Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anilin - Anilinblaat - Anilinfarver - Anilinforgiftning - Anilingult - Anilinolje - Anilinsort - Anima - Animalisation - Animalisme - Animalsk motor - Animarum dies - Animisme - Animus - Anio, se Feverone - Anion - Anis - Anisette - Anisol - Ordbøgerne: A - annuaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smeltep. -8° sp, v. 1.03. Tungtopløseligt i vand, let
i alkohol og æter. Forener sig med syrer til i regelen
godt krystalliserende salte, af hvilke det ovenfor nævnte
saltsure salt er det saakaldte a.-salt. A. anvendes især
til fremstillingen af talrige tjærefarvestoffe (s. d. og art.
Anilinfarver) samt til antifebrin og mange andre
kemiske forbindelser. A.s fremstilling af nitrobenzol
opdagedes 1841 af Zinin, men a. var forinden iagttaget
dels som bestanddel i stenkulstjæren, dels ved destillation
af indigo med kalilud; heraf navnet a.; portugiserne
indførte nemlig indigo til Europa under navnet anil,
et sanskritord, der betyder blaa.
Anilinblaat, et blaat trifenylmetanfarvestof (s. d. og
Tjærefarvestoffe).
Anilinfarver kaldtes de første af kultjære vundne
kunstige farvestoffe, der fremstilledes af anilinolje ved
oksydation. Se Tjærefarvestoffe.
Anilinforgiftning optræder særlig hos arbeidere i
anilinfabriker og i farverier. Symptomerne er
hovedpine, svimmelhed, kramper, nedsættelse af føleevnen.
Ved alvorligere tilfælde indtræder døden efter en tilstand
af bevidstløshed. Ved kronisk a. er der hovedpine,
øresusen, lammelse af føle- og bevægelsesnerverne,
opkastning, diarrhoe og hududslet. Modgift kjendes ikke.
Anilingult, saltsurt amidoazobenzol, er et gult
azofarvestof (s. d. og Tjærefarvestoffe).
Anilinolje, teknisk anilin, ogsaa kaldt «blaaolje»
paa grund af dens anvendelse i tjærefarveindustrien, er
i vore dage i regelen rent anilin, medens «a. til rødt»
er en blanding af anilin, orto-toluidin og para-toluidin
samt noget xylidin.
Anilinsort er et sort farvestof der opstaar ved
oksydation af saltsurt anilin med mange forskjellige
oksydationsmidler. I tøitrykkeriet danner man det saaledes
paa selve stoffene, idet disse paatrykkes en blanding af
anilinsaltet og oksydationsmidlet, hvorefter de dampes.
Dannet paa denne maade er det et forholdsvis egte, sort
farvestof, der benyttes meget. Selve farvestoffet er et sort,
i vand og svage syrer uopløseligt pulver. Det er en
kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og surstof, men
dets bygning er ikke kjendt.
Anima (ital),sjæl. Con a., animato, animando,
animoso, med livfuldt, varmt musikalsk foredrag.
Animalisation, impregnering af tøier af plantefibre
(bomuld) med kvælstof holdige stoffe, albumin, kasein,
for derved at gjøre plantefibrene modtagelig for
uldfarvestoffe. Bruges navnlig i tøitrykkeriet.
Animalisme (at lat. animal, dyr), dyriskhed;
animalsk, dyrisk.
Animalsk motor, levende motor el. muskelmotor
benævnes et menneske eller dyr, naar det
anvendes til at sætte en maskine i bevægelse. Efter
arbeidets forskjellige art kan man regne, at et arbeidende
menneske kan udføre i en 8 timers dag 5—10, en hest
40—80, et muldyr 27—44, en okse 40—50
kilogrammeter pr. sek. (se Arbeide og Effekt).
Animarum dies (lat.), alle sjæles dag (2 nov.).
Animisme, teori, der vil forklare de organiske væseners
livsvirksomheder ved at henføre dem til en fælles
aarsag, sjælen (anima), der altsaa ikke blot opfattes
som bevidsthedens bærer, men som bærer af alt organisk
liv. Teorien er fremstillet af G. E. Stahl, t. læge
(1660—1734). — Ved a. (i. Allbeseelung) betegnes ogsaa de
forestillinger hos de primitive folk, at hele universet, den
levende som den døde verden, har sjæl, og at naturfænomenerne
maa opfattes som livsytringer. (Jfr. Fetischisme.)
Animus (lat.), sjæl, sindelag, bruges i retssproget i
en række udtryk om en handlings el. et forholds
subjektive side i modsætning til dennes el. dettes
objektive karakter (saaledes a. injuriandi, det forsæt at
fornærme, a. lucrifaciendi, berigelseshensigt,
a. nocendi, skadegjørende hensigt, a. possidendi,
besiddelsesviljen, viljen til at raade over en gjenstand i
modsætning til corpus, den faktiske evne til at raade
over en gjenstand.
Anio, se Feverone.
Anion, den bestanddel af en elektrolyt, som ved
elektrolyse udskilles ved anoden.
Anis, frugten af pimpinella anisum, en oprindelig
ægyptisk skjermplante, der imidlertid nu dyrkes alm.
i varmere lande, ogsaa i Europa. De smaa, haarede,
tilspidsede, fladkjernede frugter har mange grenede
oljekanaler, som indeholder flygtig olje. Anis kommer
især i handelen fra Rusland og Thüringen og kan være
blandet med de giftige skarntydefrugter, der dog er
glatte, afrundede, furekjernede og har bølget-kjernede
ribber. A.-oljen er flydende ved almindelig temperatur,
men stivner let i kulden til en fast, hvid masse; dens
hovedbestanddel er anethol.
 |
| Anis (pimpinella anisum). Tilhøire frugt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
