Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amandus - Amani - Amanita - Amanuensis - Amanus - Amanvillers - Amapala - Amar, Jean André - Amara - Amarakoça - Amarantfarver - Amaranttræ - Amarapura - Amarezza - Amari, Michel - Amarna - Amaru - Amaryllidaceæ - Amaryllis - Amasia - Amasis - Amasonelven - Ordbøgerne: A - amphiteatre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amandus, missionær i 7 aarh., virkede først i egnene
ved den frankisk-frisiske grænse, derefter i Kärnten og
Tyrol blandt de slaviske stammer og senere atter paa
sin første arbeidsmark. Han stiftede mange klostre,
hvor han indførte Benedikts regel. 647—49 var han
biskop i Maastricht, men opgav dette embede for at
hellige sig til missionen. Han døde i sit kloster Elno
661 (?), berømt som undergjører.
Amani, tysk Østafrika, vakkert og sundt beliggende
by, 50 km. indenf. det Indiske hav, nær Panganielven
og jernbanen.
Amanita, fluesop, s. d.
Amanuensis (lat. manus- haand), haandlanger,
medhjælper, særlig ved universiteters videnskabelige
indretninger og samlinger, museer etc. Hos de gamle
romere benævnelse for de slaver, der førte husets
regnskaber, var forelæsere og afskrivere.
Amanus (nu Akma-Dagh), i oldtiden navnet paa en
gren af den kilikiske Tauruskjede, som skilte Syrien fra
Kilikien og Kappadokien; 2 passer: de amaniske (nordligst)
og syriske porte; gjennem det sidste gik Alexander
d. store 333 f. Kr.
Amanvillers [amãvillæ’r] (t. Amanweiler), landsby,
lige ved grænsen 11 km. v. f. Metz, mellem St. Privat
og Gravelotte; herefter benævner franskmændene slaget
ved Gravelotte (18/8 1870).
Amapala, Honduras, havnestad paa en ø i
Fonsecabugten ved Stillehavet. N. vicekonsulat under
generalkonsulat i Havana.
Amar, Jean André (omtr. 1750—1816), fr.
revolutionsmand, f. i Grenoble, fik 1792 sæde i konventet,
hvor han stemte for kongens henrettelse og ivrig
medvirkede til girondinernes fald. Ogsaa som
konventskommissær og som medlem af sikkerhedsudvalget
viste han sig yderst blodtørstig. April 1794 blev han
konventets præsident og var 8 Thermidor blandt Robespierres
ivrigste modstandere. 1795 var han en kort tid fængslet
som ven af Billaud Varennes og Collot d’Herbois, blev 1796
amnesteret og tog derefter kun liden del i det offentlige liv.
Amara.
1. Metalløber, løbebilleslegt.
2. Bitre lægemidler, f. eks. ensianrod, kvassia.
Amarakoça (d. e. Amara’s ordbog), rimeligvis fra
5 eller 6 aarh. e. Kr., et sanskritleksikon med fortegnelse
over synonymer, substantivernes kjøn m. m., udgivet af
Colebrooke 1808 og af Loiseleur Deslongchamps (med
fransk oversættelse) 1839—45.
Amarantfarver kaldes en af fernambuktræ
fremstillet rødviolet lakfarve samt visse rødviolette
tjærefarvestoffe.
Amaranttræ, ogsaa kaldt violettræ, purpurtræ,
blaa ibenholt, lufttræ o. s. v., er den røde eller
violette kjerneved af den sydamerikanske copaifera
bracteata; anvendes til træskjærerarbeider og gaar i
handelen i kvadratiske blokke.
Amarapura, Øvre Burma, hvis hovedstad det har
været, ved Iravadi, 18 km. nedenf. Mandalay. Det er gaaet
tilbage i folketal fra (1810) 170 000 til (nu) 7 000 indb.
Amarezza (ital.), bitterhed, con a. eller amarezzevole,
med bittert, smerteligt musikalsk udtryk.
