Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 371-372 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antwerpen - Antændelsestemperatur, se Forbrænding - Anubis - Anund Jakob - Anundsen, Brynild - Anura, se Padder - Anuri - Anus, se Menneskets anatomi - Anville, Jean Bourguignon d' - Anvisning - Anyako - Anzengruber, Ludwig - Anzin - Anzio, se Porto d'Anzio - Anæmi - Anæstesi - Aonia - Aorist - Aorta - Aosta - Ordbøgerne: A - Anzeiger ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med et 123 m. høit taarn, det gamle slot «der Steen»,
raadhuset, Hanse-huset o. s. v. A. driver en betydelig
og mangesidig industri (brænderier, bryggerier, sukker-
og cigarfabrikation, kniplingsindustri, diamantsliberi);
men langt vigtigere er handel og skibsfart, som allerede
paa Karl V’s tid gjorde A. til Europas første sjøstad.
Ved hollændernes afspærring af Scheide 1648 var det
forbi med A.s handel, som først kom op igjen ved
skibsfartens aabning 1795 og tog et uhyre opsving ved
Scheide-toldens ophævelse 1863. Ved sine storartede
kai-anlæg (5 500 m.) og sine 11 rummelige dokker (de
2 ældste anlagt af Napoleon I) er A. en af jordens bedste
og største havne, næst Hamburg det europæiske fastlands
vigtigste sjøhandelsstad. Foruden ved transithandelen
fra de indenfor liggende dele af Tyskland og
Frankrige har A. sin største betydning som stapelplads
for uden europæiske, særlig tropiske varer (kautschuk,
elfenben, bomuld, uld, petroleum, tobak, kaffe, ris,
kakao). 1903 besøgtes A. af 5 788 skibe med en tonnage
af ca. 9 mill, tons (ca. 1/2 eng., 1/4 t., kun 1/18 belg.); i 1904
af 9.4 mill. tons. A.s egen handelsflaade var samtidig
kun 71 skibe paa ca. 100 000 tons). A. er tillige en
vigtig udvandrerhavn. Norsk generalkonsulat for Belgien.
— Omtales først i 7 aarh. som et vigtigt marked, som
ødelagdes af normannerne 837. A.s indbyggerantal, som
i 16 aarh. angives til ca. 200 000, sank betydelig efter
spaniernes erobring og plyndring 1585 og naaede sit
lavmaal 1790 med 40 000. 1 de senere aar har et
havneprojekt af enorme dimensioner, som delvis er besluttet,
lagt beslag paa opmerksomheden i alle kredse.

Antændelsestemperatur, se Forbrænding.

Anubis (ægypt. Anpu), en ægypt. gud, sedvanlig
afbildet med sjakalhoved paa menneskekrop. Han dyrkedes
fornemmelig i Siut (i Mellem-Ægypten), som grækerne kaldte
Lykopolis (d. e. Ulvebyen), og i Kynopolis (d. e. Hundebyen).

Anubis.

A., som kaldes «gravens herre», er en dødsgud, som senere
tænktes at forestaa balsameringen; ved Osiris’ domstol i
det hinsidige udfører han, sammen med Horns, veiningen
af den dødes hjerte.

Anund Jakob (omtr. 1008 — omtr. 1050), sv. konge, søn
af Olav Skotkonung, blev 1019 sin faders medregent og
eneregent ved faderens død omtr. 1021. Sammen med Olav
den hellige kjæmpede han mod Knud den store ved Helgeå
i Skåne og hjalp senere Sven Estridsøn mod Magnus den gode.

Anundsen, B<sp></sp>rynild (1844 —), n.-amer. bladmand, eier og
udgiver af «Decorah-posten» (s. d.).

Anura, se Padder.

Anuri, en sygelig tilstand, under hvilken der ikke
afsondres urin. Hyppigst symptom paa en alvorlig
nyrelidelse.

Anus, endetarmsaabningen, se Menneskets anatomi.

