Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alizarin - Alkaios - Alkalier - Alkalimetallerne - Alkalimetri - Alkaliske jordarter - Alkalisk reaktion - Alkaloïder - Alkamenes - Alkanna - Alkaptonuri - Alkarsin, se Kakodyl - Ordbøgerne: A - alleviate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ved et ferment spaltes i sukker og alizarin.
Krap til dette brug dyrkedes tidligere i stor maalestok
især i Sydfrankrige, men efterat Graebe og Liebermann
1868 havde fremstillet alizarin kunstig af antrakinon,
udviklede der sig fra 1875 især i Tyskland en
alizarinindustri, der arbeider efter en af disse forskere
og Caro i forening udarbeidet og 1869 patenteret metode.
Efter denne omdannes antracén til antrakinon ved oksydation
med kromsyre, antrakinonet behandles med svovlsyre,
hvorved opstaar en antrakionmonossulfonsyre, som ved
ophedning med alkalier og oksydationsmidler omdannes
til alizarin. Dette er i ren tilstand et rødt, krystallinsk
legeme, der let sublimerer, er næsten uopløseligt i vand,
men opløseligt i mange organiske opløsningsmidler. I
kemisk henseende er det en fenol og opløses derfor i
alkalier. Disse opløsninger, der indeholder alkalisalte
af a., har en dyb violet farve. Med aluminiumhydroksyd
forener alizarin sig til en rød, med jernoksydhydrat til
en violet (næsten sort), med kromoksyd til en brunviolet
uopløselig forbindelse (en «lak»). Herpaa beror alizarins
anvendelse i farveriet. Man beiser (se Beiser) her
tøierne paa passende maade og bringer dem derpaa i
berøring med alizarin, som yderst fintdelt holdes
opslemmet i vand. Til brug i farveriet forhandles alizarin
derfor ikke som tørt stof, men som en fugtig, i regelen
20 pct.-holdig pasta. I tøitrykkeriet paatrykker man
stoffene en blanding af beisen og alizarinpastaen og
bevirker derpaa farvelakkens dannelse ved dampning.
Fremstillingen af de smukke røde farver, der gjør a.
værdifuldt, kræver imidlertid indviklede behandlinger,
hvorom nærmere i art. Tyrkiskrødt. Alizarin S. er en
sulfonsyre, alizarinorange et nitroderivat af a. Af det
sidste faaes det vigtige blaa uldfarvestof alizarinblaat,
idet en blanding af nitroalizarin, amidoalizarin, glycerin
og svovlsyre opvarmes. Desuden kjendes mange andre
farvestoffe, som afledes af a. ; alizaringult og
alizarinsort er derimod ikke derivater af a.
Alkaios (ca. 600 f. Kr.), græ. digter, fra Mitylene paa
Lesbos, heftig partigjænger i aristokratiets kamp med
demokratiet og tyrannerne, i lang tid landflygtig, en
mandig, aaben, stolt natur med ild i blodet, skrev
kraftige politiske digte og sang desuden om vin og elskov i
skjønne, festlige vers.
Alkalier er er fællesbetegnelse for alkalimetallernes
(s. d.) oksyder og hydroksyder, navnlig kalium- og
natriumhydroksyd, s. d.
Alkalimetallerne er en gruppebetegnelse for
metallerne natrium og kalium samt de sjeldnere litium,
rubidium og cæsium, s. d.
Alkalimetri er navnet paa den særlige fremgangsmaade,
der benyttes til bestemmelse af en alkaliopløsnings
styrke, se Titrering.
Alkaliske jordarter er en gruppebetegnelse for oksyder
og hydroksyder af metallerne kalcium, strontium,
baryum og magnesium.
Alkalisk reaktion siges den opløsning at have, der
farver et stykke rødt lakmuspapir blaat, naar dette
fugtes med lidt af opløsningen. A. smag, ludagtig,
ætsende smag.
