Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Al Katif, se El Katif
- Alkekongeslegten
- Alkemi, se Kemi
- Al-Kendi, Abu Yusuf
- Alker
- Alkeslegten
- Alkestis
- Alkibiades
- Alkinoos
- Ordbøgerne: A
- alleviate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Al Katif, se El Katif.
Alkekongeslegten (mergulus), kort ujevnt neb med
runde næsebor, som delvis er dækket af en hornagtig
hinde; mellemfoden fortil dækket af plader. Slegten
omfatter kun én art : alkekongen (m. alle), hoved,
hals, ryg og hale sorte, vingerne brunsorte med hvide
flekker og striber, undersiden hvid; i vinterdragten er
ogsaa struben og halsens sider hvide; neb og fødder
sorte. Længde omkr. 250 mm. A. er en høinordisk
fugl, som i kolonier paa talløse individer hækker paa
Spitsbergen, Novaja Semlja, Grønland og Islands
nordkyst og i tætte skarer færdes ved drivisen i Ishavet.
Om vinteren trækker den sydover og paatræffes hvert
aar ved vor kyst. A.s føde bestaar af fisk og krebsdyr.
Den lægger sit ensfarvede, blaahvide eg under stene og
lignende, ofte ret godt skjult.
Alkemi, se Kemi.
Al-Kendi, Abu Yusuf, arab. filosof fra 9 aarh.,
oversatte græske filosofer, navnlig Aristoteles, til arabisk.
Alker (alcidae), en familie, tilhørende svømmefuglene.
Tætbyggede fugle med kort hals, har ligesom de øvrige
gumpføddede fugle (s. d.) smale og spidse vinger, langt
bagudsiddende, korte ben. Mellemfoden er middels lang,
sammentrykt fra siderne. Fortærne forenet ved hel
svømmehud, bagtaa mangler. A. er udmerkede svømmere,
som under dykningen hovedsagelig anvender vingerne.
Flugten noget tung, men hurtig. Paa grund af føddernes
stilling holdes legemet næsten lodret, naar de sidder
paa land, herunder støtter de sig ofte paa mellemfoden.
A. lever af fisk og andre havdyr og opholder sig hele
aaret ved havet. De lever som regel i éngifte, han og
hun hjælpes under rugningen og under ungernes
opfødning. De fleste a. hækker i kolonier, lægger 1—2
store, graahvide, oftest flekkede eg i tjeld sprækker, hul
under stene, gange o. s. v. Kjønnenes fjærdragt lige,
vinterdragten noget forskjellig fra sommerdragten.
Familien omfatter 4 i vore have forekommende slegter:
alkeslegten, alkekongesl., lundesl. og teistesl.
Alkeslegten (alca), nebbet sammentrykt fra siderne,
relativt langt, i omtr. sin halve længde overtrukket af en
fjærklædt hud; overnebbets spids bøiet.
 |
| Alke. |
Til denne siegt henføres 2 arter. Alken eller den
brednebbede a. (a. torda), hoved, hals, ryg,
vinger og hale sorte, struben rustfarvet, undersiden
hvid, et smalt hvidt baand fra nebroden til øiet,
ligeledes et smalt hvidt baand over vingerne.
Nebbet sort med et hvidt tverbaand, fødderne sorte.
Længde omkr. 400 mm. A. forekommer ved det nordlige
Atlanterhavs kyster og i Ishavets sydlige dele, skal
ogsaa findes i Japan. Ved vor kyst hækker a. i store
mængder paa fuglebjergene n. f. polarcirkelen.
A.-kolonier findes dog ogsaa saa langt s. som udenfor
Stavanger og Sognefjord. A. hækker helst for sig selv,
sjeldnere side om side med lomvien, paa fremspringende
kanter af klippevæggene.
Om vinteren trækker a. gjerne noget sydover og
følger i store mængder sildestimene, kan da træffes
saavel langt tilhavs som inde i fjordene. Af alle vore
a.-fugle er denne art den hurtigste svømmer, den lever
af fisk, hovedsagelig sild. A. efterstræbes paa grund af
sin tætte fjærklædning og sit ret velsmagende kjød.