Anville [ãvi’l], Jean Bourguignon d’ (1697—1782),
den største franske geograf og kartograf i det 17 aarh.
Hans talrige arbeider har især faaet grundlæggende
betydning ved sin strengt kritiske metode («Détruire de
fausses opinions, sans même aller plus loin»), saaledes
for Afrikas geografi hans kritiske kart over denne
verdensdel (1749). Sine studier over den antike geografi
har han nedlagt i «Géographie ancienne abregée» (1769)
og «Atlas antiquus major». Hans hovedverk er «Atlas
général» i 66 blade (1737—80).

Anvisning, skriftlig ordre eller opfordring til en
anden om at udbetale et beløb til en tredje. Anvisningen
ligner er trukken (trasseret) veksel, kun er dokumentet
betegnet som anvisning og ikke som veksel, hvorfor det
heller ikke har vekselkraft og ikke behandles efter
vekselret. Om check, en særlig art af anvisninger, s. d.
Udstederen af en a. kaldes assignant, modtageren
assignatar og betaleren assignat.

Anyako, Øvreguinea, Guldkysten (britisk), plads inderst
ved Kitta-lagunen, ø. f. Volta-elven.

Anzengruber, Ludwig (1839 — 89), østerr.
forfatter, behandlede i realistisk kraftige bondekomedier
og Wienerstykker, der baade viste sans for livets tragik
og rigt lune, religiøse og sedelige konflikter: «Der Pfarrer
von Kirchfeld», «Der Meineidbauer», «Das vierte Gebot»,
«Ein Faustschlag», «Heimg’funden. Eine Weichnachtskomödie»,
som belønnedes med Grillparzer-prisen, o. m.fl.
Af hans noveller og romaner maa nævnes saml.«Dorfgänge»
og særlig «Der Sternsteinhof. Eine Dorfgeschichte».

Anzin [ãzæ’]. Frankrige, by i dept. Nord ved Escaut
(Scheide), ca. 2 km. n.v. f. Valenciennes og ca. 10 km.
fra den belgiske grænse, med ca. 15 000 indb. Centrum
i Frankriges største kuldistrikt med indtil 70 kulførende lag.

Anzio, se Porto d’Anzio.

Anæmi, blodmangel, skyldes en formindskelse af de
røde blodlegemers antal eller blodfarvestof. Beror oftest
paa blegsot; kan forøvrigt skyldes blødninger (saar,
fødsler) eller tærende sygdomme (tuberkulose, kræft,
koldfeber o. a ), Særlig er de røde blodlegemers antal
nedsat ved den farlige perniciøse a. Aarsag oftest
ukjendt, undertiden tarmsygdomme, stundom den bl. a.
i Finland hyppige bændelorm bothriocephalus.

Anæstesi, følelsesløshed, symptom ved sygdomme i de
perifere nerver eller i centralnervesystemet. Kan ogsaa
fremkaldes ved anæstétiske midler som en
universel eller lokal bedøvelse; universel ved indaanding
af kloroform, æter, alkohol, bromætyl o. a. ; lokal ved
indsprøitning under huden eller i rygmarvskanalen af
kokain, eukain, stovain eller ved sterk afkjøling af huden
ved klorætyl, anæstesin, æter o. a.

Aonia, i oldtiden navnet paa den vestlige del af
Bøotien med bjerget Helikon, der var helliget Apollon og
Muserne; disse kaldtes oftere efter A. Aonider.

Aorist, navnet paa en tidsform af det græske (og
sanskritiske) verbum, der nærmest svarer til det fr. passé
défini; a. bruges i fortælling om forbigangne begivenheder
i historisk sammenhæng (modsat perfektum, der bruges
med henblik paa resultatet for nutiden).

Aorta, legemets store pulsaare, som udgaar fra hjertet.
Se Menneskets anatomi.

Aosta (lat. Augusta), Norditalien, befæstet by i prov.
Torino, i Dora Baltea’s dal, der hvor veien tager af til

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>