Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antropologi - Antropometri - Antropomorfisme - Antropopitecus - Antsirabe - Antvorskov - Antwerpen - Ordbøgerne: A - Anzeiger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og menneskeslegtens naturside og deraf betingede udvikling.
Som særskilt videnskab behandler a. for det
første menneskeslegten selv og de eiendommeligheder,
som betinges ved forskjel i race, alder, kjøn
o. s. v. Herunder kommer dels de anatomiske og
fysiologiske eiendommeligheder, som skelettets
forhold, navnlig hovedskallens form og maal, hjernens
beskaffenhed, hudens, haarets og øinenes farve,
legemshøiden samt forholdet mellem de enkelte legemsdeles
maal i betragtning, dels ogsaa i sammenhæng hermed
de enkelte individers sjælelige tilstand og
udvikling, deres forhold som medlemmer af de menneskelige
samfund og disse samfunds eiendommeligheder. Herhen
hører udforskningen af de forskjellige folkeslags (særlig
naturfolkenes) seder og skikke, deres samfundsorden,
religiøse forestillinger, deres industri, kunst o. s. v.
Denne gren af a. (den deskriptive el. etnologiske a.)
behandler ikke alene menneskets fysiske og psykiske
eiendommeligheder i sund tilstand, men ogsaa under visse
patologiske forhold, som ved en række misdannelser og
degenerationer (degenerations- og kriminal-a.). For det
andet har a. til maal at udrede menneskeslegtens forhold
til dyreverdenen, og da særlig til de former, som staar
den nærmest (de menneskelignende aber), at udforske
menneskets første optræden paa jorden, dets udvikling
fra lavere former og kulturens begyndelse (den zoologiske
og historiske a.). A. støtter sig paa en række andre
videnskaber som zoologien, anatomien, embryologien,
fysiologien, palæontologien, geologien, geografien,
etnografien, arkæologien o. s. v.
Omend studiet af mennesket gaar tilbage til oldtiden,
kan a. som særskilt videnskab først siges at være opstaaet
omkr. midten af det 18 aarh. Stor fortjeneste har her
Linné, som i sit «Systema naturæ» først stillede
mennesket paa dets rigtige plads i naturen: sammen med
de menneskelignende aber, øverst i pattedyrenes klasse.
Af stor betydning for den deskriptive a.s fremgang har
udviklingen af de antropologiske metoder været. Her kan
nævnes Camper’s paavisning af ansigtsvinklens forskjel
hos de forskjellige racer, A. Retzius’ grundlæggende
arbeider om racebestemmelse ved maaling af hovedskallen
samt Broca’s udvikling af den moderne a.s metoder.
Mægtige fremskridt paa a.s omraade fremkaldtes ved
Darwin’s og Wallace’s afstamningslære, hvis gyldighed
ogsaa for menneskets vedk. i høi grad sandsynliggjordes
ved fund af menneskerester fra kvartærperioden.
Det i 1859 i Paris stiftede antropologiske selskab gav
snart stødet til dannelsen af lignende selskaber rundt
omkring i Europa og Amerika; disse selskaber har sammen
med de talrige antropologiske tidsskrifter i høi grad
bidraget til a.s raske udvikling i de sidste decennier.
(Se ogsaa art. Mennesket og Menneskeracer.)
Antropometri (græ.), menneskemaaling, læren om
forholdet mellem de menneskelige legemsdeles maal.
Af stor vigtighed for antropologien (s. d.). Anvendes
almindelig under afgjørelsen af mandskabers brugbarhed
til militærtjenesten og tjener som identificeringsmiddel
i kriminalstatistiken (sml. Bertillon’s system), er
ogsaa af stor betydning for maler- og billedhuggerkunsten.
Antropomorfisme kaldes det, naar mennesket i sin trang
til at forstaa verden mere eller mindre uvilkaarlig
opfatter den i menneskelig lignelse, overfører
menneskelige former og egenskaber paa naturen eller paa Gud.
Menneskene optræder gjennem sin vilje som aarsag til
begivenheder, og børn og primitive folk søger derfor
naturlig aarsagen til naturfænomener i bevidste væseners
villen. [H. Spencer, «Mindre afhandlinger» ved H. Høffding.
«Antropomorfismens nytte».]
Antropopitecus, diluvial abe, se Aber og Antropologi.
Antsirabe (meget salt), Madagaskar, hovedstaden i prov.
Vakinankaratra, bekjendt for sine varme, saltholdige kilder.
Befolkningen bestaar af gassere, en del franske
øvrighedspersoner, handelsmænd og kolonister. I 1870 anlagde
missionærerne Borgen og N. Nilsen en missionsstation der.
Menigheden bestaar af 8 907 sjæle. 43 skoler er i
virksomhed med 2 294 elever. Norsk og fransk hospital.
Ca. 3 km. fra A. ligger Ombohipiantranana (barmhjertighedens by),
hvor det Norske missionsselskab giver ca, 850
spedalske pleie.
Antvorskov, berømt johanniterkloster i nærheden
af Slagelse, stiftet af Valdemar I. Af dets munke er
Hans Tausen bekjendt. Fredrik II ombyggede A. til et
anseeligt kongeslot og døde her 1588. Siden nedrevet.
Efter 1888 er fremgravet en interessant ruin; 1891 reistes
ved A. en mindesten for Tausen.
Antwerpen (af «ane de Werp», d. e. ved havnen),
fr. Anvers, Belgiens næststørste by og hovedstad i prov.
af samme navn, paa venstre (østre) bred af den her
350 m. brede og 10 m. dybe Scheide, ca. 70 km. fra
dennes munding og ca. 12 km. fra den hollandske
grænse, har paa et areal af 15 km.2 ca. 300 000
(med forstæder ca. 400 000) indb., væsentlig flamlændere.
 |
| Antwerpen: Børs-salen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
