Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkoholer - Alkoholisme - Alkoholometer, se næste artikel - Alkoholometri - Alkoholradikal, se Alkoholer - Alkoran, se Koran - Alkove - Alkuin - Alkyl, se Alkoholer - Alkylener, se Olefiner - Alkymi el. alkemi, se Kemi - Alkyone - Alkæiske strofe - Allah - Allahabad - Allalla - Allanit, mineral, se Ortit - Allan-linjen - Allant - Ordbøgerne: A - alloyage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. kaldes ogsaa ofte karbinoler; toværdige a. kaldes
i regelen glykoler. A. er enten flydende (f. eks.
træspiritus, alm, alkohol, fuselolje og glycerin) eller faste
(f. eks. mannit). De er ofte flygtige, men kogepunktet
og specifik vegt tiltager med stigende molekylvegt og
med hydroksylgruppernes antal. I vand er de ofte let
opløselige; skjønt de formelt svarer til den uorganiske
kemis baser, reagerer de neutralt. De kan ombytte
hydroksylgruppens vandstof med metal, og derved
opstaar alkoholater, af alm. alkohol og natrium f. eks.
natriumalkoholat C2H5ONa (natriumætylat), som spaltes
af vand til alkoholen og natriumhydroksyd. Saadanne
alkoholater har faaet overordentlig stor betydning for
den organiske syntese. Nogle a. findes i naturen, navnlig
som estere, «sammensatte æterarter» (f. eks. glycerin i
fedtstoffe), andre opstaar ved gjæringer, mange er
fremstillede kunstig. Man kjender forbindelser, der samtidig
er a. og har anden kemisk karakter, se især Aldoser,
Ketoser og Oksysyrer.
Alkoholisme betegner de sygelige tilstande, der
opstaar ved misbrug af alkoholiske drikke som brændevin,
øl, vin etc. Ved «akut» a. forstaaes dels den
almindelige «beruselse», dels «delirium tremens» (s. d.), der dog
næsten altid kun er en akut, d. e. pludselig forværrelse
af en «kronisk», d. e. langvarig a. Sidstnævnte
forløber forøvrigt med svækkelse af intelligensen og andre
lidelser af nervesystemet samt ofte med sygelige
forandringer f. eks. af nyrerne, leveren el. hjertet (tyskernes
(Bierherz»). — Forøvrigt er a. en af de almindeligste
aarsager til forbrydelser og anden social ulykke.
Alkoholometer, se næste artikel.
Alkoholometri, læren om maaling af alkoholindholdet
i blandinger af vand og alkohol (sprit, brændevin).
Maalingen sker i regelen ved egenvegtsbestemmelse
af blandingen med aræometer eller direkte med
alkoholometer (se nedenf.). Alkohols egenvegt er mindre
end vandets, derfor: jo mindre egenvegt af blandingen,
desto større alkoholprocent. — Indholdet angives enten
i volum- eller vegtprocent. Disse to størrelser falder
ikke sammen, da der finder en sammentrækning sted
ved blanding af vand og a., f. eks. 100 1. vand + 100 1.
a. = 192.8 1. blanding af 51.8 vol.-pct., men 44.3
vegt-pct. Man har maalt egenvegten af mangfoldige kjendte
blandinger og deraf opstillet tabeller, som giver de til
forskjellige egenvegter svarende vegt- og volumprocenter.
Egenvegten forandres med temperaturen, tabellerne er
derfor beregnede for bestemte normaltemperaturer, f. eks.
15° C. eller 15 5/9° C. Maaler man ved andre temperaturer,
maa den fundne egenvegt omregnes til normalen efter
særlige tabeller. Grundlægger: Gilpin (England) 1794.
Derefter Tralles (Tyskland) 1811, Gay-Lussac
(Frankrige) 1824. Alkoholometer: Flydevegt, som
direkte ved sine inddelinger angiver vegt- eller
volumprocent ved normaltemperatur eller tillige angiver
korrektionen for temperaturen. — Om alkoholbestemmelse
i vin, likør, øl o. s. v. se under Øl.
Alkoholradikal, se Alkoholer.
