Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkmaar - Alkmaion - Alkman - Alkmene - Alkmeoniderne - Alkohol - Alkoholater, se Alkoholer - Alkoholbeskatning - Alkoholer - Ordbøgerne: A - alloyage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alkmaar [alkmār], Nederlandene, by i Nordholland
ved den nordhollandske kanal. 18 000 indb.; handel
med ost («Edamer-ost»).
Alkmaion.
1. Sagnhelt, søn af Amphiaraos og Eriphyle; han dræbte
efter sin faders død paa hans befaling sin moder
(se Amphiaraos), men blev saa til straf forfulgt af
Erinyerne, indtil guderne forbarmede sig over ham.
2. Græ. læge og filosof, discipel af Pythagoras, levede
omkr. 500 f. Kr.
Alkman (ca. (350 f. Kr.), græ. digter, fra Sardes i
Lydien, virkede i Sparta, et elskværdigt, muntert,
skjønhedselskende sind. Hans vers viser inderlig naturfølelse,
frisk, glad sanselighed, naiv umiddelbarhed. Skrev
parthenier, korsange for unge piger.
Alkmene, en mykenisk kongedatter, egtede Amfitryon,
men elskedes tillige af Zeus; hun blev ved Zeus moder
til Herakles, ved Amfitryon til Iphikles.
Alkmeoniderne, en fornem familie i Athen i
oldtiden; de mente sig at nedstamme fra en sønnesøn af
Neleus, Alkmaion. En af dens medlemmer, Megakles,
kjæmpede mod Kylon (omkr. 635), der vilde opkaste
sig til tyran, og lod Kylons tilhængere henrette tiltrods
for et givet løfte. Dette havde til følge, at A. blev
dømt til evig forvisning; senere vendte de dog tilbage
men forjoges paany af Pisistratos. De gjenopbyggede
nu med stor pragt Apollontemplet i Delfi, og prestinden,
der saaledes blev vundet for dem, raadede spartanerne
til at føre dem tilbage og fordrive Pisistratiderne,
hvilket ogsaa skede. Til A.s familie hørte
Kleisthenes, Perikles og Alkibiades (s. d.).
Alkohol (ætylalkohol), kem. forb. af kulstof, surstof og
vandstof, C2H6O, er den almindeligst kjendte af alle
alkoholer. Navnet er af arabisk oprindelse. Vandklar vædske,
sp. V. ved 15° 0.7939, kp. 78°. Fryser ved -111.8°.
Er sterkt hygroskopisk og blandes med vand i alle
forhold under betydelig sammentrækning. Blandes med
æter (Hoffmannsdraaber). Brænder med blaalig, svagt
lysende flamme. 1 kg. udvikler ca. 7 000 kal. Dampene
danner eksplosive blandinger med luft. — Dannes let
ved gjæring og findes derfor i smaa mængder i naturen.
Berusende bestandel af alle gjærede drikke.
A. fremstilles ved gjæring af:
1. naturlige sukkerholdige vædsker, frugtsafter,
sukkerroesaft og melasse;
2. kunstig, tilberedte opløsninger af gjæringsdygtigt sukker.
A. Stivelse (melstof) koges til delvis opløsning, idet
stivelseholdige raastoffe (korn, poteter m. m.) koges under tryk.
Den erholdte vædske (mæsken) blandes ved 55—60 ° med et
vandudtræk af friskt malt (grønmalt), s. d. Heri findes
fermentet diastase, som omdanner stivelsen til gjæringsdygtigt
sukker (maltose). Opløsningen kaldes sødmæsk.
Den afkjøles til 20 og gjær tilsættes. Sukkeret
omdannes til alkohol og kulsyre, medens temperaturen
holdes ved 20—30 °.
B. Cellulose (træstof) kan ved behandling med fortyndet syre
under tryk for en del omdannes til gjæringsdygtigt sukker.
Herpaa beror spiritusfabrikation af sagmug og torv, som dog
endnu praktisk er uden betydning. — Alkoholen virker
hemmende paa gjæren med stigende koncentration.
