Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alger (plante, tang) - Alger (Nordafrika) - Algeriet - Ordbøgerne: A - Alk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendelse til pakningsmateriale, fremstilling af dynamit
etc. Diatoméerne er enten enlige eller forenet til traad-,
vifte- eller træformet forgrenede kolonier. Ganske
eiendommelig er diatomécellens bygning: 2 «skaller», hvoraf
den ene omslutter den anden som laaget paa en æske
(se planchen, fig. 7); skallerne har de fineste tegninger af
ribber, lister og vorter, saa overordentlig fine og
regelmæssige, at diatoméerne benyttes som prøveobjekter for
de mikroskopiske linsers ydeevne. Den ukjønnede
formering sker ved deling, saaledes at der dannes 2 nye,
med ryggen mod hinanden vendte «skaller» passende
ind i de gamle, og der opstaar saaledes 2 individer,
hvoraf det ene er lige stort som moderen, det andet
mindre; gjennem en auksosporedannelse retableres den
oprindelige størrelse.
Rødalgerne (rhodophyceæ) udmerker sig ved sin
smukke, røde farve, der skyldes et særegent farvestof, som
ødelægges ved plantens død, og i de opdrevne tangmasser
er de derfor hyppigst afbleget. De vokser paa dybere
vand og frembyder en mængde former, men naar aldrig
den størrelse som bruna. Nævnes kan : slegterne chondrus
og gigartina (se planchen, fig. 6), som leverer carragén
(s. d), ribbeblad (delesseria) med et ovalt, med
fine ribber udstyret løv, den fine, traadede ledtare
(polysiphonia) og den koralformet grenede, sterkt
kalkholdige koralalge (corallina), hvis hvide kalkskelet saa
hyppig sees paa muslingskaller, sjøsten etc. Paa
stenbunden eller paa tarearternes stammer vokser søl
(rhodymenia palmata) med haandfliget «blad». Den
spises med begjærlighed af faar.
A.s anvendelse er kun ringe i forhold til deres store
mængde. I tidernes løb har dog kystbefolkningen lært
sig at nyttiggjøre flere af de nævnte større a.
Laminarierne og blæretangen samt butaren anvendes saaledes
hos os saavel til kreaturfoder som til gjødning. Nogle
arter, som butare, sukkerfare og især søl, er ogsaa for
en del benyttet som menneskeføde, saaledes f. eks. paa
Island, i Skotland og Irland. Af somme bruna, udvindes
der af asken soda og jod. Carragén, laminaria og
agar-agar har medicinsk og teknisk betydning (se disse artikler).
Alger [alžé], el. Algier [alžir], Nordafrika.
1. Departement, 53 688 km.2, 1 500 000 indb., 28 paa hver km.2
2. Hovedstad og hovedhavn i den franske besiddelse
Algeriet. 100 000 indb. (med forst. 140 000). Anlagt af
araberne 935 paa det rom, Icosium’s plads og kaldt
efter den ørække, som ligger foran havnen og nu er
forbundet med fastlandet ved en molo (arab. al-Dsjeâier,
flertal af dsjesîre, ø). Fortysket form: Algier. Erobret
af Frankrige 1830. Generalguvernørens sæde. De to
forstæder er St. Eugène og Mustapha. A. er nu en af
de vigtigste kulstationer ved Middelhavet. Den indtager
rangen som den femtende af verdenshavnene med
hensyn til skibsbesøg, 3 mill. tons. Havnens beliggenhed
gjør det særlig let for skibe at anløbe den. Foruden
de franske dampskibsselskaber har bl. a. det Forenede
dampskibsselskab i Kjøbenhavn A. som fast anløbsplads.
Norsk konsulat.
Algeriet [alžeri] (fr. V Algérie), Nordafrika, fransk
besiddelse. Det ligger med en kystlængde af 1000 km.
langs inddelhavet, mellem dette hav og ørkenen Sahara,
ret i syd for Frankrige, 417 sjømil (26 timer) fra Marseille.
