Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anløbe - Anmeldelse - Anna, den hellige - Anna Ivanovna - Anna Leopoldovna - Anna Cathrine (dansk-norsk dronning) - Anna Sofie (dansk-norsk dronning) - Anna Boleyn - Anna (dronning af England) - Anna (dronning af Storbritannien) - Anna af Østerrige - Anna (kurfyrstinde af Sachsen) - Anna Komnena - Anna Colbjørnsdatter, se Colbjørnsen - Anna (møntenhed) - Annaberg - Annaland, se Sankt Annaland - Annaler - Ordbøgerne: A - ansetzen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farverækken igjen, men svagere. Gul anløbning svarer
til det haardeste staal (verktøier til metal), violet og blaa
svarer til en noget mindre haardhedsgrad (verktøi til træ).
Anmeldelse, anmelde bruges i retssproget hovedsagelig
om visse meddelelser til offentlige myndigheder,
saaledes a. en forbrydelse til paatalemyndigheden, a. en
fordring til skifteretten, a. flytning o. s. v. Til
anmeldelsen er tildels knyttet vigtige retsvirkninger; saaledes
afbrydes forældelse (s. d.) og præklusion (s. d.) ved en
fordrings anmeldelse.
Anna, den hellige, efter traditionen moder til
Jomfru Maria. Den romersk-katolske kirke feirer hendes
fest 26/7, den græsk-katolske 9/12.
Anna Ivanovna (1693—1740), rus. keiserinde, datter
af Ivan V, egtede 1710 hertug Fredrik Vilhelm af
Kurland, som døde 1711. 1730 efterfulgte hun Peter II som
Ruslands hersker og styrede fuldstændig despotisk ved
hjælp af sin yndling Biron. Under den polske
arvefølgekrig 1733—35 hjalp hun August III. 1736—39 førte
hun en seierrig krig mod Tyrkiet, men maatte ved
freden i Belgrad tilbagegive de gjorte erobringer.
Anna Leopoldovna (1718—46), eg. Elisabeth
Catharine Christina, datter af hertug Karl Leopold af
Mecklenburg-Schwerin og Catharine Ivanovna (tsar Ivan
Alexejevitjs datter), egtede 1739 hertug Anton Ulrik af
Braunschweig-Bevern. Efter Anna Ivanovnas død 1740,
og efterat Biron var styrtet, lod hun sig proklamere
som regentinde for sin søn Ivan VI, hvem keiserinde
Anna havde bestemt til tronfølger. 1741 blev hun styrtet
af Elisabeth, Peter den stores datter (s. d.). Ivan blev
indespærret i Schlüsselburg, hvor han blev dræbt 1764.
Selv døde A. som forvist i Kolmagori ved Archangel, hvor
ogsaa Anton Ulrik døde 1775. Deres efterlevende børn
fik tilladelse til at bosætte sig i Horsens i Danmark,
hvor de døde.
Anna Cathrine (1575—1612), dansk-norsk dronning,
datter af kurfyrst Joachim Fredrik af Brandenburg,
egtede 1597 paa Haderslev slot Kristian IV, hvem hun
fødte flere børn, deriblandt den udvalgte prins Kristian
og Fredrik III. Kronedes 1598 i Kbh.
Anna Sofie (1693—1743), dansk-norsk dronning, datter
af storkansler grev Conrad Reventlow, blev 1712 af
Fredrik IV bortført fra sit hjem, gaarden Clausholm i
Jylland. Kongen førte hende til Skanderborg slot og
lod sig her vie til hende til venstre haand, skjønt hans
dronning endnu levede. A. S. ophøiedes til fyrstinde af
Slesvig og blev ved dronningens død 1721 paany viet
til kongen og af denne erklæret for virkelig dronning,
ligesom han selv kronede hende. Da Fredrik IV døde
1730, forviste Kristian VI A.S.til Clausholm, hvor hun døde.
Anna Boleyn [bu’lin] (1507—36), dronning af
England, datter af Thomas Boleyn, greve af Rochfort, blev
opdraget i Frankrige og senere hofdame hos den engelske
konge Henrik VIII’s første gemalinde Katharine af
Aragonien. Henrik forelskede sig i hende, lod sig skille
fra Katharine og egtede 1533 A. B., der ved ham blev
moder til Elisabeth. Da kongen blev kjed af hende,
lod han hende anklage for utroskab, hvorefter hun blev
henrettet i Tower.