Alkoran, se Koran.
Alkove (arab.), hvælving, hvælvet rum, et rum uden
vindu, adskilt fra det tilstødende rum ved en glasdør
eller et forhæng. Ofte benyttet til soverum, dog usundt.
Alkuin (735—804), den frankiske konge Karl d. stores
lærer og ven, f. i Northumberland, var 766—82
forstander for klosterskolen i York og derefter Karl d.
stores raadgiver i alle pædagogiske spørsmaal, samt
lærer for hans børn. Han ledede hofskolen,
Schola-palatina, blev 796 abbed ved St. Martin i Tours og
stiftede her en senere meget berømt skole. Hans breve
er af stor betydning for datidens historie.
Alkyl, se Alkoholer.
Alkylener, se Olefiner.
Alkymi el. alkemi, se Kemi.
Alkyone.
1. En af Pleiaderne, datter af Atlas, ved Poseidon
moder til Hyrieus.
2. Datter af Aiolos, g. m. Keyx; de levede lykkelig,
men kaldte i overmod hinanden Zeus og Hera; til straf
forvandlede Zeus dem til fugle. (Andet sagn: Keyx omkom
ved skibbrud, af sorg stvrtede A. sig i havet, og begge
forvandledes da til fugle.)
Alkæiske strofe er navnet paa en firelinjet strofe,
opkaldt efter den græske digter Alkaios, ofte anvendt af
Horats (ogsaa af danske digtere):
(˘/¯)¯˘¯(˘/¯)¯˘˘¯˘¯ ens 11 stavelser, stigende rytme.
˘¯˘¯(˘/¯)¯˘¯(˘/¯) 9 stav., stigende rytme.
¯˘˘¯˘˘¯˘¯(˘/¯) 10 stav., faldende rytme.
Allah, sammendraget af den arabiske bestemte artikel
al og ’ilah, gud, altsaa egentlig: «guden», d. v. s. den
ene sande «Gud». Dette begreb lærte araberne at kjende
en tid før Muhammeds optræden, sandsynligvis gjennem
berøring med jøder og kristne. I den muhammedanske
trosbekjendelse heder det: «der gives (absolut) ingen
gud foruden Allah» (la ’ilaha illa ’llahu).
Allahabad, Forindien, hovedstad i de Forenede
provinser og i Allahabad-distriktet, ved Dsjamna (Jumna), hvor
denne løber ud i Ganges, som her (91 m. o. h., 720 km.
ovenf. Kalkutta) bliver farbar. 172 000 indb. (A. distrikt
1 1/2 mill. indb.). A., d. e. Allah’s by (det gamle
hindunavn var Radsj preag, d. e. kongelig forening), er et
berømt valfartssted, hvor hundredetusender af pilgrimme
hver december og januar kommer for at bade i eller
drikke af Ganges hellige vand.
Allalla (ital.), à la (fr.), paa den og den maade.
Saaledes alla (a) ballata, i balladestil, alla cappella, d. e.
a Capella, alla marcia, marschagtig, alla militare, i
militærstil, alla polacca, i polonæsestil, alla russe, turca, zingara
o. s. V., alla zoppa, hinkende, som synkoper. Alla breve
forkorter en todelt takt til halvdelen. Saaledes har en
4/4 takt med tegnet <musiktegn Stort C> eller <musiktegn 2/2> kun to taktslag.
Al fine, gjentagelse fra begyndelsen til enden. Al loco,
til stedet. All’ ottava, i oktaven (ovenfor el. nedenfor).
Al (a) piacere, efter behag. Al (dal) segno, gjentagelse
fra tegnet <musiktegn segno>). Alla stretta, med sterkt stigende hurtighed.
Allanit, mineral, se Ortit.
Allan-linjen [ælən-], britisk dampskibsselskab, stiftet
1852. Underholder siden 1859 ugentlig dampskibsforbindelse
med de fornemste kanadiske havne saa vel som
med New York, Boston, Filadelfia og flere havne i
Sydamerika.
Allant (inula), siegt af de kurvblomstredes familie
(compositæ). Urter med hele, ofte omfattende blade og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