Geirfuglen (a. impennis), hoved, hals og forreste del
af ryggen sorte, den øvrige del af ryggen samt vingerne
brunsorte, foran øiet en stor hvid flek, bryst, bug og
sider hvide, neb og fødder sorte, vingerne ganske smaa.
Længde omkr. 700 mm. G. hækkede paa Hebriderne,
Orknøerne og Færøerne samt paa forskjellige mindre øer
omkr. Island og Newfoundland. Af og til paatraffes
g. ogsaa ved Norges kyst. Paa grund af eggenes og
kjødets velsmag efterstræbtes g. paa den hensynsløseste
maade af fiskere og fangstmænd og udryddedes herved
i første halvdel af forrige aarh. Det sidste eksemplar,,
som kjendes, blev vistnok skudt i 1848 paa Hornø ved
Vardø, det østligste af alle Finmarkens fuglebjerge. Til
g.s levevis kjender man meget lidet. Den savnede helt
evnen til at flyve, og dens rugepladse laa derfor paa
lave skjær. Vingerne anvendtes kun under dykningen.
Ligesom a. lagde g. kun ét eg, af størrelse som et svaneeg..
Alkestis, Admetos’ (s. d.) hustru, tilbød at dø for sin
mand, da skjæbnegudinderne vilde spare ham, om en
anden vilde dø for bam; men Herakles, der var gjest:
hos Admetos, kjæmpede med dødsguden og overvandt
ham, saa A. fik lov til at vende tilbage til livet.
Alkibiades (omkr. 450—404 f. Kr.), atheniensisk
statsmand og kriger, f. i Athen, opfostret af sin slegtning
Perikles; han var smuk, klog og rig, men førte et udsvævende
liv, hvorfra Sokrates forgjæves søgte at afholde ham.
|
| Alkibiades. |
Han deltog med tapperhed i den peloponnesiske krig,
og blev omtr. 420 ledende politiker, fører for
krigspartiet. 415 satte han toget til Sicilien
igjennem og blev valgt til medanfører, men kaldt
tilbage, beskyldt for ugudelige handlinger. Han undveg
saa til Sparta, levede der som sit fædrelands fiende,
men forlod snart Sparta og traadte igjen i venligt
forhold til Athen, saa han blev tilbagekaldt 411; han
kjæmpede nu heldig for Athen til 406, da han blev afsat
fra kommandoen. Levede derefter i landflygtighed, først
paa Chersonesos, senere i Lilleasien, hvor han blev
dræbt af en persisk statholder.
Alkinoos nævnes i «Odysseen» som konge over
faiakerne paa øen Scheria; til ham kom Odysseus, og
understøttet af A.s hustru Arete og hans datter Nausikaa
opnaaede han af A. at blive ført hjem til Ithaka paa et
faiakisk skib.
[1]
[1]
allocation ⓔ & ⓕ f, anvisning til udbetaling; indførsel (af en sum).
allocution ⓕ f, (liden) tale.
allodial ⓔ & ⓕ odels-, allodials ⓔ, allodiaux ⓕ m pl, odelsgodser.
allodialité ⓕ f, odelsret.
allodium ⓔ selveiendom, odelsgods.
allonge ⓔ stød, udfald (i fægtning); lang line.
allonge ⓕ f, forlængelse; lang tøile; kjødkrog.
allongement ⓕ m, forlængelse.
allonger ⓕ forlænge, (ud)-strække; lange; trække ud; fortynde. s’allonger, falde saa lang man er; rykke ud med penge, strække sig.
allot ⓔ (ud)dele (som ved lodtrækning); tildele, tilstaa, skjænke.
allotment ⓔ (ud)deling; lod, del, tilskikkelse; træk (paa trækseddel).
allottee ⓔ deltager.
allouer ⓕ, allow ⓔ tilstaa, unde, bevilge, indrømme; ⓔ ogs. godkjende, fradrage; (amerik.) forsikre. allow for ⓔ tage med i beregningen. allow of ⓔ tilstede.
allowable ⓔ tilstedelig, tilladt.
allowance ⓔ tilstaaelse, indrømmelse, tilladelse; tilstaaet del, portion, ration, luns; hensyntagen; fradrag, refaktie; (i myntvæsenet) remedium; pi. emolumenter.
alloy ⓔ legering, tilsætning, blanding; legere, tilsætte, blande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0130.html
