Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apokryfer - Apolda - Apollinarisbjerget - Apollinarisvand - Apollinopolis - Apollodoros (græ. grammatiker og historiker) - Apollodoros (græ. arkitekt) - Apollodoros (græ. maler) - Apollolyre - Apollon - Apolloneia - Apollonia - Ordbøgerne: A - apoteker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirke har som et tillæg optaget dem i bibeloversættelsen,
med den tilføielse, at de «ikke holdes lige med de
kanoniske bøger, men dog er nyttige og gode at læse». Den
reformerte kirke var i begyndelsen væsentlig enig med
den lutherske, men har senere forkastet a. og udelukket
dem af bibeloversættelserne. De a. skrifter er oversatte
af E. Kautzsch: «Die Apokryphen und Pseudepigraphen
des Alten Testaments», bd. I, Tübingen 1900. [F. Buhl,
«Den gammeltest, skriftoverlevering», Kbh. 1885.] —
Nytestamentlige apokryfer er navnet paa en stor
samling skrifter fra oldtiden, som handler om og tildels
giver sig ud for at hidrøre fra nystest. personer. Man
har saaledes a. evangelier, a. apostelhistorier, a. breve
og a. aabenbaringer. Deres historiske værdi er som
regel liden eller ingen.
Apolda, Tyskland, by i storhertugdømmet Sachsen-Weimar,
13 km. ø.n.ø. f. Weimar med ca. 25 000 indb.
Vigtigt industrielt centrum (uldvæverier, maskinfabriker,
dampfarverier).
Apollinarisbjerget, Tyskland, høide ved Remagen
ved Rhinen mellem Koblenz og Bonn.
Apollinarisvand, kulsyreholdigt vand fra Heppingen
i Rhinpreussen. Laves nu ogsaa kunstig i
mineralvandfabrikerne.
Apollinopolis, i oldtiden navn paa flere byer i Ægypten,
i hvilke Horos (s. d.) dyrkedes; den betydeligste
(det nuværende Edfu) i Øvreægypten har endnu store
ruiner af et Horostempel.
Apollodoros, græ. grammatiker og historiker, f. i
Athen, levede omtr. 140 f. Kr., discipel af Aristarch og
Panaitios; forfattede geografiske, historiske og kronologiske
verker, hvoraf vi kun har brudstykker; et større mytologisk
(«Bibliotheke»), som bærer hans navn, er neppe af ham.
Apollodoros, græ. arkitekt, der levede i Rom under
keiserne Trajan og Hadrian. Opførte bl. a. det trajanske
forum med den store søile samt Odeum. Ligeledes den
store bro, som Trajan lod slaa over Donau i Dacien.
Har ogsaa skrevet et stort verk om krigsmaskiner.
Apollodoros, græ. maler, levede i Athen omtr. 420 f. Kr.
Det berettes, at han var den første græske maler,
der forstod at gjengive spillet mellem lys og skygge;
han blev saaledes grundlægger af en ny malerskole og
forløber for Zeuxis (s. d.). Blandt hans malerier (alle
tabte) nævnes en Odysseus.
Apollolyre, et eiendommelig! thüringsk blæseinstrument
fra 1832 med 42 klapper, et forbedret salmodikon,
med efterligning af violin, oboe, klarinet, fagot og horn
i harmonisk samklang.
Apollon (græ., lat. Apollo), en af grækernes vigtigste
guder, næst Zeus vel den mest dyrkede. A. var ifølge
gudesagnene søn af Zeus og Leto (s. d.), der fødte ham
og Artemis paa Delos. Kort efter dræbte han dragen
Python i Delfi og senere Tityos (s. d.) og Niobes (s. d.)
sønner. I troerkampene stod han troerne bi, og han
elskede Priamos’ datter Kassandra (s. d.). Ogsaa om
andre (i regelen ulykkelige) kjærlighedsforbindelser med
jordiske kvinder fortæller sagnene (se Dafne og Koronis).
Hans broder Hermes (s. d.) røvede nogle af hans okser,
men for at formilde A. gav han ham lyren, som A. nu
blev en mester i at spille paa (se Marsyas).
A. dyrkedes navnlig af dorerne og i Lykien og Thrakien,
fremdeles i Delfi som orakelgud, feiret ved de
pythiske lege (s. d.), i Sparta og Amyklai sammen med
Hyakinthos (s. d.), endelig paa Delos. Hans dyrkelse
optoges af romerne, der lovede ham (som lægegud) et
tempel 432 f. Kr. ; under Augustus udvidedes hans
dyrkelse yderligere. Hvad grækernes oprindelige forestilling
om A. har været, er uklart. Man har tænkt sig, at han
maaske oprindelig var en solgud (tvilsomt); men han
fremtræder straks i de ældste sagn, vi kjender, som en
bestemt, menneskelig udpræget personlighed, der ikke
er bunden til bestemte naturfænomener. Tilnavnet Foibos
(«straalende») fører han maaske som lysgud. A. er
dernæst orakelgud; hans vigtigste orakelsted er Delfi, hvor
Pythia (s. d.) meddelte betydningsfulde ord, som af
presterne omformedes i vers. A. beskytter alle seere og
sangere, er Musernes fører (Musagetes) og spiller paa
lyren (s. o.). Han beskytter plantevekst, akerbrug og
kvægavl, fremdeles ungdommens gymnastiske øvelser, er
en lægende guddom og fader til Asklepios, og han renser
mordere for blodskyld ; han kan dog ogsaa sende
ulykke med sine pile (pest) og er en sikkert rammende
skytte. Ulven, gribben og laurbærtræet er ham helliget.
Den udviklede græske kunst (5 og 4 aarh. o. f.)
fremstillede A. som en slank, skjegløs ung mand med langt
bølgende haar, hyppigst nøgen eller med en liden kappe over
skulderen eller venstre arm; ofte bærer han bue eller
kogger.
 |
| Apollon fra Belvedere. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
