Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annan - Annapolis - Ann Arbor - Annater - Anne, se Sainte Anne - Annecy - Anneks - Anneksion - Annelider, se Ledorme - Annen - Annerstedt, Claes - Annerstedt, Per Samuel Ludvig - Anne's Head, se Sainte Anne's Head - Annesleybugten, se Adulisbugten - Anniversaria - Anno - Annobom - Annonay - Annonce - Annotta Bay - Annua - Annuelle - Annuiteter - Annullere - Annulus - Annunciata - Annunciataordenen, se Ordener - Annunciater - Annunziata, se Torre Annunziata - Annunzio, Gabriele d' - Ordbøgerne: A - ansetzen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Annan [œnən], Skotland, by i Dumfries, kort ovenf.
mundingen af elven A. i Solway Firth.
Annapolis, Nordamerika.
1. Hovedstad i staten Maryland, paa Chesapeake-bugtens
vestside, ca. 30 km. s. f. Baltimore, med de Forenede
staters sjøkrigsskole, ca. 8 500 indb.
2. Britisk havn paa vestsiden af Nova Scotia ved Fundy-bugten.
Ann Arbor [æn-a’bə], Nordamerika, by i staten
Michigan’s s.ø. del, ca. 50 km. v.s.v. f. Detroit med ca.
15 000 indb. Sæde for Michigans statsuniversitet (stiftet
1837).
Annater, visse kirkelige afgifter i romerkirken.
Allerede i middelalderen fik biskoperne efterhaanden ret til
at nyde det første aars hele eller halve indtægt af hvert
præbende, som blev ledigt i deres stift. Ogsaa paverne
oppebar a. af større kirkelige embeder. Nu betaler
alle bispedømmer og større abbedier a. til pavestolen
ved hvert bispe- eller abbedskifte, medmindre a. er
afløst af en bestemt afgift.
Anne, se Sainte Anne.
Annecy [ansī’], Frankrige, hovedstad i depart. Haute
Savoie, 33 km. s. f, Genf, paa en frugtbar slette ved den
n.v. ende af den 10 km. lange indsjø af samme navn,
449 m. o. h. med ca. 14 000 indb. Gammeldags by,
bispesæde, centrum for Savoiens industri. I sjøen er
fundet rester af pælebygninger.
Anneks. De fleste prestegjeld paa landet i Norge
bestaar af et hovedsogn, hvor sognepresten bor, med et
eller flere dertil knyttede sogne, annekser eller
annekssogne. Hvert anneks har sin annekskirke.
Anneksion, erhvervelsen af nyt landomraade for en
stat enten ved erklæring om, at dette skal betragtes
som erobret, eller ved mindelig overenskomst med den
afstaaende magt.
Annelider, se Ledorme.
Annen, Preussen, by i Westfalen, 9 km. s.s.v. f.
Dortmund, med ca. 12 000 indb. Har støberier, glasverker
og kulgruber.
Annerstedt, Claes (1839—), sv. historiker, blev 1866 docent
i historie i Upsala ; 1883—1904 universitetsbibliotekar
sammesteds og har her indlagt sig stor fortjeneste.
Blandt hans verker maa nævnes hans «Upsala universitets
historia».
Annerstedt, Per Samuel Ludvig (1836—1904),
sv. jurist og statsraad, interesserede sig navnlig for den
fælles skandinaviske lovgivning og de nordiske juristmøder.
Anne’s Head, se Sainte Anne’s Head.
Annesleybugten, se Adulisbugten.
Anniversaria (lat.), aarlige mindefester, især til ære
for afdøde.
Anno (lat. annus, aar), i aaret. A. mundi, aar efter
verdens skabelse. A. ante Christum, a. f. Kr.
A. Christi, a. e. Kr. A. domini (fork. A. D.), i det
Herrens aar. A. præsente, i indeværende a.
Annobom (Annobon, «godt aar»). Vest-Afrika, den
mindste og ytterste af Guinea-øerne, 17 km.2, 1 200 indb.
