Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apenes, Ole Rasmussen - Apenninerne - Apenrade, se Aabenraa - Aperientia, se afførende midler - Aperiodisk - Apetaler - Apex - Aphelium - Aphis, se Bladlus - Aphitoxin - Aphtæ - Apia - A piacere - Apiaka - Apinagés - Apis - Ordbøgerne: A - aplatir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Apenes, Ole Rasmussen (1765—1859), eidsvoldsmand,
repræsentant for Jarlsberg grevskab, f. i Borre,
soldat og underofficer, var med i felttoget 1788,
lensmand og forligelseskommissær i Borre, fra 1824
gaardbruger paa Gulli i Sem.
Apenninerne (App-), Italiens hovedfjelddrag, strækker
sig sammenhængende, 1200 km., gjennem hele halvøen.
A. grener sig ud fra Alpernes sydlige ende. Vestalpernes
sydligste gruppe, Sjøalperne, og stryger østover langs
Rivieraen. Paa den egentlige halvø strækker de sig
langs Adriaterhavet i halvøens nordre del, omtr.
ligeløbende med kysten fra Ankona af. Men i syd, hvor
landet kløver sig i to halvøer, opfylder A.s fjeldrækker
den vestre halvø, Kalabrien. Grænsen mellem det krystallinske
Alpefjeld og Apennin ernes gra a kalksten kan drages
fra Savona ved Genuabugten over Altarepasset (Boechetta
di Altare eller passet ved Cadibona) til Ceva ved
Tanaro. Dette pas (495 m.) er den laveste overgang over
fjeldet, helt til vi kommer til Kalabrien. Over Sicilien
har A.-draget i en geol. fortid havt sammenhæng med
Atlas-systemet. A. falder i en flerhed af underafdelinger :
Først i Nord-, Mellem- og Syd-A. Disse dernæst i: den
liguriske Apennin (A-o ligure), den etruskiske (toskanske)
A. med Monte Cimone 2 165 m., ø. f. hvilken top
jernbanetunnelen ved Pracchia mellem Firenze-Pistoja og
Bologna ligger i en høide af 617 m. Til den saakaldte
Subapennin, bjerglandet mellem hovedkammen og
havet i vest, hører den maleriske Apuanske A. (ogsaa
kaldet Apuanske Alper, s. d.) indenfor kysten mellem
Spezia og Pisa, et ældre fjeldparti end de eg. A., med
marmorbruddene ved Carrara mellem Monte Pisanino
(1 946 m.) og kysten. I den toskanske Subapennin,
aaslandet fra Arnodalen sydover, hæver sig den vulkansk
opbyggede trachytkegle Monte Amiata (1 734 m.) med
kviksølvminer. I Mellemapenninerne, A.s høieste del,
som næsten fylder halvøen i hele dens bredde, har vi
den umbriske (romerske) A. indenfor Ankona, mellem
Adriaterhavet og Tibers øvre løb, gjennemskaaret af
jernbanen fra Ankona. Monte Vittore 2 478 m. Det
er i Abruzzerne (s. d.), A. naar høiest: Gran Sasso
d’Italia 2 921 m. V. f. hovedkammen ligger
Abruzzerhøilandet og endnu vestligere de vakre
Sabinerbjerge (Monte Viglio 2 156 m., 80 km. ø. f. Rom).
Den romerske Subapennin bestaar af vulkanske bergarter,
indesluttende kratersjøerne Lago di Bolsena, Lago di Vico,
Lago di Bracchiano og vulkankeglen Monte Cimino
(1 056 m.) ved Viterbo. Til denne del hører ogsaa de
henrivende Albanerbjerge (s. d.). Den sydlige A.
indeholder den neapolitanske A., som spalter sig i en østlig
lavere og en vestlig høiere gruppe (Monte St. Angelo
1443 m. paa halvøen indenfor Capri, Monte Cervati
1899 m. n. f. Policastrobugten, Serro Dolcedorme
2271 m. mellem den nævnte bugt og Tarantobugten).
Den neapolitanske Subapennin udgjøres af det
neapolitanske vulkanstrøg (Vesuv m. m.). Den kalabriske
Apennin slutter A.-grupperne; den deler sig i gruppen
Sila i nord (1 930 m.) og Aspromonte sydligst (Montalto
1 958 m.). A., ikke saa meget Suba., staar betydelig
tilbage for Alperne i naturskjønhed. De naar intetsteds
op over snegrænsen og har for det meste kun afrundede
topper. De har talrige bekvemme passer. Tolv
jernbanelinjer fører over dem. A. er et ældgammelt navn,
oprindelig vistnok kun brugt om den norditalienske del,
som en lang tid dannede den romerske republiks
naturlige grænse. Navnet kommer af det keltiske ord pen
(i Skotland ben), hoved, bjerg.
Apenrade, se Aabenraa.
Aperientia, afførende midler (s. d.).
Aperiodisk kaldes en bevægelse, hvorved et legeme
nærmer sig sin ligevegtsstilling uden at udføre periodiske
svingninger.
Apetaler (bot.), kronløse.
Apex, spids, det punkt i ekliptiken, 89—91° vest for
solen, mod hvilket jordens baneløb er rettet; staar kl. 6
morgen i meridianen. Ogsaa det punkt paa himmelen,
mod hvilket solsystemet bevæger sig.
Aphelium, el. Aphel, solfjerne, det punkt i en
planets eller komets elliptiske bane, som er længst fra solen.
Jorden passerer sit a. i begyndelsen af juli.
Aphis, se Bladlus.
Aphitoxin, et nikotinpræparat til røgning af
potteplanter i drivhuse etc. mod bladlus og andet utøi.
Aphtæ, trøske, en sygdom i mundhulen, hvor der
især paa tungen optræder smaa graalige, runde pletter
samtidig med en betændelse af mundens slimhinde.
Findes navnlig hos børn under det første tandbrud, er
ofte ledsaget af feber. Barnet vil ikke spise og er
uroligt. Behandles med trøskesaft og pensling med
opløsning af helvedessten eller jod.
Apia (A. Bay, Upia), Samoa- el. Skipperøerne,
hovedpladsen, ved en aaben bugt paa nordsiden af øen Upolu,
med en bydel for indfødte og en for europæere.
Tyskland, som eier øen, har ligesom England og Amerikas
Forenede stater generalkonsulat her. Her residerer ogsaa
den af kongen af Sverige udnævnte overdommer.
Udførsel af kopra og kakaobønner. A., som ligger
s. f. ækvator, har en middeltemp. af 25° C., den «koldeste»
maaned er juli med 24° C., den varmeste februar eller
mars med 26° C. Regnhøide 3 000 mm.
A piacere [a pjatšere] (ital.), efter behag med hensyn
til musikalsk tempo eller foredrag.
Apiaka.
1. Karaibstamme ved Tocantins’ nedre løb.
2. Tupistamme ved øvre Tapajos, Brasilien.
Apinagés, Tapuyastamme ved Tocantins, Brasilien.
Apis (ægyp. hap), det mest fremtrædende af
ægypternes hellige dyr, var en sort tyr med en hvid flek i
panden og paa høire side, billedet af en ørn paa ryggen
og billedet af en torbist under tungen.
 |
| Apis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
