Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amasonelven - Amat - Amathus - Amati - Amatitlan - Ama-tongaland, se Tongaland - Amatør - Amaut - Amazonas - Amazonerne - Ordbøgerne: A - amphiteatre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hensees til vanddistrikt og vandmængde. Dens
vanddistrikt, Tocantins medregnet, udgjør 7 mill, km.2,
hvilket er over tredjedelen af hele Sydamerika og dobbelt
saa stort som Kongos, den elv, som kommer den nærmest.
Den fører mellem 30 000 og (gjennem et tversnit
ved mundingen) 120 000 km.3 vand i sekundet, foruden
alt slammet, og flyder med en hastighed af 0.75 m. i
sek. Som kildeelv blandt de mange store elve, hvoraf
det vældige vasdrag er sammensat, betragtes Marañon
(portug. Maranhon, ind. Tunguragua), som nemlig løber
i forlængelsen af hovedelvens retning. Marañon-Amason,
4 900 km., er imidlertid kortere end Ucayali-Amason,
5 500 km.
Marañon udspr. paa det peru. høiland ovenfor den
lille sjø Lauricocha, 3 653 m., 10° s. br., kun 200 km.
fra Stillehavets kyst (Callao). Ved Pongo de Manseriche,
det sidste af 13 gjel (pongos, d. e. porte), kun 180 m.
o. h. og dog i luftlinjen endnu 3 500 km. ovenfor
mundingen, ender dens øvre løb, idet den bryder ud af
Kordiljerkjeden. Kommet ud paa lavlandet har den en
bredde paa 1 600 m. og er farbar for dampskibe.
Regnes forgreninger og øer med, naar elvens bredde paa
sine steder 40 km. A. kaldes i sit midtre løb paa portug.
Solimões (efter en indianerstamme). Den optager fra
høire Ucayali, gaar ved Tabatinga over grænsen mellem
Peru og Brasilien, optager ved Manáos, 26 m. o. h.,
1 440 km. fra mundingen, Rio Negro med sit blæksorte
vand fra venstre, dernæst Madeira, dens største bielv,
fra høire og danner sammen med Tocantins et stort
æstuar, udenfor hvilket mundingen har en bredde paa
300 km. ( = Nordsjøen mellem Bergenskysten og Shetland).
I mundingsgabet ligger den store ø Marajo
(19 000 km.2). Tidevandet, som naar 850 km.
opigjennem elven, har en springflodbølge, kaldt pororoca, af
særlig vældige dimensioner. 300 km. ud i Atlanterhavet
merkes Amasonelvens ferske vand.
A. har flere end 200 bielve, hvoriblandt 17 af en
længde mellem Rhinens og Donaus. Af disse har Ucayali
sine kilder mellem Cordillera Real henimod Titicacasjøen
af den 4 000 m. høit liggende Chinchaycochasjø s. f.
Cerro de Pasco. Tilløb foruden de tidligere nævnte er,
fra venstre Yapura, øverst kaldt Caqueta, fra høire
Yavari, grænseelv mellem Peru og Brasilien, Jurúa,
Purús, Tapajoz, Xingú. — I sit nedre løb strømmer A.
gjennem umaadelige urskoge, hvis hovedprodukt endnu
er kautschuk. I elven er der rigdom paa delfiner, hvaler,
alligatorer, skildpadder ca. 2 000 forskjellige fiske, af
hvilke den merkeligste er pirarucu (sudis gigas).
Langs bredderne bor endnu for det meste kun indianere og
blandingsfolk; der færdes ogsaa talrige kautschuksøgere.
A. er farbar op til foden af Andesbjergene. Oceanbaade
gaar op til Iquitos (Yquitos) i Peru, nedenfor Ucayalis
munding. Vigtige handelspladse er Manaos, midtpunkt
for kautschukhandelen, Obidos og Tabatinga.
Hovedudførsels havn er Para.
