Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aporia - Aporrhais - Apospori - A posse ad esse non valet consequentia - Apostat - Apostel - Apostelbrødre - Aposteljern - Apostelkonvent - Apostelorden d. s. s. Apostelbrødre - A posteriori, se A priori - Apostlernes gjerninger - Apostolisk - Apostoliske breve - Apostoliske fædre - Apostoliske maaneder - Apostoliske majestæt - Apostoliske menigheder - Apostolisk kirke - Apostolisk parti - Apostolisk præfekt - Apostolisk trosbekjendelse - Apostolisk vikar, d. s. s. Ap. præfekt - Apostrof - Apostrofe - Ordbøgerne: A - Appellation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aporia, aporetiker, skepsis, skeptiker.
Aporrhais, pelikanfod, se Snegle.
Apospori kaldes et eiendommeligt fænomen, som er
iagttaget hos nogle faa bregner og moser, det nemlig,
at sporernes funktion ogsaa kan udføres af andre
plantedele. Hos endel moser kan saaledes sporehusets stilke
bringes til at danne forkim, hos et par bregner er det
bladene, som frembringer denne.
A posse ad esse non valet consequentia (lat.),
logisk regel: Af kunnen følger ikke væren, d. e. fra
mulighed kan ikke sluttes til virkelighed.
Apostat, apostasi, eg. frafalden, frafald. I videre
forstand betegnes hermed frafald fra kristendommen,
hvad enten dette er forbundet med overgang til en anden
religion eller ikke. I snævrere forstand bruges ordet
om frafald fra en konfession og i romerkirken specielt
om en geistlig, der opgiver sin kirkelige stilling og
vender tilbage til det verdslige liv.
Apostel, i udvidet betydning en Guds sendemand med
særligt budskab fra ham (endog Kristus selv, Hebr. 3, 1);
ogsaa evangeliets forkyndere i almindelighed: Ap. gj.
14, 14; 1 Thess. 2, 7. Ordets sedvanlige betydning er
det udvalg af 12 blandt Jesu disciple, som fik at
grundlægge kirken: Petrus, Jakob, Johannes, Andreas, Filip,
Bartholomæus, Matthæus, Thomas, Jakob Alfæus’ søn,
Taddæus, Simon og Judas Iskariot. Den sidste udskiltes
ved sit forræderi, i hans sted valgtes Matthias, medens
Paulus senere ad overordentlig vei kom til (Ap. gj. 9, 1 ff.;
Gal. 1, 11 ff.). Som udvalgte og inspirerede af Herren
selv er apostlerne hans eneste usvigelige vidner, og
derfor deres mundtlige, men især skriftlige forkyndelse
alt kirkelivs og al prædikens kilde og norm. Apostlerne
er ikke ligestillede; efter den høiere grad af indvielse
indtog Peter, Jakob, Johannes og senere Paulus en særegen
lederstilling (Mark. 5, 37; 9, 2 ff ; 14, 33; Matt. 17, 1 ff.
Luk. 9, 28; Ap. gj. 9, 15). |
Apostelbrødre, et kjættersk samfund i det 13 aarh.,
stiftet af haandverkeren Segarelli fra Parma. Grebet af
tanken om den apostoliske fattigdom drog han omkring
som bodsprædikant og tiggerbroder. Da paven 1286
udtalte sig mod bevægelsen, begyndte man at angribe
kirken som det store Babel. Aar 1300 blev S. brændt
som kjætter. Hans efterfølger, Dolcino fra Novara, en
veltalende og fanatisk natur, førte bevægelsen videre,
men blev fanget og henrettet 1307, hvorefter partiet
opløste sig.
Aposteljern, gl. rundt kagejern, hvis mønsterrand
har en bord af de 12 apostler, med symboler.
Apostelkonvent er navnet paa den Ap. gj. 15 og
Gal. 2, 1—11 omtalte sammenkomst i Jerusalem mellem
apostlerne. Ved denne blev det fastslaaet, at hedningekristne
ikke skulde overholde moseloven. Ligeledes blev
Paulus’ apostelvirksomhed blandt hedningerne
høitidelig anerkjendt af modermenigheden.
