Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 385-386 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apotecium - Apotek - Apoteker - Apotekereksamen - Apotekvisitator - Apoteose - A potiori - Appalachicola, se Apalachicola - Appalachiske bjerge, se Apalachiske bjerge - Apparat - Apparatanlæg (elektr.), se Fordelingsanlæg - Appassionato - Appel, Jacob Christian Lindberg - Ordbøgerne: A - appointment ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apotecium kaldes det aabne, oftest skaalformede
frugtlegeme hos skivesoppene (discomycetes) og
skivesoplavene (discolichenes).

Apotek (græ.) betegner et sted, hvor lægemidler
tilberedes og forhandles. I de fleste civiliserede lande
stilles der mere eller mindre strenge fordringer til
apotekernes indredning og drift, der som regel
overvaages af det offentlige (se Apotekvisitator).
I Norge forlanges, at et apotek skal omfatte følgende rum:
et officin (det rum, i hvilket ekspeditionen foregaar),
et laboratorium, hvor tilberedningen af de farmaceutiske
præparater (komposita) foregaar, et materialkammer
til opbevaring af kemikalier og droger (s. d.), en
stødebod til skjæring og pulverisering, en kjelder til
opbevaring af tinkturer, opløsninger, salver o. s. v.;
i regelen findes i kjelderen et særskilt rum for syrer og
et ildsikkert rum for letantændelige vædsker som nafta
o. s. v.; videre et vagtværelse og et rum til rensning af
glas. Saavel i officinet som i materialkammeret skal
findes laasbare skabe til opbevaring af gifte.
Loven fordrer, at der paa ethvert a. skal være mindst
1 eksamineret medhjælper. Angaaende lægemidlernes
opbevaring gjælder en række reglementsbestemmelser.
Salg af lægemidler er gjenstand for apotekernes enehandel;
dog er mange stoffe, som tidligere kun solgtes fra
apotek, blevet «frie». Mange lægemidler kan kun sælges
efter recept af læge, dyrlæge eller tandlæge (kgl. plakat
af 4/6 1904)!

Apotek fra 15 aarh.

I lande, hvor udøvelsen af apotekervirksomhed er
betinget af bevilling (f. eks. i Norge, Danmark,
Sverige, Rusland, Tyskland), findes forholdsvis faa
apoteker; hvor det er enhver eksamineret farmaceut
tilladt at nedsætte sig som apoteker (f. eks. i
England, Frankrige, Holland, Belgien, Italien,
Spanien, Portugal, den største del af Schweiz, Tyrkiet,
de Forenede stater), er der forholdsvis mange flere.

De ældste apoteker i Norge er Svaneapoteket i Bergen
(opr. 1595), Svanea. i Kristiania (opr. 1628) og Løvea. i
Trondhjem (opr. 1661). I januar 1907 findes i Norge
144 selvstændige apoteker og 7 filialapoteker. Af disse
er 35 reelle privilegier (s. n.), 1 (Rigshospitalets a. i Kra.)
statsapotek og de øvrige 108 personlige privilegier (s. n.).

Ordningen af det nugjældende apoteksystem i Norge
hviler paa forordningen af 4/12 1672, der i væsentlige
punkter fremdeles er gjældende baade hos os og i
Danmark. Der foreligger forslag fra regjeringen til
stortinget angaaende udfærdigelse af lov om drift af
apotek, væsentlig udarbeidet med det bestaaende system
som mønster efter forslag af en i 1892 nedsat komités
majoritetsindstilling. I denne komité havde forøvrigt
baade statsmonopol for apotekdrift og en friere
nedsættelsesret sine talsmænd.

Alle norske apoteker oprettet før 1850 er salgbare
(reelle), medens apotekerne oprettet efter nævnte aar
(lov af 10/12 1850) er personlige.

Apoteker. For at blive a. kræves i Norge middelskoleeksamen
(forslag til lov om artium som fordannelse for
indtrædelse i farmacien er af regjeringen oversendt
stortinget til behandling), at have været lærling ved apotek i
mindst 3 (undtagelsesvis 2) aar, farmaceutisk medhjælpereksamen
(s. d.), mindst 1 aars tjeneste som medhjælper,
apotekereksamen (s. d.) og yderligere mindst 2 aars
tjeneste ved apotek. Efter dette kan han af kongen meddeles
bevilling til at drive apotek (l. 18/6 1884). Apotekerne
betragtes som offentlige bestillingsmænd. Enhver
apoteker, som har personligt privilegium, skal være
forpligtet til at gjøre indskud i den alm. enkekasse.
Personlig bevilling medfører ikke ret for enken til at vedblive
apoteket udover, efter omstændighederne, 5 eller 10 aar
(l. 6/6 1877). De efter 1 jan. 1874 ansatte personlig
privilegerede apotekere erlægger en aarlig afgift til et
vordende praktisk-farmaceutisk institut i Kra.
Ogsaa kvinder kan blive apotekere.
Ved armeens sanitetsvæsen er ansat en felt-a.

Apotekereksamen afholdes i Norge 2 gange aarlig
af en af kongen forordnet apotekereksamenskommission,
bestaaende af universitetslærere og en eller
flere apotekere. Efter bestaaet prøve bliver man
kandidat i farmaci (l. 18/6 1884).

Apotekvisitator har at paase, at de til et apotek
stillede fordringer er opfyldt. A. er i Norge vedk.
embedslæge, der visiterer aarlig, samt en af
medicinaldirektøren antaget farmaceutisk uddannet mand,
der visiterer sjeldnere, men over det hele land.

Apoteose (græ.), optagelse blandt guderne. Den
skik at vise mennesker guddommelig dyrkelse fandtes i
oldtiden hos ægyptere, assyrere og persere, ligeledes hos
grækere og romere, hos grækerne f. eks. med Herakles
og Dioskurerne, hos romerne Romulus, Cæsar, Augustus
og alle de følgende keisere undtagen Vespasian. Flere
billedlige fremstillinger (i relief) af en saadan a. er
bevaret i Rom. Jfr. endnu i nutiden kinesernes
forfædrekultus.

A potiori (lat.), efter det vigtigste. A p. fit
denominatio, efter det vigtigste ved tingen faar den navn.

Appalachicola, se Apalachicola.

Appalachiske bjerge, se Apalachiske bjerge.

Apparat (fys.) benævnes enhver indretning, hvormed
et eksperiment udføres eller en virkning frembringes.

Apparatanlæg (elektr.), se Fordelingsanlæg.

Appassionato, passionato (ital.), med ild og
lidenskab i det musikalske foredrag.

Appel, Jacob Christian Lindberg (1866—), d.
høiskolemand og fysiker, blev 1906 efter sin svigerfader
L. Schrøder forstander ved Askov høiskole. Udgav
1896—97 sammen med P. la Cour (s. d.) «Historisk
fysik» og en regnebog; hans egne studier har især
omfattet straalebrydning og elektricitet (lynaflederen,
tordenveirenes gang) og politisk historie.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>