A. hører til Atlaslandene. Det falder i tre naturlige
hoveddele, som strækker sig ligeløbende med kysten,
men som har en indbyrdes ulige bredde. Nærmest
kysten ligger Tell-Atlas (Lille Atlas), et parallelt med
kysten løbende, af elvene opstykket fjelddrag, som ordner
sig i bjergrækker med mellemliggende frugtbare dalfører.
I dybe gjel strømmer elvene, Sjelif (Oued-Chélif) o. a.,
til havet. ø. f. Alger naar Djurdjura 2308 m. o. h.
S. f. Tell-strøget ligger 800—1300 m. høie plateauer og
stepper, bevokset med halfagræs og bestrøet med grunde
saltsjøer el. sumper, schotts (chott) og sebchas. Dette
er sebcha-strøget. S. f. dette følger saa den tredje
hoveddel, Sahara-Atlas (Store Atlas), hvis høieste top er
Chelia, 2 330 m. (i Aurés-massivet, i Constantine). Trange
gjel (bab, d. e. port) fører mod syd ned paa det 500 m.
høie Sahara. Her findes paa grænsen af Tunis en
schott-depression, el-Melghir o. a. schotts, 30 m. lavere
end havfladen.— Klimaet er Middelhavslandenes klima:
høst, vinter og vaar danner en kjølig regntid, sommeren
en tør og varm tid. A.s klima staar tilbage for
Marokkos, hvor Atlanterhavets nærhed udjevner
modsætningerne. Den bedste tid er mars—juni. Altid grønne
trær, fremherskende oliven. I skogene i nord findes
korkegen, i oaserne i Sahara daddelpalmen.
A. deles (siden 1902) i det egentlige A., generalguvernementet
A., 199 970 km.2 med 4 440 000 indb., 22 paa
hver km.2, og Sydterritorierne, 690 000 km.2 med
400 000 indb., 0.5 paa hver km.2, alt i alt 890 000 km.2
4 800 000 indb., 5 paa hver km.2 Af indb. er 4 mill.
araber og kabyler, som samtlige er muhammedanere,
300 000 franskmænd, hvoraf henimod halvdelen født i
Frankrige, 70 000 naturaliserede fremmede, henimod
60 000 jøder naturaliserede ved et dekret i 1870), 24 000
marokkanere, 155 000 spaniere, 40 000 italienere.
Araberne har dels som fastboende dels som nomadiserende
hjemme i Tell og Sahara, hvor de driver akerbrug og
kvægstel, kabylerne (berber) i bjergegnene, hvor de nu
tjener som minearbeidere; de i byerne boende
handelsdrivende blandingsfolk kaldes maurer. Det egentlige A.
deles i tre departementer. Oran, Alger og Constantine,
som sender repræsentanter til nationalforsamlingen i
Paris. Sydterritorierne deles fra 1905 af i fire
territorier, Tuggurt (Tougourt), Ghardaïa, Aïn-Sefra,
Saharaoaserne. Den oprindelige strenge militære forvaltning er
afløst af en civilforvaltning. A. har fra 1901 af sit eget
selvstændige budget.
Den alt overveiende del af befolkningen (3 mill.,
hvoriblandt 200 000 europæiske kolonister, fornemmelig
spaniere og elsassere) lever af landbruget. Der høstes
store mængder af hvede, byg, havre og rug; araberne
dyrker desuden mais og hirse, men fremforalt daddelpalmen,
hvis kultur har gjort stor fremgang derigjennem,
at franskmændene har foretaget talrige brøndanlæg
(artesiske brønde) i ørkenen (i det alg. Sahara tæller man
nu 2 600 000 daddelpalmer). Vinhøsten, landets
hovedhøst, beløber sig et enkelt aar til 8 mill. hl. Tobak,
bomuld og oliven høstes. Betydelig dyrkning af
grønsager og frugt. Der udføres olivenolje og kork. Der
holdes store mængder af heste, sauer, storfæ, gjeder,
muhesier. dromedarer. Et ikke ubetydeligt fiske drives.
Bergdriftens vigtigsle produkter er jern, zink og fosfater
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
