓕ alcôve f.
alkymi — ⓣ Alchimie f — ⓔ alchemy — ⓕ alchimie f.
alkymist — ⓣ Alchimist m — ⓔ alchemist — ⓕ alchimiste m.
alkymistisk — ⓣ alchimistisch — ⓔ alchemic(al), alchemistic(al) — ⓕ alchimique.
all ⓣ al; i sammensætninger forsterkende. alle Tage hver dag. alle vier Tage hver fjerde dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0125.html