Anna (1574—1619), dronning af England, datter af
Fredrik II af Danmark, egtede 1589 i Oslo Jakob VI
af Skotland, der 1603 tillige blev konge i England. I
sit egteskab blev hun stammoder for de senere konger
af huset Stuart.
Anna (1664—1714), dronning af Storbritannien og
Irland, datter af Jakob II og Anna Hyde, egtede 1683
prins Georg (Jørgen) af Danmark (søn af Fredrik III).
1702 besteg hun ved svogeren Vilhelm III’s død Englands
og Skotlands trone. Hun var ivrig protestant, og dels
af denne grund, dels under paavirkning af sin veninde
Sarah Jennings, gift med John Churchill, senere lord
Marlborough, svigtede hun faderen 1688, da han blev
forjaget, og sluttede sig til Vilhelm III, efter hvis død
hun besteg tronen (1702). Hun fortsatte den spanske
arvefølgekrig indtil hun tvungen af den offentlige
mening blev nødt til at lade Mariborough falde. Herefter
slog hun ind paa en anden politik og sluttede 1713
fred med Frankrige i Utrecht. Under hendes regjering
(1707) forenedes England og Skotland til ét rige:
Storbritannien. Hun levede i et lykkeligt egteskab med sin
mand, der døde 1708, og skjænkede ham 17 børn, der
dog alle døde tidlig.
Anna af Østerrige (1601—66), fr. dronning, datter
af den spanske konge Filip III, egtede 1615 Ludvig XIII
af Frankrige og blev ved ham moder til Ludvig XIV og
Orleansernes stamfader Filip. Efter kongens død 1643
blev hun ved Pariserparlamentets hjælp regentinde i
sønnens mindreaarighed, men lod sig fuldstændig raade
af kardinal Mazarin, efter hvis død 1661 hun trak sig
tilbage til det af hende indstiftede kloster Val-de-Grace.
Anna (1532—85), kurfyrstinde af Sachsen, datter af
Kristian III af Danmark og Norge, egtede 1558 hertug
(senere kurfyrst) August af Sachsen. Dels paa grund af
sine 15 børn, dels paa grund af sin store velgjørenhed
blev hun kaldt «mutter Anna».
Anna Komnena (1083—1144), datter af den byzantinske
keiser Alexios I, var gift med Nikeforos Bryennios
den yngre. Hendes moder Irene søgte forgjæves ved
Alexios’ død 1118 at skaffe svigersønnen tronen.
A. K. stiftede da en sammensvergelse mod sin broder keiser
Johannes, hvilken ogsaa mislykkedes, særlig fordi hendes
mand negtede at hjælpe hende. Da Bryennios 1137
døde, gik hun i kloster og udarbeidede her sit berømte
mindeskrift over faderen «Alexiaden» (overs, paa dansk
af O. A. Hovgaard, 1879—82).
Anna Colbjørnsdatter, se Colbjørnsen.
Anna, mynt i britisk Ostindien omtr. 8 øre.
Annaberg, by i kongeriget Sachsen, 30 km. s. f.
Chemnitz, ved foden af Erzgebirge, 600 m. o. h., med
ca. 17 000 indb. Anlagt 1496 for bergverksdriftens skyld.
Da denne aftog, paabegyndtes allerede i 16 aarh.
kniplingsindustri og efter initiativ af landflygtige
(1590) nederlændere possementvare-fabrikation.
Annaland, se Sankt Annaland.
Annaler el. aarbøger, skrifter, der tørt og kort
meddeler de historiske begivenheder i tidsfølge. Med
saadanne a. er historieskrivningen begyndt de fleste
steder; baade kinesere, persere, assyrere og ægyptere
havde a. I Rom skrev presterne a. (annales maximi).
I middelalderen skrev munkene a., som er hovedkilder
til vor viden om de tider. Ogsaa i de nordlige lande
haves a., de fleste fra 13 og 14 aarh.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