Apostelorden, d. s. s. Apostelbrødre.
A posteriori, se A priori.
Apostlernes gjerninger er ifølge kap. 1, 1 en
fortsættelse af det tredje evangelium og ligesom dette forfattet
af lægen Lukas. Ligesom denne slutter sit evangelium
med Jesu himmelfart, begynder han Ap. gj. med at
fortælle denne begivenhed og skildrer dernæst, hvorledes
kristendommen udbreder sig fra Jerusalem til Rom, idet
han særlig dvæler ved apostlerne Peters og Paulus’
virksomhed. Skriftet ansees i almindelighed for at være
affattet i tiden mellem aar 70 og 80.
Apostolisk, det som stammer umiddelbart fra
apostlerne, som er i overensstemmelse med deres aand og lære.
Apostoliske breve, breve, som er forfattede af
apostler. Det nye testamente indeholder 13 breve af
Paulus, 2 af Peter og 3 af Johannes. Dog bruges navnet
i almindelighed om alle de nytestamentlige breve, altsaa
ogsaa om Jakobs brev, Judas brev og Hebræerbrevet,
skjønt disse ikke er forfattet af apostler.
Apostoliske fædre, navnet paa de ældste
oldkirkelige forfattere, som har været eller kan have
været disciple af apostlerne. Disse er Klemens Romanus,
Ignatius fra Antiochia, Polykarp fra Smyrna og Papias
fra Hierapolis. Sammen med deres skrifter anføres i
almindelighed det saakaldte Barnabas brev, Klemens
Romanus’ 2 brev, Hermas hyrdebog og brevet til Diognet,
som dog alle er fra en senere tid.
Apostoliske maaneder er de maaneder (januar,
mars, mai, juli september og november), i hvilke paven
har forbeholdt sig at besætte de ledige lavere kirkelige
embeder. Dette forhold er nu paa mange maader forandret.
Apostoliske majestæt, ærestitel for kongerne af
Ungarn. Tildelt Stefan I aar 1000 af pave Sylvester II,
fornyet 1758 for Marie Theresia og hendes efterfølgere.
Apostoliske menigheder, de menigheder, som er
grundet af apostler eller har gjort krav paa at være det.
Om irvingianismens anvendelse af ordet s. d.
Apostolisk kirke, kirken i aposteltiden. A. stol
eller sæde, oprindelig de kirker, som er stiftet og
styret af en apostel. Senere er navnet gaaet over til
udelukkende at anvendes om pavestolen.
Apostolisk parti kaldtes i Spanien de fanatiske
katoliker, som under Ferdinand VII krævede enevældet
gjenindført. 1820 dannede de en junta, hvis medlemmer
for en stor del var prester. 1822 dannede deres fører
Æuesada en «troshær», som imidlertid blev slaaet af
den frisindede regjerings tropper. Ogsaa senere
foranstaltede det a. p. uroligheder, men gik efter
Isabellas fødsel op i det Carlistiske parti.
Apostolisk præfekt, navnet paa den prest, der staar
i spidsen for den romerske kirke i lande, hvor den ikke
har sin sedvanlige organisation, altsaa i overveiende
protestantiske lande og paa missionsmarken. En a. p.
staar direkte under propaganda-kongregationen.
Apostolisk trosbekjendelse el. symbol, det ældste
af de tre saakaldte økumeniske symboler. I de
vesterlandske kirker er det daabssymbolet. Til grund for dets
nuværende form ligger det saakaldte kortere romerske
symbol, som kan forfølges tilbage til midten af 2 aarh.
Apostolisk vikar, d. s. s. Ap. præfekt.
Apostrof (græ., tegnet ’) bruges for at betegne
udeladelse af ét eller flere bogstaver, f. eks. genitivsmerket
s i ord, der ender paa s (især egennavne).
Apostrofe (græ.) kaldes det, naar taleren henvender
sig særlig til en enkelt eller enkelte af tilhørerne eller
retter sine ord til en fraværende eller tænkt person.
Apostrofere er at afbryde foredraget for at foretage
en saadan direkte henvendelse.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
