Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 365-366 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antokoskij, Markov Matvejevitj - Antologi - Antommarchi, Francesco - Anton Clemens Theodor - Anton af Bourbon - Anton Günther - Anton Ulrik af Braunschweig - Antonelli, Giacomo - Antonello da Messina - Antongil Bay - Antonina (Belisars hustru) - Antonina (by) - Antoninus - Antonio (storprior) - Antonio, se Port Antonio, Puerto de San Antonio, San Antonio, Villa Real de Santo Antonio - Antonios - Ordbøgerne: A - anvendelig ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Peter den store har han særlig behandlet bibelske emner.

Antologi (græ., blomstersamling) kaldes en samling
af litteraturudvalg, især poetiske. Den første a. af
digteren Meleager (omtr. 80 f. Kr.) bar navnet «Stefanos»
(krans). Senere kom flere andre a., hvoraf Konstantinos
Kefalos i 10 aarh. udarbeidede sin a.; et haandskrift af
den findes i Heidelberger-biblioteket («Bibl. Palatina»), og
den kaldes derfor «Anthologia Palatina». Den romerske
litteratur har ikke tilsvarende a. fra oldtiden, men nyere
filologer har udg. en «A. latina». Ogsaa i de moderne
litteraturer findes talrige antologier.

Antommarchi [-ki], Francesco (1780—1838),
korsikansk læge, var 1818 Napoleons læge paa St. Helena.
Han skrev 1823 «Les derniers moments de Napoléon»,
et temmelig upaalideligt verk. Under den polske opstand
1830—31 gjorde han lægetjeneste i Warschau og reiste
1836 til Kuba.

Anton Clemens Theodor (1755—1836), konge af
Sachsen, besteg 1827 tronen efter sin broder Friedrich
August I’s død. Han havde tidligere levet meget ensomt,
særlig beskjæftiget med musik og andagtsøvelser.
Da han som konge sterkt begunstigede katolicismen,
vakte han megen uvilje og maatte allerede 1830 tage
sin brodersøn Friedrich August til medregent.

Anton af Bourbon (1518—62), søn af hertug Karl
af Vendôme, egtede Henrik II af Navarras arvedatter
Jeanne d’Albret og overtog ved svigerfaderens død 1555
tronen, medens dog hans hustru var den egentlig
styrende. Sammen med sin broder Ludvig af Condé og
Coligny (s. d.) ledede han hugenotterne, men gik senere
over til katolikerne og faldt ved beleiringen af Rouen.
A. blev i sit egteskab fader til Henrik IV af Frankrige
og Navarra.

Anton Günther (1583—1667), sidste greve af
Oldenburg, søn af grev Johan »XVI og Elisabeth af
Schwarzburg, fulgte 1603 sin fader paa tronen, men stod i
begyndelsen under Kristian IV af Danmarks formynderskab.
Som myndig knyttede han paany Delmenhorst og
Kniphausen til Oldenburg. Da han var barnløs, bestemte
han 1664, at hans lande efter hans død skulde overgaa
til Danmark og Gottorp.

Anton Ulrik af Braunschweig (1714—74) egtede 1739
Anna Leopoldovna. A. U. indehavde de høieste russiske
militærembeder, men styrtedes 1741 sammen med sin
hustru og sin unge søn, keiser Ivan. Han sattes i fængsel
og døde som fange (se Anna Leopoldovna).

Antonelli, Giacomo (1806—76), kardinal og pavelig
statsmand, var under pave Gregor XVI først indenrigsminister,
senere finansminister. Under Pius IX voksede
folkets mistillid til ham, og han blev afskediget.
1848 maatte han sammen med paven flygte til Gaeta; men
efterat pavens magt ved de katolske staters hjælp var
gjenoprettet, vendte han tilbage og fik atter sin gamle
indflydelse.

Antonello da Messina, ital. maler, f. i Messina,
død i Venedig ca. 1493. Hans kunsthistoriske betydning
ligger særlig deri, at han var medvirkende til at indføre i
den venetianske kunst den nye hollandske oljeteknik, som
han havde gjort bekjendtskab med i Nederlandene, og som
nu gjennem ham fik en særegen betydning for udviklingen
af det italienske maleri. Hans egne arbeider forener med
nederlændernes trofaste studium af enkelthederne en
klar og storlinjet holdning. Udmerkede arbeider af ham
findes i gallerierne i Wien, Berlin og Paris.

Antongil Bay [-bē], Madagaskar, dyb bugt i n.ø.kysten.

Antonina, den byzantinske feltherre Belisars hustru.
Skjønt utro i sit egteskab bevirkede hun dog ved sit
venskab med keiserinde Theodora, at Belisar stedse steg
høiere, og da ulykkerne stormede ind paa ham, stod
hun trofast ved hans side. Efter Belisars fald stiftede
hun 565 et kloster, hvor hun henlevede resten af sine dage.

Antonina, Brasilien, by i Parana, inderst ved
Paranagua-bugten.

Antoninus, romerske keisere.

1. Titus Antoninus Pius, keiser 138-61 e. Kr.
Født 86 i Lamivium, 120 konsul, derefter statholder
i Asien, høit skattet af Hadrian, som 138, kort før
sin død, adopterede ham. A. regjerede udmerket: gav
fortræffelige love, var gavmild mod kunstnere og
videnskabsmænd, understøttede nødlidende og ophjalp
byer, der rammedes af store ulykker; han søgte ikke
at udvide riget, men sikrede dets grænser.

Titus Antoninus Pius.

Da han ingen sønner havde, adopterede han L. Verus
og M. Aurelius Antoninus, der efterfulgte ham.

2. Marcus Aurelius A. (Philosophus), keiser 161—80,
efterfølger, adoptivsøn og svigersøn af Antoninus Pius;
f. 121 e. Kr. i Rom. 161—69 havde han L. Aurelius Verus
til medregent. 162—65 kjæmpede han mod partherne med
heldigt udfald, 167—80 mod markomannerne, som paa sine
plyndringstog var kommet ind i Norditalien; under denne
krig døde han i Vindobona (Wien). I Han var ædelttænkende
og redelig, men ofte upraktisk; sit tilnavn «filosofen»
fik han, fordi han ivrig dyrkede den stoiske filosofi.
Hans verk «Selvbetragtninger» er af stor interesse.

Antonio [antå’ño] (1531 — 95), storprior af Crato,
uegte søn af Ludvig af Beja og brodersøn af den portugisiske
konge Johan III, blev taget tilfange af marokkanerne i
slaget ved Alcazar 1578. 1580 blev han, da hans
farbroder kardinal Henrik var død som den sidste
portugisiske konge af det gamle burgundiske dynasti,
udraabt til Portugals konge, men blev slaaet af Spanien og
formaaede ikke at sætte sit krav igjennen overfor Filip II.
Død i Paris.

Antonio, se Port Antonio, Puerto de San Antonio,
San Antonio, Villa Real de Santo Antonio.

Antonios, munkefader, skal være f. 251 i Koma i
Mellemægypten af velstaaende kristne forældre. Omtr.
20 aar gl. blev han saa grebet ved at høre evangeliet



[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>