A. opdagedes 1500 af Vicente Yañes Pinzon, som efter
at have deltaget i Kolumbus’ berømte færd foretog en
selvstændig opdagelsesreise. 1540 blev elven befaret af
Orellana, fra Napo af (munder fra venstre nedenfor
Yquitos). Han hører indianerne kalde den «amasona»
(d. e. baadødelægger), hvilket han sætter i forbindelse
med «amazoner», og elven faar navnet «Amazonernes
elv». Senere reisende her er bl. a. La Condamine 1744,
Humboldt 1799, Bates (1863 udkom hans «The naturalist
on the river A.»), mere planmæssige forskninger er
drevet af Spix og Martins, Chandless (1862—69), Agassiz
(1866) og Hartt, v. d. Steinen i 1880-aarene i Xingúegnene.
Amat, handelsvegt, i hollandsk Ostindien (paa Java,
Borneo, Banda), = 2 pikols = 123.042 kg.
Amathus, gl. fønikisk by paa sydkysten af Cypern
med berømt Afroditetempel (Amathusia), nu Limisso
(Limasol).
Amati, en adelig italiensk slegt af verdensberømte
violinmagere fra det 16 og 17 aarh. Deres saakaldte
«Cremonesere» eller «Amatiere», der er meget smaa med
sterkt buede flader, har ikke sin styrke i tonens
størrelse og fylde, men ansees uovertrufne i renhed og
blødhed og betales i vore dage med op til 5 000 kroner og
mere. Den ældste af slegten, Andrea (omkr. 1530— 1611,
efter andre kilder død allerede 1577), byggede dels
violaer af forskjellig størrelse, dels en egen violin af
violatypen. Forøvrigt var der i slegten flere mestre,
først og fremst Nicola el. Nicolo (1596—1684), den
berømte læremester for Guarneri og Stradivarius,
hvilken sidste dog særlig lagde an paa fylde og kraft.
En Giuseppe A. i Bologna fra begyndelsen af det
17 aarh. tilhører muligens en anden slegt.
Amatitlan, sjø i Guatemala (Mellemamerika), s. f.
hovedstaden; afløb gjennem Michatoya til det Stille hav.
Derved den gamle indianerby A., 1 200 m. o. h., 3 400
indb. Depart. A. 35 000 indb. (1/3 indianere). Kochenille-,
kaffe- og sukkeravl.
Ama-tongaland, se Tongaland.
Amatør, amatrice, en kunstelsker, i modsætning til
kunstneren af fag. Dilettant bruges i samme, men
undertiden noget ringeagtende betydning.
Amaut, grønlandsk kvindepels med poseagtig hætte,
hvori moderen bærer sit barn.
Amazonas, Sydamerika.
1. Depart., Peru, høilandet ø. f. Marañon, 36 122 km.2,
70 000 indb., 2 pr. km.2, avler hvede, mais,
grønsager, frugt. Hovedstad Chachapoyas.
2. Stat, Brasilien, dettes nordvestlige del, 1897 020 km.2,
207 600 indb., 0.1 pr. km.2. Hovedstad Manaos.
Staten danner en vældig slette dækket med skoge, i nord
Ijanos, gjennemstrømmet af Amasona og dens tilløb,
klimaet er hedt og fugtigt, men sundere end i Brasiliens
tropiske kystland. Hovedproduktet er kautschuk.
3. Territorium, i det sydlige af Venezuela, omkring øvre
Orinoco, 27 000 km.2, 46 000 indb. Hovedplads San
Fernando de Atabapo, ved sammenløbet mellem Orinoco
og Atabapo, grænseelv mod Colombia.
Amazonerne, hos grækerne et mytisk krigersk folk
af kvinder; som deres bosted nævnes hyppigst egnen
ved Thermodonelven (ved det Sorte hav), senere ogsaa
Kolchis og Skythien. De taalte ingen mand, dræbte de
sønner, de fik med nabofolk, opdrog kun døtrene. De
var dygtige bueskyttere; hjalp troerne mod grækerne;
Herakles kjæmpede mod dem, og engang gjorde de
indfald i Attika. — De fremstilledes ofte af de græske
kunstnere, f. eks. Polykleitos og Fidias, oftest som unge
kraftige kvinder i en kort klædning, væbnede med øks
eller bue og pile og skjolde med halvmaaneformede udsnit.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
