Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anisolje, se Anis - Anjala - Anjalaforbundet - Anjer - Anjou - Ankarkrona, Edvard Alexander, Henrik August og Gustaf - Anke - Ankel - Ankenes - Anker (æt) - Anker, Bernt - Anker, Carl Johan - Ordbøgerne: A - Anpflanzung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anisolje, se Anis.
Anjala, Finland, liden by i Nylands län ved
Kymeneelvens nedre løb, ca. 23 km. n.v. f. Fredrikshamn.
Væsentlig bekjendt ved nedennævnte sammensvergelse.
Anjalaforbundet, en sammensvergelse, stiftet under
krigen med Rusland 1788 i Anjala af svenske og finske
adelige officerer mod Gustaf III, fordi han uden
stændernes samtykke og saaledes imod forfatningen havde
begyndt en angrebskrig; tillige ønskede de at udvirke
en friere forfatning for Finland. Anslaget mislykkedes,
og ved den 1789 nedsatte krigsret dømtes alle deltagerne
til døden. Hovedmanden J. A. Jägerhorn var imidlertid
flygtet til Rusland; de fleste andre slap med kortere eller
længere fængselsstraf, og kun J. N. Hästesko blev henrettet.
Anjer (Andscher), havn paa n.v.-kysten af Java ved
Sunda-strædet, vigtigt anløbssted for skibe til Østasien.
Ødelagdes 27 aug. 1883 af en uhyre bølge, som sattes i
bevægelse ved vulkan-øen Krakatau’s udbrud.
Nu gjenopbygget 5 1/2 km. længer s.
Anjou [ãžu’], tidligere provins i det vestl. Frankrige
paa begge sider af Loires nedre løb, omfattede depart.
Maine-et-Loire og mindre dele af de tilstødende depart.
Hovedstad Angers ved Sarthe. I oldtiden beboet af de
keltiske andekaver blev A. tidlig i middelalderen et
grevskab, som med huset Plantagenet blev engelsk 1154.
Tilbageerobret allerede 1204 kom det først 1480 under
den franske krone. Senere førte ofte yngre franske prinser
titelen hertug af A. Ophævet som guvernement 1791.
Ankarkrona, Edvard Alexander (1825—1901)
og broderen Henrik August A. (1831—), sv. malere og
militære. Den sidste, som deltog i flere afrikanske
felttog, har malet en række krigs- og ørkenbilleder.
En brodersøn, Gustaf A. (1869—), er udgaaet fra
ottiaarenes impressionisme, men har senere tilegnet sig
de moderne, halvt dekorative synsmaader i den sv. kunst.
Anke, indbringelse af en retsafgjørelse for høiere
ret til stadfæstelse eller forandring. I straffesager kan
forhørs-, meddoms- og lagmandsretternes domme paaankes
til høiesteret, naar det paastaaes, at rettergangsregler
er krænket, retsspørsmaal urigtig løst eller straffen
urigtig udmaalt. Anken behandles først af høiesterets
kjæremaalsudvalg, der i visse tilfælde selv kan afhjælpe
anken, men som ellers enten afviser anken eller
henviser den til prøvelse i høiesteret, hvor sagen altid
maa procederes mundtlig. Høiesteret er altid bundet ved,
hvad de underordnede domstole har anseet bevist m. h. t.
skyldspørsmaalet (s. d.). I civile sager er der som regel
3 ankeinstanser, underetten (sorenskriver eller byfoged),
overretten og høiesteret. Fra Kristiania og Bergens byret
samt i enkelte sager af bestemt slags (f. eks. sjøretssager,
handelsretssager) ankes direkte til høiesteret.
De overordnede domstole prøver sagen i hele dens udstrækning,
altsaa baade dens faktiske og retlige sider
(se forøvrigt Høiesteret, Overretterne). Ankefrist,
den frist, inden hvilken a. maa være erklæret eller
iverksat. Er denne oversiddet, kan i civile sager gives
bevilling til alligevel at indbringe sagen
(se Opreisningsbevilling). Ankegrund, den feil, som
paastaaes begaaet i den underordnede domstols afgjørelse,
og som søges rettet ved a.
Ankel, den ind- og udvendige, dannes af de to
fremstaaende, nederste ender af skinne- og lægbenet,
ankelknuderne. De er hyppig sæde for brud ved forvridning
af foden.
Ankenes, herred i Nordlands amt, 2 424 km.2 med
4195 indb.; 1.8 pr. km.2 Herredet, der svarer til
Ankenes sogn under Ofoten prestegjeld, ligger omkring
den indre del af Ofotfjorden mellem denne og
rigsgrænsen. Inden herredet ligger kjøbstaden Narvik og
den derfra til Sverige førende jernbane (Ofotbanen).
Anker, n. æt, der ca. 1668 indkom fra Sverige, hvor
den paastod sig at nedstamme fra den adelige slegt
Anckar af Agnhammar. Paa basis af denne forøvrigt
ubevislige paastand blev brødrene Bernt, Peder og
Jess Ancher (den ældre linje) og brødrene Peter og
Carsten Ancher (den yngre linje) 14 januar 1778
naturaliseret, og 28 mai 1790 blev 3 andre medlemmer
af slegten, Niels A. og hans 2 brodersønner Jan og
Niels A. (linjen af 1790) ligeledes naturaliseret som
dansk-norsk adel under navnet Anker. En fjerde linje,
der i begyndelsen af 19 aarh. udvandrede til Holland,
hvor den endnu lever, fører navnet Brouwer-Ancher.
[Litt,: «Danmarks adels aarb.» VI. G. J. Anker,
«Stamtavle over familien A.», Kra.]
Anker, Bernt (1746—1805), handelsmand, kammerherre,
konferensraad, studerede i Kjøbenhavn og i udlandet,
overtog 1767 bestyrelsen af faderens handelshus i
Kristiania, som han efter skiftet med moderen og
brødrene 1783 fortsatte for egen regning. Han eiede
en række bergverker (Moss og Hakedal jernverker,
Eidsvold guldverk o. fl.), drev forædling og
udskibning af trælast i stor stil, udrustede den
første norske ostindiefarer og havde paa én gang
40 skibe i sjøen. Om hans velgjørenhed vidner
især det « Ankerske waisenhus» (s. d.). A. optraadte
som forfatter, men fik især betydning som mæcen.
 |
| Bernt Anker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