Alkaloïder kaldes en stor og meget vigtig gruppe
organiske plantestoffe, der indeholder kvælstof, har
aminkarakter og reagerer alkalisk, og som i regelen
udmerker sig ved eiendommelige fysiologiske virkninger,
der dels i mange tilfælde gjør a. til vigtige lægemidler,
dels gjør mange af dem til sterke gifte. Det er mere
gjennem forekomst (de fleste plantefamilier indeholder a.)
og virkninger paa organismen end gjennem reelt kemiske
forhold, at disse stoffe knyttes sammen til én gruppe.
A. kan være surstoffrie og bestaar da kun af kulstof,
vandstof og kvælstof (koniin og nikotin, der begge er
flydende); men de fleste a. indeholder tillige surstof og
er faste, hvide. De vigtigste af disse er morfin, kodein
og narkotin (i opium), kinin og cinkonin (i kinabark),
stryknin og brucin (i rævekage (strychnos nux vomica)),
atropin og hyoskyamin (i galnebær (atropa belladonna)
bulmeurt (hyoscyamus niger) og pigæble (datura stramonium)),
eserin (i kalabarbønner (physostigma venenosum)),
pilokarpin (i jaborandiblade (pilocarpus pennatifolius)),
sinapin (se Sinalbin, Sennep) og piperin
(i pepper) og endelig koffein (i kaffe og the) og teobromin
(i kakao). Medens de to sidste i kemisk henseende er
beslegtede med urinsyren, er de øvrige derivater af
Pyridin, kinolin og lignende forbindelser. De flestes
bygning er ikke ganske kjendt, men nogle har man dog
kunnet fremstille kunstig, om end ikke med økonomisk
fordel. I planterne findes a. i regelen i forbindelse med
plantesyrer, og de vindes oftest af planterne, idet de
udtrækkes heraf ved behandling med fortyndede syrer,
hvorpaa de ved tilsætning af baser udskilles af de filtrerede
opløsninger. A. er i regelen uopløselige eller
tungtopløselige i koldt vand, hyppigst opløselige i alkohol.
Med mange syrer danner de tungtopløselige salte (f. eks. med
garvesyre og pikrinsyre). De fleste har ingen lugt, men
i regelen en bitter smag. Deres øvrige, høist forskjellige
indvirkninger paa organismen synes navnlig at afhænge
af ganske bestemte atomgrupperinger i alkaloidmolekylerne,
men er desuden i visse henseender afhængige
af opløselighedsforhold. Forskjellige a. paavirker hyppig
hinandens virkninger, saa at alkaloidblandinger
undertiden med fordel anvendes istedetfor et enkelt a. I visse
tilfælde synes man nu at kunne erstatte a. med andre
kemiske forbindelser, der indeholder den for det
betræffende a.s virkning eiendommelige atomgruppe i sit
molekyl (se Ortoform og Nirvanin).
Alkamenes, berømt græsk billedhugger, discipel af
Fidias, levede i den sidste halvdel af det 5 aarh. f.
Kr. Hans samtid og eftertid satte ham meget høit;
der er dog nu intet levnet, som med vished vides at
være af ham.
Alkanna, liden siegt af rubladene, som staar vor
oksetunge nær og er især udbredt i Middelhavslandene. Af
a. tinctoria (uegte a.) faaes alkannarod med brunrød,
sterkt farvende, skjællet bark om den hvide ved. Deli
indeholder alkannarødt (alkannin, s. d.), der bruges
til farvning af oljer, pomader o. l.
Alkaptonuri, urin, som indeholder alkapton, et
eiendommeligt sukkerlignende stof. Træffes almindelig i
hesteurin, undertiden fysiologisk i ringe mængde hos
mennesket navnlig ved planteernæring. Ved
urinundersøgelse kan a. give anledning til forveksling
med sukkersyge.
Alkarsin, se Kakodyl.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