(negere og blandinger), ca. 70 pr. km.2 Opfyldt af steile,
vulkanske fjelde og bevokset med tæt skog. Sundt
klima, frugtbar. Tilhører Spanien.
Annonay [anånæ’], Frankrige, by i depart. Ardèche,
31 km. s.ø. f. St. Etienne, 10 km. v. f. Rhone. Læder-,
silke- og papirindustri. Luftskipperne Montgolfier’s
fødested med deres mindesmerke.
Annonce [ano’ᶇsə] el. avertissement, kundgjørelse,
der mod betaling optages i blade o. l. Statens
offentlige kundgjørelser indrykkes undertiden i særlige blade,
i Norge «Norsk kundgjørelsestidende» (oprettet 1882).
A.-bureau [-byrå’] er en forretning, der virker som
mellemmand mellem publikum og bladene, hvorved
man kun behøver at skrive en annonce én gang, selv
om den skal optages i flere blade. A. faar en rabat i
de alm. priser af bladene, medens publikum betaler
den gjængse pris.
Annotta Bay, Jamaica, kystplads, jernbanestation,
d. ø del af nordkysten.
Annua (lat. annus, aar), etaarig betalingsfrist.
Annuale, sjælemesse, som læses et helt aar igjennem,
Annuarium<sp></sp>, kalender. Annuel, aarlig. Annuiteter,
aarsrente, livrente (nærmere udviklet i særskilt artikel).
Annuelle er planterne, dersom de lever hele sit liv
fra frø til frø i én sommer.
Annuiteter (af lat. annus, aar) kaldes de til forrentning
og gradvis indfrielse af en gjæld (et laan) fastsatte
aarlige eller halvaarlige afbetalinger, naar disse er
anordnede saaledes, at summen af renter og afdrag ved
hver termin i den fastsatte annuitetsperiode stedse er den
samme. A. finder anvendelse navnlig i hypotekbankvæsenet
og som en form for amortisation (s. d.) af statsgjæld
og anden offentlig gjæld, dette sidste navnlig i
Storbritannien. Der har man saaledes de saakaldte
«korte annuities», der varer i 49, og de «lange a.»,
der varer i 99 aar; disse benyttes ofte som livrenter,
selvfølgelig dog uden i lighed med disse at bortfalde ved
rettighedshaverens død. Vore hypotekbanklaan
tilbagebetales ved a., som regel i løbet af 47 aar.
Annullere (lat.), gjøre til nul, tilintetgjøre, omstøde,
ophæve (en retshandling, et dokument el. l.).
Annulus (lat.), ring, hører siden slutningen af
oldtiden til en romersk-katolsk biskops embedsdragt. Den
symboliserer, i hvert fald efter en senere fortolkning,
biskopens formæling med menigheden. A. piscatorius
er pavens embedsring, hvis signet fremstiller Peters
fiskedræt.
Annunciata (ital.), budskab, især om Marias bebudelse.
Annunciataordenen, se Ordener.
Annunciater, navnet paa fem forskjellige
romerskkatolske ordener, som er opkaldt efter Marias
bebudelse (Maria annunciata), Luk. 1, 26 ff.
Annunziata, se Torre Annunziata.
Annunzio, Gabriele d’ (1864—), ital. forfatter,
debuterede allerede 1879 som lyriker, udgav de følgende aar
flere samlinger sterkt sensualistiske digte, bl. a.
«Intermezzo di rime», og noveller med oftest brutale,
gruopvækkende emner. Som lyriker feirede han siden de
største triumfer med «Elegie romane» og «Odi navali ».
Sin berømmelse har han imidlertid vundet som
romanforfatter: Trilogien «Il piacere», «L’innocente» og
«Il trionfo della morte», endvidere «Giovanni Episcopo»,
«Le vergini delle rocce», «II fuoco». I den senere tid
har han forsøgt sig med dramaer, tildels skrevet for
Eleonora Duse: «La gioconda», «La città morto»,
«Francesca da Rimini», «La figlia di Jorio» m. fl.,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>