Brænderierne anvender særlige racer, som taaler indtil 18
vol.-pct. alkohol. Sterkere vindes den ikke naturligt,
almindelig kun 10—14 vol.-pct. Sterk alkohol vindes
ved destillation (s. d.) af den gjærede mæsk eller af
resterne fra vinfabrikationen i styrke fra 80—96 pct.
Den afdestillerede mæsk (dranken) tjener som kreaturfoder.
Absolut vandfri a. vindes af 96 pct. a. ved destillation
med vandtiltrækkende midler (brændt kalk f. eks).
Raasprit renses som oftest for fusel (s. d.) og andre
forurensninger, som er opstaaet ved biprocesser under
gjæringen, ved gjentagen destillation. Undertiden ogsaa
ved filtration gjennem ben- eller trækul.
Anvendelser: A. Til brændevin (likør o. l.) og
tilsætning til hede vine. B. Teknisk til eddikefabrikation
og fremstilling at utallige kemiske forbindelser
f. eks. æter, kloroform, kloral, som opløsningsmiddel
(lak, politur) i farveindustrien, ved fabrikation af
røgfrit krudt og knaldkviksølv. Til motorer og glødelys.
Alkoholens ikke lysende og ikke sodende flamme er
særlig egnet til auerglødenet. Til fyldning af termometre
for sterke kuldegrader. — I de fleste kulturstater
beskattes kun spiritus til drik. Teknisk sprit
gjøres udrikkelig ved tilsætninger (denaturering, s. d.)
og er da skattefri. (Jfr. Alkoholbeskatning).
Alkoholater, se Alkoholer.
Alkoholbeskatning. Alkoholiske drikke egner sig
særlig godt for indirekte beskatning, da nydelsen deraf er
almindelig og frivillig, samtidig som den er unødvendig.
Saadan skat rammer ogsaa kun voksne, arbeidsdygtige
mennesker. Fiskalt seet kan der indvendes, at
den enkelte ved afholdenhed kan undrage sig skattens
erlæggelse. Dette vilde imidlertid samfundsmæssig seet
kun være af det gode. I det hele tjener denne skatteform
et dobbelt øienied, dels som en af statens bedste
indtægtskilder, dels som et led i kampen mod alkoholen.
I Norge har man helt siden 1840-aarene søgt at ramme
alkoholforbruget ved en skat, som stadig er blevet
forhøiet. Skatten paalægges dels som indførselstold: paa
brændevin kr. 2.65 pr. l. à 100 pct. alkohol; paa vin i
flasker kr. 0.70 pr. l., i foustager (under 21 pct. alkohol)
kr. 0.40 pr. l. Dels paalægges denne skat i form af
produktionsafgift: maltafgift kr. 0.371 pr. kg. (indbringer
ca. 3 mill. kr. aarlig), brændevinsafgift kr. 2.53 pr. l. 100 pct.
alkohol (indbringer ca. 5 mill. kr. aarlig). Endelig
beskattes alkoholen indirekte ved en række forskjellige
afgifter paa salg og udskjænkning. Alt ialt er alkoholen
beregnet direkte og indirekte at indbringe stat, kommune
og almennyttige institutioner tils. ca. 17 mill. kr. aarlig.
Alkoholer kaldes en meget stor gruppe organiske
forbindelser, der bestaar af kulstof, vandstof og surstof,
idet de afledes af kulvandstoffene ved, at et eller flere
vandstofatomer i disse erstattes med lige saa mange
hydroksylgrupper. Efter disses antal regnes alkoholens
«valens». Den med hydroksyl forbundne del af alkoholen
kaldes et alkyl eller alkoholradikal. Af et
kulvandstof CnH2n+2 afledes saaledes den enværdige
alkohol CnH2n+1OH med alkylet C2cH2n + 1, den
to-værdige alkohol CnH2n(OH)2 med alkylet CnH2n. I en
alkohol er hver hydroksylgruppe bundet til sit kulstofatom,
og eftersom herved opstaar grupperingen CH2OH,
CHOH eller COH, kaldes alkoholen primær, sekundær
eller tertiær. Primær a. omdannes ved oksydation til
aldehyder, sekundære a. til ketoner, tertiære a. spaltes
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