Amari, Michel (1806—89), ital. historiesivriver, f. i
Palermo, maatte 1842 flygte til Frankrige, fordi han
havde vakt regjeringens mistanke ved sine frisindede
udtalelser i sit verk om den sicilianske vesper. 1848
vendte han tilbage, blev atter forvist 1849 og levede nu
i landflygtighed, indtil kongeriget Italien blev samlet.
Han var derpaa indtil 1878 professor i arabisk, havde i
lang tid sæde i senatet og var 1862—64 kultusminister.
Amarna, landsby i Mellem-Ægypten, i hvis nærhed
man i 1888 fandt de berømte breve fra Tell el-Amarna
(d. e. Amarna-høien). Disse, som er rettet til to
ægyptiske konger af det 18de dynasti, Amenofis (ægypt.
Amenhotep) III og IV, fra babylonisk-assyriske, syriske
og kanaanæiske fyrster, giver overordentlig værdifulde
oplysninger bl. a. om forholdene i Palæstina (der er
f. eks. 8 breve fra Abdichiba i Jerusalem), som dengang
(ca. 1400 f. Kr.) stod under ægyptisk overhøihed.
Brevene er affattet paa babylonisk-assyrisk, som altsaa var
den tids diplomatsprog, et vidnesbyrd om den babyl.
kulturs dominerende indflydelse. De stammer fra det
kongelige arkiv i Amarna, hvor Amenofis IV grundlagde
en ny by og et tempel for solguden Aten, som det var
hans hensigt skulde afløse den tidligere hovedstad Theben
og dets gud Amon.
Amaru (ca. 700 e. Kr.), fremragende indisk lyriker,
forfatter af «Amaru-çataka», en samling erotiske digte.
Amaryllidaceæ, narcisfamilien, énfrøbladet plantefamilie
af ordenen liliifloræ; indeholder mest løgplanter
med lange og smale blade og med store, ofte pragtfuldt
farvede blomster, enkeltvise eller flere sammen. De fleste
arter tilhører den hede zone og varmt tempererede egne.
En del er udbredt i Middelhavslandene. Herhen flere
prydplanter.
Amaryllis (opkaldt efter nymfen A.), slegt af
amaryllidaceæ, kun indeholdende en eneste, i Sydafrika
hjemmehørende art, a. belladonna. Denne vakre plante, som
i forskjellige varieteter dyrkes i haverne, har lange,
smale blade, som først udvikles efter afblomstringen, og
store, nikkende, røde blomster i skjærm i spidsen af
en lang stængel.
Amasia, Lilleasien, by i vilajet Sivas, ca. 120 km. fra
det Sorte havs kyst, malerisk beliggende ved Jeschil
Irmak, med mange moskeer, flere rige høiskoler (medreser),
2 000 sottas (studerende). Industri, især silkeavl. A. var
i oldtiden residens for kongerne af Pontus. Geografen
Strabos fødested. 30 000 indb.
Amasis, konger i Ægypten.
1. A. d. ældre, rigtigere kaldt Ahmes, fordrev
omtr. 1500 f. Kr. Hyksos og samlede hele Ægypten under sig.
Han trængte langt ind i Asien, hvor han gjorde store
erobringer. Er stifter af det saakaldte 18de dynasti.
2. A. d. yngre, der var af lav herkomst, hælede sig ved
sin dygtighed op til de høieste militære værdigheder.
Da farao Hofra (Apries) sendte ham ud for at dæmpe et
oprør, satte han sig selv i spidsen for oprørerne,
overvandt Apries omtr. 570 f. Kr. og lod sig selv udraabe
til konge. Han regjerede med stor kraft og klogskab
og søgte navnlig en støtte i grækerne, hvis handel
han paa alle maader begunstigede. Død omtr. 526.
Amasonelven (portug. Rio das Amazonas), Sydamerika,
udspr. i de peruanske Andesbjerge, strømmer gjennem
de brasilianske Selvas og munder i Atlanterhavet lige
under ækvator. — A. er jordens største elv, naar der
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
